I Danmark taler vi dansk. Vil man bo i Danmark skal man kunne sige "rødgrød med fløde" uden accent, om det så skal tage 5 år, for at få lov at begå sig på arbejdsmarkedet eller tage en højere uddannelse.
Det er efter min opfattelse en stor fejl!
Da jeg var barn var gode sprogkundskaber knap så vigtige. Vi havde meget indenrigshandel og så samhandel med vore nabolande. Dengang var der heller ikke så mange udenlandske tilflyttere, hverken flygtninge eller headhuntede specialister. De fleste kunne dengang også klare sig med de tilgængelige lærebøger på dansk.
I takt med at jeg blev voksen blev verden globaliseret. Vores adgang til verden blev allemands mulighed, og de henved 300.000 udlændinge, som nu bor i Danmark, spænder over ægtefæller til danskere, fremmedarbejdere, migranter og headhuntede specialister, ligesom vores samhandel har bredt sig til hele kloden.
Jeg er en af de bedre til engelsk, ja selv tysk, trods jeg sjældent bruger det. Alligevel har selv jeg været hæmmet af mine engelskkundskaber, som gennem skoleårene har været indlært gennem letlæselig skønlitteratur, som f.eks. den i gymnasiet populære "The catcher in the Rye".
Jeg klarede det gymnasiefaglige bedre end de fleste, og fortsatte på universitetet. Der fik jeg og de øvrige studerende et slag i ansigtet, som kunne mærkes. Alle lærebøger var på teknisk engelsk på nær nogle få, især kompendier på et snævert område. Det tog pusten fra mig og mange andre, og kostede efter min opfattelse mange unødige ekstra studieår.
Sagen er, at når man når et vist fagligt niveau, er kundegrundlaget til faglitteraturen for småt til at bøger udgives på dansk, eller også vælger uddannelserne simpelthen engelsk litteratur for at leve op til målet om at være internationaliserede.
Efter endt uddannelse fandt jeg arbejde i et dansk olieselskab. Det officielle arbejdssprog var engelsk, omend den daglige kommunikation foregik på dansk. Det var et krav at man kunne begå sig på engelsk, for ofte fik man besøg af udenlandske specialister, og man skulle være sikker på at der ikke skete sproglige misforståelser - det kunne i denne branche blive fatalt.
Da jeg efter små 20 år valgte at videreuddanne mig, løb jeg igen ind i engelsksproget undervisningslitteratur. Jeg kunne sagtens læse bøgerne, men bemærkede at der blandt de medstuderende cirkulerede pdf-versioner af tidligere danske lærebøger. Læringen var simpelthen dårligere når undervisningen var på engelsk.
Omkring årtusindskiftet var de fleste danskere på internettet. Internettet var efterhånden blevet stort, og de muligheder der byder sig her er ofte på andre sprog. Går du f.eks. på Youtube, kan du lære noget om nærmest alt - hvis du vel at mærke kan andre sprog på et flydende niveau.
Lytter man til det danske sprog....FUCK det !....og mange andre vendinger fra andre sprog er blevet en del af daglig tale. Det går den vej uanset hvor mange gange Morten Korch vender sig i graven.
De sidste mindst 10 år har vi gang på gang hørt erhvervslivet jamre sig over mangel på specialiseret arbejdskraft, og virksomheder må enten søge udenlandske specialister, eller i grelle tilfælde flytte til steder, hvor arbejdskraften med de rette kvalifikationer er til stede. Især det sidste er slemt, for Danmark med nok verdens højeste skattetryk, kan ikke finansieres af lavtløns-skatteydere længere. Men landets ledere lader alligevel landet fylde med ufaglærte mennesker mens landets vækstvirksomheder må søge andre græsgange.
Når en udlænding kommer til Danmark, om det er et analfabet eller en professor får de som første opgave at lære dansk. I Danmark taler vi dansk, og det kan mange snildt formøble 5 år på. Virksomhederne kan leve med det gebrokne dansk, hvis udlændingen er headhuntet for andre kvalifikationer - for kollegerne kan jo engelsk og så går det nok. Sådan er det bare ikke for udlændinge der kommer som ægtefælle eller migrant.
En udlænding som kommer til Danmark uden særlige faglige meritter sendes først på "Lær dansk", og dernæst på VUC for at forfine det danske og bevise at de kan leve op til folkeskoleniveau - på dansk. Hvad skal det nytte, hvad opnår vi ?
Vi opnår bla. en høj grad af desillusion og depressiv tilstand. Mange føler at livet er sat på pause i 3, 5, 7 år. Søger de videre ind på en faglig uddannelse, så bliver de ofte sendt retur til VUC på grund af deres aldrig perfekte dansk. I Danmark skal man lære dansk, så man kan uddannes på dansk til en kvalifikation, som man kan lære i alle lande. Hvad er nytten i det ?
Ved at insistere på det danske opnår vi at fastholde en stor gruppe mennesker unødig lang tid på overførselsindkomst eller uddannelsesstøtte. Jo, selv på VUC 9. klasses niveau er der mange ikke-vestlige udlændinge som går om og om. På grund af sprog og selvfølgelig den dårlige disciplin man degraderes til ved mangel på krav eller opnået depressionsniveau.
Voksne mennesker lærer langsommere end børn, eller sagt på en pæn måde - børn suger viden til sig med imponerende hast. Hvis de vel at mærke får lov, og at de bliver sat foran udfordringer. Det har folkeskolen tabt, og især med den sidste reform. Det er en påstand, men.
