En sådan henstilling til ens børn, kæreste eller ægtefælle finder sandsynligvis sted dagligt. Følges den ikke, eller tårner problemerne sig op, indtil man ikke længere kan holde hinanden ud, vælger en del at gå hver til sit. Dette er dog umanerlig svært som almindelig borger i Danmark at gøre overfor ens anden SKAT, som mange sikkert gerne vil undgå som tro følgesvend i tilværelsen – ikke mindst på baggrund af hvordan denne etat har opført sig de senere år. Emma Gad kunne passende have mumlet: ´Decideret ubehøvlet uden takt og tone blottet for manerer!
Selvfølgelig findes der tilsvarende mange, der i hvert fald officielt melder ud, at de betaler deres skat med glæde i håb om, at den del af ens indtægt går til gode formål som sundhed, social tryghed, skole, uddannelse og vedligeholdelse af offentlig inventar, bygninger og kulturelle institutioner. Dette er imidlertid ingen hindring for, at solide samfundsstøtter med selv de mest honnette ambitioner kan blive ramt af en anonym anmeldelse uanset motiv og derved i værste fald lande midt i et surrealistisk bureaukratisk overdrev, hvor man selv må bevise sin uskyld.
Desværre synes det som om, at begrebet og godet almen retssikkerhed er ved at blive tømt for mening i dette land, og her har SKAT lagt yderligere alen til den i forvejen triste udvikling. Eksemplerne er legio, og det har de været under både den forhenværende og nuværende regering. Senest har vi kunnet læse i dagspressen, at SKAT har givet anonyme anmeldere en beskyttelse, der slet ikke var hjemmel for og direkte i strid med Ombudsmandens retningslinjer. Skatteadvokater og ditto eksperter opfordrer pt. til, at sager baseret på anonymt angiveri kigges efter for en sikkerheds skyld uanset, om de er afsluttet eller stadig verserer. Dette har SKAT ingen intentioner om, lød det korte svar.
I modsætning til sine forgængere har den radikale skatteminister Morten Østergaard dog sagt, at SKATs kontrolbeføjelser skal undersøges nærmere og muligvis revideres, så der opnås en bedre balance mellem borgernes retssikkerhed og etatens fremfærd overfor den enkelte skatteyder. Holger K. Nielsen (SF) og Thor Möger (tidl. SF) meddelte ret klart, at de ingen planer havde i den retning, da de bestred Østergaards ressortområde. Möger fik sågar en lov igennem om, at SKAT kan betræde din grund og bopæl ved mistanke om sort arbejde uden brug af dommerkendelser. Mig bekendt gjorde de borgerlige partier meget lidt for at bremse dette forehavende.
Alarmklokkerne bimler hos Danmarks Skatteadvokater, Advokatrådets Skatteudvalg og Danske Rigsrevisorers Skatteudvalg, der mener, at borgernes retssikkerhed er truet´, stod der at læse i Berlingske i starten af ugen. Der er grund til at slå alarm. Der er sket et skred i retssikkerheden inden for de seneste par år, og lige nu bliver der udleveret oplysninger om både personer og virksomheder, uden at borgerne er klar over det. Skat kan desuden kræve oplysninger uden at give en konkret begrundelse´, udtalte formanden for Danmarks Skatteadvokater Claus Holberg til samme avis. Disse alarmklokker burde vist have bimlet insisterende højlydt meget længe.
SKAT har desuden valgt at ignorere skatteankenævnet og Landsskatterettens underkendelse af en lang række ejendomsvurderinger, der medførte, at tusindvis af borgere har betalt for høj ejendomsskat, fordi SKAT opkrævede disse beløb vel vidende, at de var forkerte. Højst besynderlig adfærd – de færreste ønsker vist at betale en med vilje fejlagtigt fastsat pris på en vare. Dette problem opstod allerede under VK regeringens tid, og daværende skatteminister Kristian Jensen blev påfaldende tavs i mælet, da han foreholdtes disse oplysninger af en kritisk udspørgende presse.
