Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

318

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Frihedsrettigheder skal mere i fokus

Antal

Er Danmark og verden mon så fri, som vi går og håber på? Ender friheds- og menneskerettighederne med at blive et udvandet begreb, når miljø og sociale forhold skrives ind i konventionerne? Er der sket et normskred i den politiske kultur, når vi taler om den enkelte borgers rettigheder? Folkets Avis har spurgt en kapacitet på området, den internationalt anerkendte menneskerettighedsadvokat Jacob Mchangama, og bedt ham fortælle om sit arbejde med disse emner samt at kommentere stadigt aktuelle sager som Offentlighedsloven, politiets fremfærd under de pro-tibetanske demonstrationer, brug af administrative frihedsberøvelser og de konstant løftede pegefingre i sundhedsdebatterne.

Jacob Mchangama, du har været med til at stifte Freedom Rights Project bestående af internationalt anerkendte diplomater, akademikere, jurister og dommere. Hvad skal dette forum bruges til? Nogen vil måske skeptisk spørge, om der atter er tale om en snakkeklub for kloge hoveder.

Freedom Rights Project er startet af mig selv, en professor fra Kings College i London og en tidligere aktivist og præsident for Helsinki Federation. Vi er ikke kun en snakkeklub. Vi holder nogle konferencer, skriver akademiske rapporter, men også mere advocacy prægede rapporter (forsvarsskrift, red. anm.). Vi har planer om at gå ind i at føre sager på vegne af personer, der har været offer for menneskerettighedskrænkelser, så vi har en bred pallette. Noget af det, vi gerne vil, er at starte en dialog om ting, vi ser gå i den gale retning, når vi taler om menneskerettigheder.

Menneskerettighedsbegrebet er blevet alt for bredt – vi vedtager for mange nye menneskerettigheder. Det er nogle af de ting, vi har fokus på.

Det bliver meget, om jeg så må sige ´hands on´, når man direkte går ind og fører sager i retten grundet krænkelser af menneskerettigheder….

Planen er, at vi skal have noget fundraising for at konsolidere vores organisation – vi er en meget lille organisation. Vi håber at vokse, så vi får alt fra politisk filosofi til den konkrete praksis ved domstole med advokater.

Det er vel en bekostelig affære at føre sådanne sager ved internationale instanser?

Ja, vi skal have nogle penge i kassen, og det er vi i gang med nu. Vi har funding til to år, som udløber snart. Vi er i gang med en ny fundingproces, så vi forhåbentlig kan arbejde videre end de to år, vi har virket i.

Du har selv været inde på, at menneskerettighedsbegrebet bliver udvandet ved at tale om miljø- og sociale rettigheder - forskellige former for materielle som immaterielle rettigheder der ikke er nedfældet i de klassiske menneskerettigheder, som de står skrevet i FNs og de europæiske erklæringer. Du mener, at det forplumrer begrebsverdenen.

Det startede med 30 rettigheder i verdenserklæringen fra 1948, og nu har vi over 1300 rettigheder i forskellige konventioner i Europarådet og FN. Det skaber uklarhed og inkonsistens, og det giver i virkeligheden stater muligheder for at slippe billigere, end hvis man kun havde et udgangspunkt. Så er der en masse rettigheder, der ikke vedrører individer som eksempelvis retten til international solidaritet, som vedtages af diktaturstater for at udvande menneskerettighedsbegrebet for at dække over dem selv.

Der tales jo en del om de såkaldte slyngelstaters forsøg på at snøre sig uden om vedtagne internationale konventioners friheds- og menneskerettigheder. På den måde slipper de vel for let under radaren?

Ja, jo mere energi, du bruger på alle mulige andre ting, og menneskerettigheder begynder at blive et så bredt begreb, at Cuba og Kina lever op til dem, så betyder det ikke noget længere. Det er klart, at vi arbejder på, at det skal ændres.

Vi kunne kalde det ´back to basic´?

Tilbage til 1948 og stadig inden for 1948 at fokusere mere på frihedsrettigheder og retsstatsprincipper, som vi mener, er det væsentligste inden for menneskerettighederne.

Hvordan forholder det sig med disse menneskerettigheder i forhold til de frihedsrettigheder, der synes klemt i lovgivningsprocessen i en lang række lande Danmark inklusive? Sondrer du skarpt mellem, hvad der er basale menneskerettigheder og frihedsrettigheder, der er kommet til løbende?

