Gå til hovedindhold

Hvad forstand har fattige på Økologisk Granatæblejuice?

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

De fattige er sku så kedelige, de går der med deres kontanthjælp og kigger efter udløbende datovarer i supermarkederne og slagtilbud på 2kg frossen kylling.

Skulle de ikke hellere tage og interessere sig lidt for en dejlig økologisk granatæblejuice eller hvad med lækker økologisk fairtrade kaffe fra Colombia, det må da lige være sagen.

Eller hvad?

Det skulle man i hvert fald tro når man besøger WeFood, en butik drevet af Folkekirkens Nødhjælp der beskriver sig selv:

”..Wefood sælger varer, som supermarkeder og leverandører ikke er interesseret i, fordi de enten er produceret i for store mængder, tæt på udløbsdato eller emballagen er i stykker. Varerne bliver solgt 50-70 % billigere end i andre butikker, og overskuddet går til verdens fattigste..”

Det lyder jo rigtig fint.

Rigtig fint og nobelt faktisk, billig mad til de fattige (50-70% billigere), madspild der bekæmpes og så pengene videre til verdens fattige.

Hvordan kan man gå fejl med et sådant koncept?

Nu har jeg af flere omgange besøgt WeFood, både butikken på Amagerbrogade og senest for et par dage siden på Nørrebrogade.

Det har været en stor skuffelse.

Der er sjældent ret mange kunder i butikkerne, senest var jeg den eneste kunde. Fredag aften kl. 19 på Nørrebrogade.

Hvorfor er der så ikke flere kunder?

Jo, WeFood sælger rigtig nok varer 50-70% billigere end normalprisen, men det de glemmer at fortælle er at der ikke er tale om billige basisvarer som kartofler, brød, kød, frosne grøntsager osv., som mennesker med lille rådighedsbeløb har brug for, men derimod dyre luksusvarer fra kendte brands.

Således altså den økologiske granatæblejuice (vist nok 300ml) til 14 kr. hos WeFood.

Men deri ligger jo så problemet, for jeg tror ikke de mennesker butikken er henvendt til: studerende, fattige selvstændige, kontanthjælpsmodtagere, prioriterer at drikke økologisk granatæblejuice om den så koster 14kr eller 28kr, når man kan få 1.5liter juice i Netto til 10kr.

Ligeledes tror jeg heller ikke, det frister at kunne få et glas rødbeder fra Meyer’s til 15 kr., når man kan få samme til 7 kr. i Fakta? Og hvad med den fine pose kaffe til 30 kr., når man kan få en omgang instant til 24kr alle steder.

Og sådan er det meste af udvalget hos WeFood, økologiske luksusvarer fra brand bevidste mærker der gerne donerer til et godt formål, men som i sidste ende bare ikke er billigere, nej faktisk modsat, ofte væsentlig dyrere end supermarkedernes billigvarer.

Kunne det være end del af forklaringen på hvorfor der ingen andre kunder end mig var i butikken?

Jeg tænker det.

Nu vil jeg gerne lige give en tak til alle der yder frivilligt arbejde. I gør en stor forskel og mange tak for det. Det er ikke for at være lede ved jer at jeg skriver denne artikel.

Men vi må se på resultaterne af det vi laver.

Gode intentioner er godt, men fattige mennesker kan ikke leve af god vilje.

Jeg vil så gerne kunne lide butikker som WeFood og har stor respekt for de ildsjæle, der knokler for at få det op at stå, men det løser ikke problemer med dyr mad som det er nu.

Danmark har nogle af verdens højeste madpriser. Vi har også en meget høj moms på fødevarer og mange afgifter.

Hvad kan vi gøre noget for at mennesker der ikke har så mange penge får billigere mad i Danmark?