Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

310

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Den uendelige tolerance

Antal

Debatindlæg af Thomas Molkenberg

Frygt. Det gennemsyrer efterhånden den offentlige debat. Vi lader vores ytringsfrihed begrænse pga. frygt. Frygt for hvad? Jo, frygt for ekstremister. Frygt for Islam. Frygt for at træde folk over tæerne. Frygt for at blive anklaget for at være racister, antimuslimske, fascister og lignende.

Frygten bliver ikke mindre. Vi bliver hele tiden skudt i skoene at vi skal være tolerante og tage imod "de fremmede" med åbne arme og åbne sind. Men hvad hvis disse "fremmede" ikke er tolerante over for os og det samfund, som de kommer til? Hvis de ønsker, at samfundet skal ændre sig og tilpasse sig til deres tro og love. Skal vi så stadig være tolerante og tage imod med åbne arme og åbent sind, eller bør vi træde et skridt tilbage og tænke en ekstra gang over, hvad det er vi har gang i?

Hvad ligger der i begrebet at være tolerant? Iflg. ordbogen er betydningen af ordet følgende:

...som er overbærende over for en afvigende handling, en kritisabel opførsel, en voldsom påvirkning el.lign.; som har en fordomsfri holdning til anderledes tænkende, andre trosretninger, kulturer osv.

Med andre ord skal man acceptere hvad som helst og ikke have nogen fordomme overfor anderledes tænkende, om det er værende religiøse eller kulturelle grunde.

Er det virkelig ønskværdigt? Det betyder, at vi skal være tolerante selv overfor folk, som nedgør os vores tanker, ytringer og tro eller politiske ståsted. Nedgørelse er en ting, en anden er hvis folk prøver at påvirke os, så vi ikke længere tør ytre os, ikke længere tør nævne vores politiske ståsted eller andet af frygt for at blive kaldt intolerante. Jeg tror det er vigtigt for denne debat at sætte det lidt på spidsen.

Karl Popper udtrykte sig ganske præcist omkring tolerance kontra intolerance på følgende måde:

“Unlimited tolerance must lead to the disappearance of tolerance. If we extend unlimited tolerance even to those who are intolerant, if we are not prepared to defend a tolerant society... then the tolerant will be destroyed, and tolerance with them... We should therefore claim, in the name of tolerance, the right not to tolerate the intolerant.” 

Det er altså vigtigt ikke at tolerere alt, da vi vil ende med at ødelægge meningen af begrebet tolerance. Derfor kan det undre, når folk igen og igen snakker om, at vi skal være tolerante. Danskerne er nemlig allerede meget tolerante i hvert fald over for folk, som selv er tolerante.

Det er vigtigt, man kan have lov at være intolerante overfor de grupper, som ikke selv udviser tolerance. Her tænker jeg specielt på de radikale grupper i samfundet. F.eks. de fundamentalistiske muslimer og kristne, ekstreme venstre- og højreorienterede grupper. Fælles er, at alle disse grupper på den ene eller anden måde vil begrænse andres frihed. Det kan være i form af sharia lovgivning og parallelsamfund, som ses flere steder med stor andel af muslimske borgere. Det er ikke acceptabelt, at man indenfor landets grænser kan indordne sit eget samfund med egne lov og regler, som er så ufrie som sharia. At være tolerante overfor disse grupperinger er ikke holdbart, og det bør være noget ALLE tager afstand fra og gør noget for at bekæmpe.

Samme gør sig gældende når samme grupper vil have indskrænkninger i ytringsfriheden. Dette sås under Muhammedkrisen, da de muslimske grupper ville have dømt Kurt Westergaard for racisme, blasfemi osv. Vi bør kæmpe for at få afskaffet både racisme- og blasfemiparagrafferne fra den danske lovgivning, så vi kan nærme os reel ytringsfrihed.

I samme ombæring er vi nødt til at have lov til at vise vores intolerance overfor de grupperinger i samfundet, der vil indskrænke andres frihed. Ellers ender vi, som Karl Popper siger, med at ødelægge tolerance begrebet, og vi vil dermed indskrænke pladsen til forskellighed og gøre os selv mindre frie.

Jeg vil slutte med endnu et citat. Dette fra Ayaan Hirsi Ali og sætter endnu en gang streg under, hvorfor det er så vigtigt ikke at vise uendelig tolerance overfor ekstreme grupperinger i samfundet. Det være sig om de er muslimske, venstreorientere, antifeministiske, eller hvad der nu ellers findes af radikale grupper.

“Tolerance of intolerance is cowardice.” 

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

19/03/2014 - 08:49

Seneste ændring: 

13/02/2019 - 14:30

Emner: 

Del eller citer med linket her

AddToAny
MediaCreeper