Jeg taler i virkeligheden om frihedsrettigheder som en del af de basale menneskerettigheder, og det er den kategori, vi lægger mest vægt på, og hvilket vi mener, er de vigtigste, ikke fordi fattigdom og udvikling ikke er vigtige ting, men vi mener, at de problemer skal løses med andre midler end menneskerettighederne. Til de basale rettigheder hører bl.a. ytringsfrihed, religionsfrihed, forenings- og forsamlingsfrihed, forbud mod tortur, beskyttelse mod vilkårlig frihedsberøvelse, retten til retfærdig rettergang og til et privatliv. Det er kernerettighederne.

Lad os tale lidt om de rettigheder, der er nedfældet i de forskellige landes forfatninger og i vores egen Grundlov. Du har selv været ude med kritik af, at lovgivningsarbejdet griber ind i disse konstitutionelle rettigheder.

Danmark krænker ikke juridisk set menneskerettighederne på mange områder. Der er dog undtagelser omkring administrative frihedsberøvelser. Det er rigtigt, at der en tendens til at nedprioritere den vægt, man lægger på frihedsrettigheder og retsstatsprincipper i Danmark i den politiske kultur.

Nogen vil mene, at eksemplerne er legio: Skats indtræden på din grund uden dommerkendelse kunne være et eksempel.

Der er Grundloven desværre udformet på en måde, at den ikke beskytter i det tilfælde. Det, vi snarere kan sige er et menneskerettighedsproblem, er måske, hvis Skat indhenter teleoplysninger på folk uden retskendelse. Ja, der er sket et skred, som jeg også har skrevet om i min bog ´Fri os fra friheden` i 2012.

Vi har jo lige haft retssagerne mod de pro Tibet demonstrerende under en højtstående kinesisk politikers besøg i Danmark. Politiet fik medhold i dets brug af metoder i alle sagsforholdene bortset fra et enkelt.

Det er en sag, jeg har fulgt meget nært, fordi jeg synes, at noget tyder på, at politiet slog ekstra hårdt ned på demonstranter. Jeg mener, at det er helt afgørende, at man i Danmark har lov til at kritisere Kinas politik, hvad enten det drejer sig om Tibet, Falun Gong, eller hvad det i øvrigt måtte være. Det skal vi selvfølgelig have fuld ytringsfrihed til i Danmark.

De grundlæggende frihedsrettigheder synes at være under et stigende pres. Du og andre kritiserede jo DFs udmelding i forhold til at bremse muslimsk indvandring begrundet i deres trosudøvelse, fordi forslaget ville gribe negativt ind i religionsfriheden og friheden til at leve som minoritet i Danmark.

Nu stod Dansk Folkeparti ret alene med ideen om, at man ikke skal have statsborgerskab alene på grund af sin religion. Der kom forskellige meninger fra forskellige medlemmer af partiet. Nogen sagde, at man skal kigge på individet, andre sagde, at man skal kigge på religionen. Sådan et forslag er fuldstændig uforeneligt med menneskerettighederne, at man bliver valgt fra ene og alene på grund af sin religion. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at det skulle blive en del af dansk ret.

Sammen med mange andre gik du også hårdt i rette med Offentlighedsloven også kaldet Mørklægningsloven. Kan denne lov om begrænset aktindsigt i beslutningsprocessen bindes op på de klassiske frihedsrettigheder og kritiseres på baggrund af dem?

Man har ytrings- og informationsfrihed og ret til at få information om de ting, som magthaverne vedtager. Men om det juridisk set er en krænkelse, er mere tvivlsomt. Men det er en underminering af informationsfriheden og mulighederne for at føre kontrol med og indsigt i vores magthaveres gøren og laden.

I ´Fri os fra friheden´ fokuserer du meget på det myndige menneske og de udfordringer, det mødes med gennem lovgivningen via ønsket om detailregulering af vores mentale og fysiske sundhed. Det er jo en udvikling, der ikke på nogen måder ser ud til at stoppe?

Nej, det er der desværre ikke meget, der tyder på. Det har måske noget med velfærdsstaten at gøre, at det bliver til et økonomisk argument at sige, at det er statens opgave at passe på os, så vi lever sundt, fordi det er staten, der skal betale regningen, når vi kommer til skade. Det er dyrt, at folk lever usundt.

Hvad byder fremtiden på for Freedom Rights Project ud over konferencer og lignende?

Vi skriver artikler og rapporter til internationale medier som Huffington Post, Foreing Affairs, The Times og andre steder. Vi arbejder også bag linjerne ved at rådgive politikerne og internationale organisationer.

Det gør I vel for at lægge et vedvarende pres på dem, så friheds- og menneskerettigheder fortsat er en del af den politiske agenda?

Præcist derfor.

Tak for din tid og medvirken, Jacob Mchangama.

Del

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

06/03/2014 - 10:11

Seneste ændring: 

13/02/2019 - 14:23

Typer: 

Artikler

Del eller citer med linket her

MediaCreeper