Jeg har et barn i 6. klasse som næsten aldrig har en lektieforpligtelse hjemme, hvor den interesserede forælder kan følge med og støtte og motivere. Interessen for bøger og læsning er vag. Hvad laver man så ? Man søger underholdning og adspredelse - ser Jackass, falde på halen komedie og deler disse klip på chatten med de andre u-udfordrede klassekammerater. Det er det samme billede jeg ser for klassen, og selv forældrene er holdt op med at bekymre sig om krav og læring - men det er en anden historie.
Jeg har også en børnehavedreng som endnu ikke er introduceret til den danske slo-mo-skole.
Siden han var 3 år har han, mod enhver eksperts anbefaling, fået lov at bruge en tablet i timevis. Hans mor er oprindeligt spansktalende, og jeg hjemmefra 35% af tiden på grund af job, så helt forventeligt var han ikke så snakkesalig som jævnaldrende da han startede børnehaven. Det gjorde så at den politisk vedtagne sprogtest i børnehaven udløste bekymring og sprogkonsulent (mod vores ønske).
Hans sprog kom som ventet et halvt år senere end de jævnaldrende dansk/danske børn, men oven i dette, og til vores egen overraskelse, havde hans nysgerighed på nettet gjort ham i stand til i en alder af 4,5 år at tale flydende engelsk med en klar amerikansk accent og et imponerende ordforråd. Det skyldtes ene og alene børnekanaler på Youtube og hans ønske om at forstå hvad der blev sagt.
Siden da har børnehaven ikke nævnt hans sprog med et ord. Han synes tilmed at det er lettere at kommunikere med sin mor på engelsk, så han skifter sprog afhængig af hvem han taler til ved middagsbordet, og er bedre til engelsk nu, som 5-årig end storebror i 6. klasse. Af og til beder han endda sin mor om at ringe til moster, og så får moster en halv times fortælling om alt, hvad der rører sig i hans liv - på engelsk.
Pointen her er, at ingen har begrænset den lille. Han har lært af egen drift og lyst, mens den store ikke kan siges at være synderligt motiveret af 6 år i den danske folkeskole. Det er jo tankevækkende og burde bekymre enhver politiker, som måtte læse denne artikel.
Vi spilder børnenes potentiale ved at fastholde dem i et sløvt tilrettelagt undervisningsmiljø.
At vi begynder at lære de unge et 4. sprog i gymnasietiden er for sent. I gymnasietiden har de unge travlt med deres identitet og tenderer at sylte skolearbejdet lidt. Dertil er kravene for ringe. Jeg havde selv spansk som tilvalg, og til trods for at jeg dårligt kunne andet end at sige "dos cervezas", lykkedes det mig, med ordbog i forberedelsen at bestå spansk med et fravær på 80%. Flere andre dumpede, for de var ikke hurtige nok med en ordbog. Men var jeg rustet til at læse spansk på universitetet ? overhovedet ikke. Havde jeg gjort det, og universiteterne brokket sig over det faglige niveau, havde det været helt berettiget.
Min udenlandske ægtefælle er en talentfuld selvlært grafiker. Grundet det, og hendes næppe nogensinde perfekte dansk, gik hun til optagelsesprøve på mediegrafikeruddannelsen. Her blev hun kasseret - ikke for sine kreative evner, men for sin manglende perfektion i dansk. Tilbage på skolebænken igen med frustration og depression over at føle ikke at komme nogen vegne.
Men skal man kunne dansk for at klare sig i det danske samfund ? Næ, at komme omkring med offentlig transport, at handle ind, at kommunikere med en ekspedient i enhver butik er intet problem. Alle taler engelsk. Alle taler faktisk for meget engelsk, hvis det er meningen at man skal lære dansk. Danskerne er nemlig venlige og imødekommende og skifter omgående til engelsk, hvis de føler at det letter kommunikationen. Det hjælper bare ikke alle dem, vi kræver skal lære dansk.
Dertil kommer også det "store" problem, som igen og igen vendes i dagspressen. Børn af ikke-vestlige indvandrere er for dårlige til dansk. Det er de bl.a. fordi forældrene er dårlige til dansk. Urdu, farsi og den slags gavner selvfølgelig ikke, men hvis blot man forventede gode engelskkundskaber, burde det i den grad hjælpe deres børn til fremdrift, modsat stagnation.
Så hvad kan man konkludere af alt dette ?
På et dagligdags lavt niveau kan man sagtens klare sig med dansk i Danmark.
På alle niveauer, kan man klare sig på engelsk i Danmark.
På højt niveau kan man ikke klare sig med dansk i Danmark.
For at interagere med verden, klarer man sig bedre med engelsk, og eventuelt andre store sprog.
På sigt har dansk tabt i den globaliserede verden, og vil til sidst ende på museum og blandt kulturelskere, men vi behøver det ikke. Hvis blot vi introducerede engelsk tidligere, ville det sætte fremtidens børn i stand til at læse højniveau undervisningslitteratur uden kvaler og på lige fod med deres engelsksprogede paralleller, samt at tilegne sig selv al den dejlige tilgængelige viden der ligger frit på internettet.
Vi skyder simpelthen os selv i foden ved trodsigt at insistere på det uddøende sprog dansk. Men Okay, FUCK det, hvis det kan glæde og fryde "Morten Korch" politikerne.
Ovenstående er selvfølgelig ikke agiteren for at dansk skal lægges på hylden, men for at vi skal prioritere fremmedsprog meget tidligere, hvis ikke ligefrem tosprogethed dansk/engelsk.