Gå til hovedindhold

Den intersektionelle feminismes strukturelle racisme

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Forfatter og feminist, Jette Hansen, er smidt ud af feministerne.

Hun tillod sig at forholde sig til sit køn som biologisk kvinde og problematiserer, at hun ikke må kalde sig kvinde mere.

Hun og altså alle andre kvinder, der vedkender sig sin biologi, skal for fremtiden hedde cis-kønnede kvinder.

(Nu kommer det.....)

Det må hun ikke! Fordi hun er en majoritet – både som hvid og som biologisk kvinde!

Minoriteten og altså dem, der ikke er biologiske kvinder, har taget sig retten til at definere køn i det hele taget, og i og med LBGT folket er en minoritet, må de ikke "domineres" af en majoritet.

(Jeg har undret mig over denne afsindige dagsorden i årevis, men brikkerne er ved at falde på plads.....)

For der kan drages en parallel, som JH også fortæller om i artiklen, til de etniske minoriteter. (læs: muslimer).

Muslimer tillader nemlig heller ikke, at hvide kvinder blander sig i deres kvindekamp, og det alene fordi de er hvide og altså majoriteten.

Hvis de brune muslimske kvinder så er enige med de hvide kvinder, beskyldes de for "Onkel Tom" syndromet. Og hvis de hvide kvinder ytrer sig kritisk overfor normer og kultur i de muslimske miljøer, er de racister.

Hvorimod muslimer, og altså minoriteten, godt må ytre sig om den hvide majoritet, uden at blive beskyldt for racisme.

(Kan I se parallellerne..........?)

Det er således kun de brune og de muslimske kvinder, der har lov til at definere den universelle kvindekamp.

Ligesom det kun er LGBT folket, der har lov til at definere køn.

De to grupper, LGBT og de brune muslimer og ikke-muslimer, bruger hinanden, og en fuldstændig utilstedelig amerikansk veldefineret racekamp til at legitimere deres egen ekskluderende dagsorden til ubodelig skade for ligestillingen mellem alle mennesker.

Deres kamp er dybt racistisk, fordi de ser på hudfarve, religion og køn, FØR de afgør, hvem de vil kæmpe sammen med og hvem, der har lov til at sætte dagsordnen.

Nu må tiden være inde til at tage livtag med denne altødelæggende racistiske dagsorden.