Gå til hovedindhold

Sådan undgår medierne helt systematisk at tale om elefanten i rummet efter hvert terrorangreb – få hele deres "tjekliste" her

Af Lars

Fredag skete det igen – et terrorangreb begået med en lastbil.

Men uanset det anvendte våben og hvor angrebet fandt sted, gjorde de store danske medier som eksempelvis Danmarks Radio og Ekstra Bladet brug af en fremgangsmåde, som nærmest følger en fast skabelon:

1 : Under eller i forbindelse med angrebets afslutninger spekuleres kun i, at angrebet kan være udført af højreorienterede,

2 : Samtidig skal igen og igen slåes fast, at endnu er intet sikkert og det er begrænset, hvad man véd,

3 : Hurtigst muligt skal der ske gengivelse af tilfældige opdateringer på Facebook og Twitter fra det, som formodes at være øjenvidner,

4 : Kun hvis der ikke er andre muligheder, må der ske anvendelse af udtryk som ”islam”, ”muslim” og ”religion”,

5 : I timerne efter angrebet skal der ske ukritisk videregivelse af statusopdateringer, som på en generel måde tage afstand fra terrorisme,

6 : I forlængelse heraf skal der gives ukritisk taletid til hovedsageligt politikere fra venstrefløjen, som taler om ”det er ikke dem mod os”, ”terroristerne må aldrig vinde” og ”det er nu vi skal stå sammen”,

7 : Når der fremkommer officielle udtalelser fra eksempelvis regeringsmedlemmer er det afgørende, at der ikke stilles kritiske spørgsmål, men alene stilles mikrofon til rådighed,

8 : Efterhånden som der er klarhed over hvad der er foregået, opsummeres i det uendelige med overskrifter som ”det véd vi om angrebet”,

9 : På dette punkt af dækningen gøres plads til en nærmest uendelig livedækning fra området, hvor angrebet foregik – uanset om dette eksempelvis sker fra en parkeringsplads langt fra gerningsstedet og at denne dækning blot referer til de allerede kendte opsummeringer,

10 : Så snart politiet er klar med en pressekonference, stilles der om til denne – uanset at dette medfører lang ventetid. Under pressekonferencen stilles ikke kritiske spørgsmål til politiet, men refereres alene ukritisk hvad der oplyses,

11 : Herefter gås over til generelle betragtninger, som gerne viderebringes af journalister i dagens anledning udnævnt til ”sikkerhedseksperter” samt tidligere PET-folk som Hans Jørn Bonnichsen uanset, at de alene fremkommer med almindeligheder og tidligere har taget alvorligt fejl i deres ”analyser”,

12 : Omtale af risikoen for, at angrebet kan blive ”misbrugt” af højreorienterede, hvilket eksempelvis gøres ved at interviewe venstreorienterede politikere eller ligesindede ansatte på universiteterne – hvorved dette får skær af akademisk velbegrundede holdninger,

13 : Der må under ingen omstændigheder viderebringes holdninger eller foretages interviews med politikere eller andre, som forud for angrebet har advaret mod indvandring fra netop de lande, som terroristen/terroristerne kommer fra,

14 : Ofrene for terrorismen omtales kun kortvarigt, da der som absolut hovedregel alene henvises til dem som antal dræbte, sårede mv. Belært af politisk ukorrekte erfaringer med live-tv fra Tyskland, gives der kun meget kortvarigt og kontrolleret taletid til ofrenes pårørende,

15 : Efter et par dage fases dækningen ud, således at der eksempelvis ikke sker dækning fra begravelser, men alene mindehøjtideligheder i forlængelse af angrebet,

16 : Muslimers opbakning eller på anden måde fejring af terrorhandlingerne, dækkes ikke. Dette overlades i stedet til alternative medier, som efterfølgende beskyldes for ”fake news” uanset fremlagt dokumentation,

17 : Gerningsmanden skal via interviews med familie, venner og bekendte altid omtales som en flink mand, der bare kom i dårligt selskab. Såfremt gerningsmanden kan fremstilles som psykisk syg, er dette dog klart at foretrække,

18 : Som en del afslutning på dækningen bringes normalt udokumenterede historier om, at muslimer er blevet udsat for angreb, hvorfor de også er ofre for terrorismen,

19 : Et vigtigt punkt i den afsluttende dækning er også, at imamer eller andre lignende talspersoner ukritisk får lov til at komme med udtalelser om, at islam ikke går ind for terrorisme – ligesom denne gruppe får lov til uimodsagt at opfordre til fx ”fred”, ”sameksistens” og ”respekt”, og

20 : Dækningen af sluttes med, at medierne i programmer som Presselogen diskutere sig selv og sin egen indsats. Her konkluderes det, at medierne i det store hele har leveret en fremragende indsats.

Efterhånden som tiden går, vil de store medier dog også nedtone ”terror”, så der efterhånden alene bliver tale om et ”angreb”. På samme måde som terroristen også i højere grad ”kun” vil blive omtalt som gerningsmanden.