Det her er ikke en betalingsmur

Når du scroller ned, kan du frit læse Kære Cekic, du kan ikke sammenligne tørklædet med bh´en

Ovenikøbet uden forstyrrende bannerannoncer

Men hvad lever Folkets Avis så af? Bidrag fra sådan nogle som dig

Værn om pressefrihed og folkestyre Støt Folkets Avis

Kære Cekic, du kan ikke sammenligne tørklædet med bh´en

Skrevet af Elmas Berke

”Tørklæde er også frihed”, skriver Özlem Cekic, ligestillingsordfører for SF, i en kronik i Politiken, d. 17. marts. Cekic skriver, at hun til enhver tid vil kæmpe for retten til, at kvinder kan klæde sig, som de vil, bestemme over eget liv, og at, ”det er en principiel debat om frihed, når man fra politisk side vil bestemme, om andre må gå med tørklæde. En debat om, hvem der må bestemme, hvad frihed er.”

Jeg tilslutter mig Cekic: Kvinder har ret til at klæde sig, som de vil, og bestemme over deres liv. Derfor mener jeg heller ikke, man fra politisk side bør diktere, om andre må gå med tørklæde, da det fratager det enkelte menneske retten til at definere sit eget liv. Dette gør jeg, selvom jeg ikke anerkender det religiøst betingede tildækningskrav, jeg i udgangspunktet finder kønsdiskriminerende m/k.

Cekic skriver: ”Da kvinderne i 1970’erne brændte deres bh’er, var det et symbolsk oprør mod et mandsdomineret samfund, som gjorde kvinder til sexobjekter”. Det er, efter min mening, noget af et sidespor at bevæge sig ud på, når to så diametrale modsætninger sammenlignes i bestræbelserne på at nå frem til et facit, som på foreliggende grundlag er urealistisk. I så fald skulle de to klædningsstykker i udgangspunktet symbolisere frihed, hvilket jeg ikke mener, de gør.

Frihed eller retten til at vælge frihed til indebærer, at der er et reelt valgfrit grundlag at vælge ud fra. 
Kunne Cekic forestille sig, muslimske kvinder stille sig op på Rådhuspladsen for at sætte ild til tørklædet i samme stil, Cekic i sin kronik mener, danske kvinder gjorde det i 70’erne med bh’en, uden at starte noget nær en ny verdenskrig? Et fuldstændig urealistisk scenarie der allerede her udelukker muligheden for og friheden til at sammenligne de to beklædningsgenstande.

Cekic fremfører, at afbrænding af bh’en var et symbolsk oprør mod et mandsdomineret samfund, som gjorde kvinder til sexobjekter. For at denne præmis skal gøre sig gældende i en nutidig kontekst, forudsætter det, vi anerkender, at tørklædet ikke er et symbol på en mandsdomineret opfattelse af kvinder som sexobjekter, hvorfor hele tildækningskravet i religiøs forstand mister sin legitimitet eller helt bortfalder. Det vil sige, vi endnu engang står med en urealistisk sammenligning af bh og tørklæde.

Ydermere undlader Cekic at forholde sig til tørklæde om hovedet på små børn helt ned til otte-ni års alderen. På hvilket bevidst og frit grundlag mener Cekic, disse børn har valgt tørklædet til? Hvad skulle det så hjælpe at henvende sig til disse børn for at spørge om årsagen til, de går med tørklæde, sådan som Cekic i sin kronik lægger op til, vi gør?

Jeg er langt hen af vejen enig med Cekic om årsager og grunde til, hvorfor kvinder vælger at tage tørklæde på, men jeg mangler nuancer. Jeg efterlyser også et opgør med og et par tolerante arme til at favne de mange kvinder, der gerne ser sig fri for hele tiden at skulle forholde sig til tørklæder. Dansk-muslimske kvinder, der ikke anerkender tildækningskravet og som gerne ser sig fri for at tørklæder skal inddrages i en debat om religionsfrihed, når det er de færreste kvinder i Danmark, der rent faktisk bærer tørklædet af religiøse, snarere end kulturelle og/eller ungdomsoprørs anførte grunde.

Derfor er jeg på dette punkt mere enig med Aminah Tønnsen om, at man ikke kan påberåbe sig retten til religionsfrihed, når årsagen til tildækning ikke er af religiøs karakter.
 Aminah Tønnsen (dansk forfatter, muslim og forh. korrespondent) skriver i et indlæg på religion.dk:

”Hvis man iklæder sig lange, sorte gevandter og tildækker ansigtet eller kombinerer et såkaldt islamisk tørklæde med en stumpet bluse, ålestramme bukser og iøjnefaldende makeup eller bruger en valk for at få håret til at synes større under tørklædet, har man fjernet sig milevidt fra Koranens vejledning – og man opnår præcis det, som Koranen advarer imod: man vækker opsigt.

Men hvis man iklæder sig tørklædet som et bevidst oprørsk valg, som nogle unge kvinder gør, eller bruger tørklædet som et politisk symbol, har man fjernet sig så langt fra den oprindelige hensigt, at der er tale om regelret misbrug. Og så kan man ikke længere påberåbe sig religionsfriheden, hvis man diskrimineres på grund af tørklædet.

Jeg vil til enhver tid forsvare kvinders ret til at klæde sig, som de vil i offentligt rum; men jeg kan med min bedste vilje ikke forsvare denne ret med henvisning til religionsfriheden, eftersom kun en meget lille del af de tørklæder, der ses på hjemlige gader og stræder, kan siges at leve op til Koranens hensigt og ånd.”

Del Kære Cekic, du kan ikke sammenligne tørklædet med bh´en