Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

310

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Et frihedsprojekt

Antal

Debatindlæg af Gunnar Langemark

Gunnar Langemark begrunder behovet for udvikling af metoder, der gør små eller store grupper af mennesker i stand til - frivilligt og med det lille overskud de måtte have - at etablere alternativer til staten. Disse metoder skal dokumenteres og stilles til rådighed i et åbent format, således at alle frihedssøgende borgere kan tage standarden og bruge den, eller videreudvikle den til noget bedre.


Opdragelsen til stemmekvæg



Jeg har tidligere skrevet om den politiske stand, som vor tids adel. En stand, der ved at skabe en illusion om demokrati og repræsentation har skaffet sig selv en række fordele og har temmelig håndfaste krav til, hvem der lukkes ind. 


Den politiske stand er afhængig af at vedligeholde illusionen, som skal legitimere en lille lukket politisk elite. Det gør man blandt andet ved at gå i et symbiotisk forhold til medierne, hvor journalisterne ”fodres af” med stof – således som jeg har beskrevet det tidligere. Og man gør det ved at fremme en dagsorden, hvor travlhed og arbejde er i centrum, selvom en stor del af befolkningen tilsyneladende kan undværes i arbejdsstyrken, og sættes på permanent forsørgelse – når blot det er muligt at lukke munden på disse mennesker. Det er dog let nok, når folk får almisserne af omfordelings-statens almægtige fodermester. Her kan truslen om at miste livsgrundlaget være tilstrækkeligt.


Men det er det ikke, når vi taler om energiske og initiativrige mennesker, der kan tænke selv.

Gode borgere

Derfor er det heller ikke nok, at voksne mennesker går på arbejde og forbruger 80 procent af deres energi på dette. De skal også holdes beskæftiget resten af deres vågne timer med noget, der får dem til at lade være med at tænke “forkerte” tanker. Derfor stjæler staten endnu mere af de arbejdende menneskers økonomiske overskud - og bruger det til at skabe underholdning, så menneskene kan bruge deres fritid til noget ufarligt. Og det er så gennemført, at ingen faktisk behøver at tænke over det. Det falder helt “naturligt” for et menneske, der aldrig har oplevet ikke at være overvåget af “de voksne”. Hvis man har haft moder-erstatninger gående omkring sig og råbe “kom ned fra det træ”, “du skal spise nu”, “stille” og så fremdeles, så bliver det en del af ens vaner, at man lystrer. Ligesom man opfandt skolelektioner og skoleklokken, så børnene kunne vænne sig til at lystre fabrikkens fløjte og finde sig i at sidde eller stå stille. At gennemføre en hel dag med udelukkende rutinepræget arbejde. 
 I vore dage bliver vi opdraget til at være “gode hele borgere” - blot indenfor de rammer, som staten giver os. Vi bliver decideret opdraget til at tro på statens nødvendighed, velfærdssamfundets lyksaligheder og umuligheden af andre løsninger. Den tanke, at vi skulle kunne gøre det bedre på andre måder, er nærmest blasfemisk.


Vi bliver i institutionerne opdraget til at opføre os “pænt”, til at tale “pænt” og til at acceptere de utallige regler for hvordan man er et godt og rigtigt menneske.
 Og hvis vi ikke accepterer det, bliver vi udskud - og bliver medicineret så vi ikke brokker os og er besværlige.


Vi er af “arbejdsmarkedets parter” og det fagretslige system (den eneste statssanktionerede rocker-bande, der har lov til at begå kriminalitet for at tvinge mennesker ind i deres organisationer) næsten tvunget til at arbejde på fuld tid og til en bestemt løn, hvis vi vil handle med vores arbejdskraft på det, der fejlagtigt kaldes “arbejdsmarkedet”. Det er et gennemreguleret system, som styres med hård hånd af banderne. Mennesker, der ikke kan levere arbejde af tilstrækkelig værdi bliver smidt ud og overladt til hån og nedgørelse, og “aktivering” af statens systemer - så disse mennesker heller ikke får tid til at tænke sig om, og finde ud af hvem de egentlig onde er.


