Primære faneblade

Høje skatter gavner de rige og skader de fattige - Nej tak til skat på finansielle transaktioner

Annonce

Kommercielt

I weekenden udtalte finansminister Kristian Jensen sig til Information om venstrefløjens skatte-darling: den omdiskuterede skat på finansielle transaktioner. Heldigvis afviste finansministeren at en sådan skat kan komme på tale i Danmark, enten via national eller EU-lovgivning, som landet ligger nu. Og det skal vi kun være glad for.

Venstrefløjen drømmer stadig om en skat der ikke virker

Lige siden finanskrisen har venstrefløjen i hele Europa drømt om at få indført en skat på finansielle transaktioner, og selvom den tyske kansler Angelika Merkel på et tidspunkt var positivt stemt over for en sådan skat, er det ikke blevet til noget – og det er kun godt. For selvom at flere danske partier senest med Alternativet i front elsker at forklare, hvor mange penge man kan få i statskassen på en sådan skat, så glemmer de helt belejligt at forklare, hvilke negative konsekvenser en sådan skat vil få. Sandheden er nemlig, at en skat som denne ville gøre EU eller Europa, alt efter i hvilket regi en sådan skat blev indført i, væsentligt mindre attraktivt at investere i – og investeringerne ligger allerede på et meget lavt niveau. Her vil mange nok sige, at så kan staten bruge de penge i stedet og skabe vækst.

Men sandheden er, at siden man i Europa har problemer med demografien og befolkningen bliver ældre, bliver det stadig mere attraktivt at investere i Europa. Som udgangspunkt ved vi, at man skal beskatte de ting i samfundet som man vil have mindre af – ikke mere af. Hvis dette ikke var sandt, så ville der ikke ske en stigning i antallet af solgte biler, hvis man sænkede registreringsafgiften. Men det gjorde der! Hvis man indførte en skat på at låne penge, forbrugslån eller på at omlægge et boliglån ville man også se et fald i forbruget af disse goder – og det ville være en katastrofe. Så det har man ikke gjort. Tværtimod har man i løbet af årene gjort alle disse ydelser billigere for at fremme mere forbrug og konkurrence! 

Mange bække små bliver til en stor å

Venstrefløjen argumenterer også for at en sådan skat ikke viol kunne mærkes da den kun udgør 0,02% af en transaktions værdi. Men når man tænker på, hvor mange gange en transaktion finder sted, bliver skatten jo samlet set meget højere, inden pengene når frem til sin destination.  En virksomhed ville kun interessere sig for den samlede skat, som den ville skulle betale af sine finansielle transaktioner og sandheden er, at denne skat ville gavne dem som flyttede deres penge så lidt som muligt, imens det ville skade dem som sender penge ud i verden, så de kan skabe vækst og arbejdspladser. På den måde gavner en skat på finansielle transaktioner de rigeste virksomheder som i forvejen tjener mange penge og er markedsførende i deres industrier, imens de gør lang mere ondt på deres konkurrenter, som forsøger at lukke et hul op til dem og skabe mere konkurrence. Samtidig vil mindre mobil kapital betyde at der bliver investeret mindre i udviklingslande, hvilket skaber mindre diversificering i den globale økonomi, hvilket ikke gavner vores store afhængighed af Europa og USA.

Vores skattesystem er vores eget ansvar

Isoleret set kan der godt være en grund til at lave skatter der gør det dyrere at købe varer i udlandet. Inden for e-handel ser vi i disse år, at mange danskere vælger at købe varer såsom jakkesæt og tøj i udenlandske webshops hvorved de kommer til at betale lavere priser og ikke mindst moms på blandt andet.  Dette er et stort problem for denne branche isoleret set, men i det støre perspektiv, ville det ikke gavne nogen noget, at man gjorde det sværere for udenlandske konkurrenter at tage en del af det danske marked. I sidste ende er det og selv, der er ansvarlige for vores skattesystem, så så længe, at man insister på at vores skattesystem skal være mere politiseret end økonomisk funderet, må man leve med disse tendenser. Der er intet i vejen for at man laver en gedigen skattereform, der gør det lettere for både danske og udenlandske virksomheder at administrere. Forbrugerne skal selv vælge hvor de vil bruge deres penge. Den eneste måde man kan beskytte sig selv som digital iværksætter i dag er ved at sælge varer og ydelser som man kun forbruges på det danske marked, eller ved at sælge produkter hvor priserne i forvejen er så lave at det ikke kan betale sig at kigge efter det i en udenlandsk webshop. Her kan et godt eksempel være garn, da garn koster det samme i de fleste lande medmindre der er tale om ekstra luksuriøst garn som Zpagetti garn, der ikke fås alle steder.

Men dette er ikke en farbar forretningsvej at gå, hvis vi skal skabe øget vækst og øge vores konkurrenceevne. 

annonce
I søgelyset
Foto: ft.dk foto til pressebrug / fotograf: Steen Brogaard
Mette Frederiksen. Foto: ft.dk foto til pressebrug / fotograf: Steen Brogaard
MediaCreeper

FOLKETS udgives og ejes af Kiils v/Lennart Kiil - cvr 35172831

x