Der er ganske enkelt ikke ordentlig hånd i hanke med SKATs ageren overfor borgere og virksomheder uanset regeringens kulør, må konklusionen uvægerligt lyde. Tilbage er blot at spørge: ´Hvorfor?` Det er trods alt almindelig kutyme i de fleste forhold i såvel offentligt som privat regi at rette ind, når åbenlyse fejl og mangler påpeges, men det kunne synes som om, at dette opkrævningsbureau kaldet SKAT føler sig hævet over gældende moral og lov og muligvis endda ser sig selv som værende ´en stat i staten´ med ubegrænsede beføjelser og magt.
En lignende mentalitet, som SKAT udviser her, ser vi som bekendt i en række stater, vi har meget lidt lyst til at sammenligne os med. Så har denne klumme ej nævnt sagerne mod fotomodellen Camilla Vest eller den succesrige erhvervsmand Jesper ´Kasi´ Nielsen. Førstnævnte blev sammen min sin mand dømt for grov skattesvig og senere frikendt af Østre Landsret grundet ændrede regler i forbindelse med statsministerparrets skattesag om ophold i udlandet versus ophold i Danmark. Nielsen blev direkte truet af SKAT og de facto idømt, hvad vi på moderne dansk betegner som ´dummebøder´. Ordet forbindes mestendels med rockermiljøet og dets ofte brutale inddrivelse af gæld hos diverse misdædere.
Kritikken haglede ned over SKAT, og i flere indslag sås dens medarbejdere luskende rundt i gadebilledet for at belure potentielle skattesnydere med en nidkærhed, som havde de været i mesterlære hos Stasi blot med den forskel, at det tidligere DDR overvågningskorps var en smule bedre til at skjule sig. Ellers kan en tilsvarende kortlæggelse af den enkeltes adfærd fra SKATs side ske ved indhentelse af personfølsomme teleoplysninger fra diverse mobilselskaber, hvilket normalt kræver en dommerkendelse. Igen igen er man på gyngende juridisk grund, hvilket eksempelvis menneskerettighedsjuristen Jacob Mchangama har påpeget adskillige gange senest her i Folkets Avis i forrige uge.
I flere artikler om indhentelse af disse teleoplysninger fremgår det, at de normalt kun bør udleveres i sager om grov kriminalitet med en dommerkendelse i hånden med henblik på evt. sigtelse. SKAT har mig vidende ikke bemyndigelse til hverken at sigte eller anklage nogen, selv om en del borgere muligvis har en følelse af det, når de kæmper en kamp for at klare frisag i tvistigheder om deres skattefastsættelse og/eller overfor postulater om bevidst at have forsøgt at unddrage sig betaling af deres udestående med det offentlige.
Der tegner sig et samlet billede af en situation, hvor SKAT vælter sig i oplysninger fremkommet ad forskellige kanaler, og at det kan være svært for den enkelte at danne sig et overblik over hvor, de stammer fra, og hvad det betyder for ham eller hende under en sag med det lokale skattekontor. Flere med indsigt i emnerne advarer jævnligt mod dette retssikkerhedsmæssige skred, og i den offentlige debat må SKAT lægge ryg til ord som bøllemetoder, mafialignende opførsel, tyveri og direkte ondskabsfuld adfærd. Retorikken er mildest talt højspændt og ikke altid med urette.
Der er kun en vej her, og det er en grundlæggende ændring af SKATs forvaltningspraksis i sager, hvor det truer med at køre helt af sporet, hvilket ser ud til at kræve en markant mentalitetsændring. Den til enhver tid siddende skatteminister bør nødvendigvis have dette for øje og ikke kun småjustere og lappeløse, hvis den mistillidskløft, der er opstået mellem mange borgere, små og mellemstore virksomheder og de ansatte i skattevæsenet, skal løses på længere sigt. Det handler kort sagt om, at SKAT skal vise hensyn og opføre sig ordentligt overfor de, der betaler deres løn. Det gør i princippet du og jeg, og det skal kunne mærkes i den daglige administration.
Ellers står vi tilbage med en skatteminister, der konstant må indrømme, at: ´Jeg tror alle, der har fulgt området, kan se, at der har været sager, som ikke har været i orden´. Dette kan ingen i dette land være tjent med. Mon ikke vi på tværs af de politiske skel kan blive enige så langt – ellers har vi i sandhed et endnu større problem. SKAT er til for borgerne – ikke omvendt.