Gå til hovedindhold

Konkurrencen om salg af modetøj til mænd online intensiveres

Mænd kan være en svær størrelse, når snakken falder på tøj. Shopping gøres der, historisk set, ikke så uhyre meget indenfor, og interessen for at følge med i modetendenser ligger et godt stykke fjernere, end hvad kvinders interesse viser. Herretøj skal være let tilgængeligt og gerne med mulighed for at købe flere varianter af den samme vare - for har man først fundet ét par bukser, der sidder godt, så kan garderoben lige så godt fyldes op af denne buks i alskens farver. Den samme historie gælder t-shirts, hættetrøjer og for den sags skyld underbukser.

 

Modebranchen er alment kendt som værende en af de sværeste brancher at få fodfæste i - mange store aktører på markedet sidder inde med markante markedsandele, og ude i de fysiske butikker må flere og flere lukke døren i. Det har om end ikke skræmt herretøjsforretningen STYLED.dk fra i april 2016 at åbne dørene op for webshoppen. På ét år er udvalget på hjemmesiden gået fra 15 produkter til i dag at rumme over 1.000 varenumre. Idéen har fra start af været, at kunne tilbyde et andet look, end hvad de nuværende aktører på markedet har kunnet præstere. Derfor er det ikke uvant, at STYLED.dk præsenterer mindre mærker, der har en kant, som ikke i så udbredt en stil er set før på det skandinaviske marked.

 

Højt serviceniveau og skarpe brands skal bane vejen for STYLED

 

Forbrugerne er vant til et uhyre højt serviceniveau ved handel på nettet. Ting såsom gratis fragt, fri ombytning og levering indenfor 1-2 dage er efterhånden blevet hverdagskost for de forbrugere, der ofte handler varer på nettet. Virksomheder skal leve op til et øget antal serviceparametre - og dét til store gavn for forbrugerne. Hos STYLED tilbydes alle førnævnte serviceparametre, hvilket utvivligt har givet en god indgangsvinkel hos de mandlige tøj forbrugere.

 

Derudover har der været en efterspørgsel på streetwear brands, der i høj grad hitter i de udenlandske modebilleder. Streetwear mærker såsom Defend Paris, LES (ART)ists og Things To Appreciate har med hastige skridt gjort indtog i det danske gadebillede. En øget eksponering af førnævnte mærker på især de sociale medier såsom Facebook og Instagram har intensiveret interessen inden for landets grænser.