Svaret er ret simpelt, ja det kan man. Det er noget sludder, når folk siger, at man er født med et iværksætter-gen, snarere er det en iværksætterånd, der trænger sig på.
Vi kender alle de typer af mennesker, der kommer med den ene geniale idé efter den anden. De ser ingen begrænsninger, og ideerne flyder af sted. Her kan det diskuteres, hvorvidt de har et medfødt gen og i hvor høj grad, det kan læres. At have mange ideer er bare ikke nok i sig selv til at gøre én til iværksætter. Det kræver også handlekraft. De personer, der har mange ideer, har ofte svært ved at være handlingsorienteret og kedes hurtigere ved de praktiske opgaver. Derfor bliver deres ideer sjældent en realitet. De personer, der har handlekraften, men ikke ideerne, skal derfor ikke tøve! Tværtimod vil et samarbejde mellem disse to typer personer være et perfekt match til at sætte noget i værk.
At være iværksætter kræver drive, passion, risikovillighed og en stor dosis gå på mod. Har du de kompetencer, men mangler skubbet og værktøjerne til at kaste dig ud i det ukendte, er det noget, der kan tilegnes. En af de største forudsætninger for at være en succesfuld iværksætter handler netop om at lære undervejs, forbedre sine fejl og prøve igen. Der er derfor heller ingen grænser for, hvornår man har lært det. I USA, som er en stor modsætning til Danmark, forventes det ligefrem, at man går konkurs minimum en gang, før man kan kalde sig en rigtig iværksætter, ellers er du bare heldig. Så spørgsmålet er ikke, om du kan lære det, men om du har lysten og drivet.
De ting der kan læres, inden man kaster sig ud i at realisere drømmen, er de praktiske ting. Det kan læres at blive bedre til at få ideer og se verden fra en mere nuanceret vinkel. Det kan også læres, hvordan en idé skal kommunikeres ud til omverden, således den bliver interessant for andre. Det samme gør sig gældende for at finde de rigtige kunder og leverandører. Nå ja, så er der lige det med moms og skat, som også skal læres. Der er dog et enkelt men, og det er at man må lære det i praksis.
Det kan ikke lade sig gøre, at sidde på skolebænken i fem år og så forvente at vide alt om at være iværksætter. Man kan studere utallige teorier og lære af andre virksomheder. Før eller siden vil man alligevel befinde sig i situationer, hvor der skal tages vigtige beslutninger, som er helt unikke for netop din virksomhed. Her passer følgende ordsprog af Søren Kierkegaard fint ind i billedet: ”Livet forstås baglæns, men må leves forlæns”. Citatet holder stadig - også for iværksættere.
Jeg har taget en MPA (Master of Public Administration) i Innovation og Entrepreneurship, hvor formålet med studiet hovedsageligt er at skabe sit eget job. Underviserne havde meget fokus på, at undervisningen skulle have en relation til den virkelige verden og inddragede cases fra erhvervslivet for at gøre uddannelsen så praktisk som muligt. Meget har vi også lært, og det har sparet os for en masse tid, fordi vi er blevet gennemtæsket i at beskrive idegrundlaget og forretningsplanen. Alligevel vil jeg vove at påstå, jeg har lært mindst lige så meget på det halve år, jeg var i praktik i egen virksomhed som det år, der foregik på skolebænken.
Studiet har til gengæld betydet, at jeg er kommet udover stepperne. Det har også været startskuddet for Room For Change, som er den virksomhed, jeg har etableret sammen med tre andre medstuderende. Jeg har altid vidst, at jeg gerne vil være selvstændig, jeg har bare ikke vidst inden for hvilket erhverv og hvordan, jeg skulle starte. Tanken om at bygge noget op helt fra bunden og kunne skabe glæde for andre, er for mig det største incitament for at være iværksætter.
Uddannelse inden for iværksætteri kan, for de personer der har svært ved at tage springet, være et rigtig godt valg, og det er positivt, at det er blevet en real uddannelse. Det kræver bare, at man går mindst lige så meget op i den praktiske del af studiet som i selve teorien og karakteren. Da vi skulle til at skrive den store bacheloropgave i praktikperioden, var vi samtidig ved at erhverve os den første store kunde. Det betød en meget presset situation, og der var spørgsmålet om at droppe opgaven frem for virksomhedens fremgang oppe at vende flere gange. Heldigvis kom juleferien, hvor det danske erhvervsliv alligevel går i stå, og så kunne opgaven lige presses ind. I flæng med dette kan man passende stille spørgsmålet om, hvad der havde været mest korrekt at gøre, - at færdiggøre sin uddannelse eller skabe sit eget job?
Tryghed er en integreret del af den danske kultur og skyld i, at ikke nær så mange tør at blive iværksætter, særligt kvinder. Trygheden omkring at have en forudsigelig hverdag og en fast indkomst skal lægges på hylden, hvis man vil være selvstændig. Det er hårdt arbejde fra dag ét, og der kan gå flere år uden at få succes. Desværre er det blevet hyped blandt iværksætter at sige: ”Du skal være klar til at gå fra hus og hjem og investere hver eneste krone i dit projekt”. Er det et faktum, er det klart, at mange vælger den sikre vej og tager jobbet der ligger for enden af uddannelsen.
Personligt er jeg af den opfattelse, at man godt kan have fornuften med sig og sikre sig til dagen og vejen. Det gælder om at finde sin egen grænse, - hvad kan jeg nøjes med, således jeg stadig har en værdig tilværelse? Det kan være, at bilen skal skiftes ud med cyklen, udsigten til et hus sættes på standby og ferie, festivaler og den nye kjole må droppes. Der er ingen, som siger, at man fra dag ét skal gå ud og låne penge til opover begge ører og risikere at stå i gæld, til du er 80 år.
I de perioder, hvor man har fået det syvende nej, og nedturen ingen ende vil tage, er det vigtigt, at man ikke har givet fuldstændig afkald på familie, venner og en rimelig tilværelse. Det er i disse perioder, hvor dét netop er nøglen til, at man holder fast, og nedturen bliver til optur. Det er en hårfin balance og meget individuelt, hvor ens grænser går, men det afskrækker alt for mange at få af vide, at man kun kan blive succesfuld, hvis man er villig til at sætte alt på spil.
Er du klar til at arbejde hårdt, forberedt på modgang og til en løn der er mindre end, hvad du kan få ved at være på dagpenge, så har du, hvad der skal til. At søsætte sin drøm kræver blod, sved og tårer. Derefter kommer erkendelsen af, hvad du kan og det er en uvurderlig følelse og skaber endnu mere lykke end trygheden gør!