Analysemediet Bias har ved hjælp af tal fra Danmarks Statistik undersøget kriminaliteten blandt forskellige grupper i Danmark.
Den samlede kriminalitet har over en årrække været faldende. Det skyldes at den største befolkningsgruppe i Danmark, de etniske danskere, gennem de senere årtier er blevet betydeligt mindre kriminelle.
Faldet i grov kriminalitet i Danmark er dog ikke nær så markant som det kunne have været. Det skyldes at en lang række immigrerede grupper har kriminalitetsrater som er mange gange højere, end den vi kender for etniske danskere.
Efterhånden som disse grupper fylder mere i forhold til det samlede befolkningstal, må vi altså forvente tiltagende mængder af grov kriminalitet.
Blandt de grupper, som virkelig skiller sig ud, er indvandrere fra Kuwait:
Sætter vi danskernes kriminalitetsrate til at være 100, er Kuwaits 909. Det betyder, at kuwaiterne begår 809 procent mere kriminalitet per person, end danskerne gør.
Skriver Bias i artiklen 'Kriminaliteten falder, men…'
Ud over Kuwait topper en række mellemøstlige og afrikanske lande listen over oprindelseslande med højeste kriminalitetsrater i Danmark.
Artiklen ser også på stigninger i kriminalitet de allerseneste år. Her kommer en række østeuropæiske lande som Bulgarien, Rumænien og Litauen ind på uheldige placeringer.