Gå til hovedindhold

40 år med fri abort

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Af Karen West, jordemoder og socialdemokrat.

I morgen er det 40 år siden, vi fik fri abort. Ligefrem at sige tillykke vil nok være lidt malplaceret, idet en abort jo aldrig kan være en glædelig begivenhed, som et lille nyfødt barn jo altid er det. Men et tillykke med at kvinderne fik muligheden for at få friheden til at vælge til og fra skal dog lyde på dagen.

Den fri abort er sammen med prævention uden tvivl den allerstørste ligestillingsskabende lov, der er vedtaget. Loven har også betydet frihed for mænd, idet et enkelt elskovsmøde kunne få fatale konsekvenser for en ubetænksom ung mand - 18 års børnepenge og ofte et krav om ægteskab.

Loven betød og betyder frihed for især arbejderkvinden, fordi hun ellers med en stor børneflok ikke havde de samme muligheder som de velbjærgede kvinder, der havde tyende til at passe børnene. For at få indflydelse og magt skulle man enten være frøken og/eller have penge nok til at ansætte en, der kunne passe børnene.

Derfor var det tidligere kun kvinder af middelklassen og overklassen, der havde mulighed at skrive litteratur, blande sig i samfundsanliggender eller ligefrem blive politisk aktiv.

Arbejderkvinden kunne med prævention og abortloven få frihed til at fravælge et barn eller flere, så hun ligeledes havde mulighed for at få en uddannelse, skrive bøger, blande sig i samfundsanliggender, tjene sine egne penge og/eller blive politisk aktiv.

De sidste 40 år med selvvalgt børnebegrænsning har sammen med vuggestuer og børnehaver skabt den ligestilling, vi har i dag.

Alle kvinder har i dag mulighed for at deltage på lige fod med mænd, både når det gælder uddannelse, arbejde og karriere. Om alle så benytter sig af de lige muligheder, er en anden snak.

Det er kvindens suveræne valg, om hun vil have en abort eller ej, som i disse ligestillingstider faktisk godt kan gå hen og blive u-ligestilling for mænd, der ikke deler kvindens valg. Enten et valg om et barn, som manden ikke ønsker, eller ønsket om en abort, som kvinden ikke ønsker.

Om abortloven altid er retfærdig, kan diskuteres, så derfor må man vel opfordre mennesker til at tænke sig om, når lysten melder sig. Prævention er og bliver den bedste løsning, hvis man selv vil være med til at bestemme, om der skal komme et barn ud af elskoven eller ej.