Den gode stat


Statens systemer har spillet rollen som “de gode” ved at tage vores egne penge op af vore lommer, og dele dem ud til os med en historie om at vi “får støtte” til det ene og det andet. Propagandaen har fortalt os, at vore skoler, hospitaler, veje, statsmedier, kunst- og kulturinstitutioner osv osv er glimrende og værdifulde og det bedste, man kunne forvente for sine skattepenge. Propagandaen har fortalt os, at vi næsten allesammen (undtagen de rigeste - som i virkeligheden er nogle svin og nok har svindlet sig til deres penge) får mere ud af vore penge på den måde. Det har propagandaen fortalt os - alt imens staten og det offentlige er vokset til en størrelse hvor vi ikke alene betaler for ydelserne, men også for utallige mennesker som administrerer, kontrollerer og styrer dette omfordelingscirkus.

Historien er løgn.

Når vi betaler for 835.000 offentligt ansatte (382.000 i 1970) - verdens største offentlige sektor set i forhold til indbyggertal - så betaler vi simpelthen for meget for de ydelser vi får, og de fleste af os, der betaler for det, får ikke noget positivt nettoresultat. Når vi endelig har brug for de offentlige ydelser - viser det sig at vi ikke kan bruge dem.

Når vi er i knibe er vi alligevel henvist til os selv og til private initiativer, til netværk og yderligere forsikringer.

Men igennem vores opvækst har vi fået fortalt den samme historie igen og igen: At alternativet til en stor stærk stat - som står for al velfærden og som derfor konfiskerer de fleste af vore penge, gennem skatter, afgifter og moms - er at overlade det hele til de store stygge kapitalister, som alene har deres egen rigdom og grådighed i tankerne. Den historie har vi fået fortalt så mange gange - at mangen kritik er forstummet. For man vil vel ikke støtte de onde kapitalister, der helt sikkert bare vil køre landet i sænk og udsulte hele befolkningen i løbet af ingen tid.

Og dette er det andet illusionsnummer. Vi får at vide at der kun er to muligheder. Men det passer ikke.

Et frihedsprojekt


Hvis vi skal lave om på samfundet - må vi frigøre os fra staten og de penge som staten deler ud som almisser til de “artige børn”.


Det betyder ikke, at man ikke kan bruge statspenge til projekter. Men ens “backbone” skal være fri af dette. Ellers risikerer man at mangle mental styrke til at arbejde hen imod en fjernelse af staten. 
(Disclaimer: Jeg har tjent penge på statsstøttede initiativer og jeg har også været offentligt ansat - adskillige gange i mit liv).

Det jeg vil foreslå er udvikling af metode, standarder og dokumentation, der gør små eller store grupper af mennesker i stand til - frivilligt og med det lille overskud de måtte have - at etablere alternativer til staten. Disse metoder skal dokumenteres og stilles til rådighed i et åbent format, således at alle kan tage standarden og bruge den, eller videreudvikle den til noget bedre.


Metoderne skal være åbne på en sådan måde, at de hæmmer muligheden for at udvikle monopoler, og således at de ikke tillader næsten-monopoler at lukke standarden, og derigennem forhindre andre i at udnytte den indsamlede viden, der har været med til at udvikle metoderne. 
 Formålet er at give mennesker magten og friheden tilbage, og - som en bieffekt - at gøre staten overflødig. I så høj grad som muligt. Og om muligt - fuldkommen.
Det er altså et frihedsprojekt. Og det vil jeg forsøge at følge op på i løbet af foråret og sommeren.

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

21/03/2014 - 08:22

Seneste ændring: 

21/03/2019 - 11:59

Emner: 

Del eller citer med linket her

AddToAny
MediaCreeper