Gå til hovedindhold

Iværksætteri er et valg

Af Rikki

Der er ikke nogen, der er bedre end andre til at være iværksættere. Det er ikke noget, man kan uddannes til i et typisk uddannelsesmiljø. Når vi går tallene lidt efter i sømmene, viser det sig, at iværksætterlysten reduceres gradvist i takt med det antal studieår, man putter i sin vidensrygsæk.

Når man går på universitetet i mange år, bliver ens selvbevidsthed selvfølgelig påvirket af de omgivelser, man færdes i. Og på universitetsuddannelserne har man travlt med at forklare de studerende, hvad man kan blive, når man er færdig med uddannelsen. Når vi fortæller en førsteårsstuderende, at der venter job i KPMG, når HA og Cand.merc.aud.-uddannelsen er færdig, er det et selling point af rang. Derved fasttømres jobtageridentiteten i de studerende, og det forstærkes ved, at underviserne sjældent har oplevet andet end universitetsverdenen og jobtagertjansen selv. Der er derfor ingen rollemodeller, der fortæller om, hvordan man kan skabe sine egne jobs.

Måske derfor ser vi mange opstartsvirksomheder fra personer, der dropper ud fra deres uddannelser. De har ikke taget den påsatte identitetshat med sig ud fra uddannelsesinstitutionen, og derfor tænker de ikke som jobtagere. Måske droppede de faktisk uddannelsen, fordi de var trætte af at tænke, og var opsatte på at handle? Noget som ikke altid hænger sammen med uddannelsesinstitutionernes måde at bygge uddannelser op på. Når man så står uden uddannelse og uden en identitet som bankmand eller kassedame, må man handle for at sikre sig et job. Man skal måske tage en risiko, som man ikke ville tage, hvis der lå et stensikkert job for enden af uddannelsesregnbuen. Og så sker der noget magisk!

Det magiske er ikke den gode idé. De fleste iværksættere med succes har netop ikke en god idé. De har valgt noget, som interesserer dem, og så har de smækket en god røvfuld energi og en helvedes masse arbejde i at realisere noget, som for andre måske virker umuligt. At sætte noget i gang er et valg, man kan træffe til enhver tid, men det danske uddannelsessystem og arbejdsmarkedssammensætning giver ikke ligefrem high-fives til kommende iværksættere.

Af den grund synes det virkelig underligt, at vi med al vold og magt vil presse vores unge igennem et uddannelsessystem, der suger iværksætterenergien ud af dem. Danmark skal leve af virksomheder, af iværksættere, der tør tage chancer og udvikle nye koncepter. Vi skal leve af mængden af de små iværksættere, for vi kan ikke satse på, at der skal udvikles gigantiske enheder i Danmark hvert eneste år. Når vi ved, at de lange uddannelser dræner iværksætterenergien, hvorfor er det så vores strategi at satse netop på at indprente en jobtageridentitet hos alle vores unge?

Logikken kan ligge i, at rigtig mange unge ikke motiveres til andet end ledigdom, hvis de ikke uddannes. Fordi kulturen i Danmark er en jobtagerkultur, og vi ikke opdrages til at tænke, at vi kan skabe vores eget job. Når man som 19-årig står uden job og uddannelse, er der jo kun ét valg, og det er kontanthjælp. I den kontekst ser det jo bedre ud, hvis den ledige uddannes, men det hele er et spørgsmål om holdninger. Hvis iværksætterkulturen blev implementeret i alle vores institutioner, ville en ledig 19-årig stå med ét valg mere end bare kontanthjælpen – nemlig at skabe noget selv!

Hvis vi kunne sikre os, at det var et valg, som enhver ung dansker kunne forestille sig selv tage, ville vi komme langt. Det kræver dog et strategisk fokus, der ikke enøjet kigger på lange uddannelser. Det kræver, at vi tør være glade for de unge mænd og kvinder, der efter 9. klasse siger – ”Hul i skolen, jeg skal starte noget selv”. Desværre er der langt fra i dag til en fremtid, hvor vi tør lade vores unge være ”uuddannede”, for vi vil i øjeblikket presse dem igennem vores kødhakkeruddannelser på kortest mulig tid, mens vi i mellemtiden fjerner gejsten på 70 12 14 16.

Der skal tænkes anderledes. Kunne man måske forestille sig, at den nuværende lidt ubrugelige skraldespandsagtige 10. klasse blev obligatorisk og havde 100 procent fokus på iværksætteri. På mentaliteten og på mulighederne. På et system, hvor den ”skoletrætte” kunne se, at der er andre talenter end matematik, dansk og biologi. Hvor den flittige belønnes med oprakte hænder og applaus, og succeshistorierne ikke opbygges på PISA-undersøgelser og underlige abstrakte måleredskaber.

Belønningen i iværksætteri er direkte omsættelig, og når først enkelte unge bliver rørt af iværksætterånden, sætter den sig som en uhelbredelig virus. Heldigvis en positiv virus, der smitter andre med samme ånd, og det er netop det, der skal til, hvis vi som land vil opleve nye vækstrater i stil med dem i nullerne.

Iværksætteri er et valg. Men vores kultur hylder ikke dem, der træffer valget. Det er kun, hvis du får succes som iværksætter, du bliver hyldet. Hvis du fejler, vil du for altid være ham, der skulle have taget en uddannelse og et job i banken. Og så forstår man godt, hvorfor mange bare vælger det, som forældrene og samfundet forventer – at man tager den lange uddannelse og et job i staten.