Man bør altid forholde sig kritisk til medierne.
Alle medier.
De store. De små.
De nye. De gamle.
Udenlandske. Indelandske.
Ja, selv nærværende Folkets Avis.
No exceptions. Som man siger.
Medier har et behov for at skrive nye historier og det gør dem sårbare over for modeluner og "de seneste resultater", nye undersøgelser og så videre.
Behovet for nyt at berette er mediernes akilleshæl – det gør dem til lette ofre for politiske dagsordener og "humørsvingninger" i form af folkestemninger.
Men viden og indsigt bygger ikke på den nyeste undersøgelse. Viden bygger på tålmodighed og erfaring som opbygges over længere tid.
Så selvom avisernes bombastiske overskrifter ofte kan give os et fingerpeg om tingenes tilstand eller specifikke hændelser, er det alt for farligt at sætte sin lid fuldstændigt til dem eller tage store vidtrækkende beslutninger på baggrund af dem.
Medierne er gode til det helt konkrete. Det partikulære. Men når der skal drages overordnede mere abstrakte konklusioner, går det ofte galt
De bør ikke være avisoverskrifter som guider politikerne i forhold til spørgsmål om indvandring og asyl.
Her bør politikerne i stedet se på vores erfaring over tid med forskellige grupper fra forskellige regioner og områder i verden.
Da medierne gik med på en politisk dagsorden om at syrerne var veluddannede, var medierne simpelthen ikke kritiske nok.
Og de politikere som mente at så hastede det nok ikke med at få skruet ned for strømmen, handlede på et uoplyst grundlag.