Gå til hovedindhold

Et innovationsdrevet samfund

Indsendt af Dennis Farcinsen

Vi har igennem de sidste årtier gang på gang hørt politikere og fremtrædende organisationer på både arbejdstager og -giver siden udtale, at Danmark i fremtiden skal leve af innovation.

Det er visionært, fremtidssynet og præcis den rigtige recept på fremtidens Danmark.

MEN...

Når virkeligheden rammer politikerne, arbejdstager og arbejdsgiverorganisationer så sker der noget, der som oftest er modsætningsfyldt i forhold til at skabe et innovationsdrevet samfund.

Vi har senest set dette med Uber.

Man kan mene om firmaet hvad man vil og man kan have holdninger til deres deltagelse i statens drift, men man kan ikke være uenig i, at vi i denne sag, har set de visionære beskytte noget bestående på bekostning af det nye.

Istedet for at kigge på rammerne for befordring af mennesker, så har man kigget på metoderne og hvorledes markedet metodisk kan drives. Dette fremmer ikke innovation, men begrænser den tværtimod.

Metodestyring er karakteriseret ved følgende:

Staten (organisationen) dikterer ved hjælp af love, regler og straffeforanstaltninger, hvordan tingene skal gøres.

Metodestyring giver altså ikke plads til ret meget tolkning. Derudover har metodestyring den ulempe, at den skal administreres og håndhæves.

Hvis den visionære drøm om Danmark som et innovationsdrevet samfund skal implementeres og forfølges, så må vi gøre op med den statslige metodestyring. Den levner ikke rum for spontanitet, kreativitet og konkurrence.

Et første lille skridt på vejen imod et innovationsdrevet samfund kunne være at gå over til målstyring.

Målstyring er karakteriseret ved følgende:

Staten (organisationen) dikterer målsætningerne, men ikke hvordan de skal opfyldes.

Målstyring vil give rum for en vis spontanitet og kreativitet i markedet og det vil åbne op for konkurrence. Målstyring vil betyde, at der er flere løsninger derude og de mest effektive af disse vil blive implementeret.

Da prisen på de effektive løsninger vil falde som følge af konkurrence, så vil idérigdommen også florere, hvorfor der direkte skabes nye og mere effektive løsninger - samtidig med at der indirekte skabes potentiale for at løsningen kan overføres og anvendes indenfor andre sektorer.

Målstyring kræver at politikerne slipper en del af styringen og embedsværkets arbejde begrænses til at handle om skabelsen af ideelle målsætninger. 

Går vi den vej så er vi godt på vej. For det decentraliserer beslutningskompetencerne. 

MEN...

Hvis vi vitterlig vil være et innovationsdrevet samfund, så er de visionære nød til at gå endnu videre med decentraliseringen og åbenheden. Vi er nød til at arbejde henimod markedsstyring.

Markedsstyring er karakteriseret ved følgende:

Pengene følger borgerne (forbrugerne), og markedet leverer alternative løsninger, som de (borgerne/forbrugerne) frit kan vælge imellem.

Markedsstyring er decentralisering af beslutninger i størst mulig udstrækning. Vi kan med en effektiv indenlandsk markedsstyring tage enorme skridt imod det innovationsdrevet samfund.

Markedsstyring øger spontaniteten, det øger kreativiteten, det øger samarbejdsvilligheden og det øger konkurrencen.

Samarbejdsvillighed og konkurrence er forøvrigt ikke modsætninger, men nødvendigheder i et markedsstyret marked, hvor der vil være en konstant bevægelse imellem samarbejde og konkurrence.

Vi så en bid af markedsstyringen da Uber entrerede markedet, vi har også set det med AirBnB, GoMore og hvad de ellers hedder de forskellige skridt imod deleøkonomien.

Men vi så også en kontant og hård afregning fra det metodedominerende spektrum.

Det spontane, det kreative og det efterspurgte blev forkastet. De visionære frasagde sig muligheden for at sætte handlinger bag deres ord.

Den eksponentielle teknologiske udvikling gør, at de visionære allerede nu, er langt bagud i forhold til muligheden for at metodestyre markederne.

Udviklingen går så hurtigt, at lovgivningen vil halte længere og længere efter udviklingen.

Lad mig give et eksempel på teknologi der allerede er til rådighed og giver muligheden for reel deleøkonomi og en decentraliseret beslutningsproces:

En større og større andel af danske boliger har igennem de sidste år - med statslig fremsynethed - fået installeret solceller. For at få udbytte af solcellerne er boligejerne dog pålagt at levere overskydende strøm til 'netværket' og til en pris dikteret af dette.

Indenfor ganske få år (måske endda måneder) vil det teknologisk være muligt for den enkelte boligejer selvstændigt og autonomt at sælge sin strøm og til højestbydende. Blockchain teknologien, udviklingen i batterikapacitet og IoT (Internet of Things) gør dette muligt. 

MEN...

Lad os vende tilbage til Uber. Det var der artiklen startede. Husk vi lige ovenfor kort var inde på blockchain og IoT.

Hvad tror du der sker, når bilerne herhjemme bliver selvkørende?

Lad mig give dig mit bud:

Du har investeret i en bil (den fremdriftsmæssige teknologi er i den henseende ligegyldig), der er selvkørende, konstant koblet op på internettet og med sin egen unikke ID på blockchain. Du tager på arbejde om morgenen og stiller din bil udenfor din arbejdsplads. Du har fortalt bilen at du forventer skulle anvende denne igen kl. 18 til hjemtransport.

Bilen ved nu at den er til rådighed i løbet af arbejdsdagen og den ved, at den skal fragte dig hjem kl. 18. I den mellemliggende periode har du indgået en aftale med et autonomt websted, der giver mulighed for at hyre din bil.

Din bil agerer altså taxa i løbet af dagen og alle transaktioner gennemføres øjeblikkeligt og uden mellemmand. Du har altså tjent penge på din investering imens du har arbejdet. Skulle bilen have haft et behov for optankning, så har den også autonomt kunne gøre dette, da den jo har en unik blockchain ID. Ja, den kunne selv være kørt på værkstedet for skift til sommerdæk.

Rent sikkerhedsmæssigt så kan der i den unikke blockchain ID for din bil være dokumentation for betalte afgifter, forsikring, mv.. Ja, det vil formodentlig være et krav fra den autonome hjemmeside, at sådanne forhold skal være i orden. Glemmer du at betale forsikringen, så tjener din investering ingen penge.

Skal vi være et innovationssamfund i Danmark, og er det det vi skal leve af i fremtiden, så er det tvingende nødvendigt, at vi gør op med metodestyringssamfundet og bevæger os imod det decentrale.

Det er i de markedsstyrede segmenter, man ser udvikling, innovation og spontan kreativitet.

En fordel som måske tiltaler mange ved den øjeblikkelige udvikling er, at jo friere/tættere vi kommer på markedsstyring, des tættere kommer vi faktisk også på optimal udnyttelse af ressourcer og det bidrager til øget samarbejde i samfundet. 


Inspiration til definitioner af metode, mål og markedsstyring er hentet i Lars Tvede's Gåsen med de gyldne æg.

Inspiration til den teknologiske udvikling og markedsmulighederne er hentet i udgivelserne The age of context og The fourth Transformation af Robert Schoble & Shel Israel samt bogen Blockchain Revolution af Don & Alex Tapscott.