"Vi har pligt til at hjælpe andre i nød"
Måske. Jeg vil ikke bruge kræfter på at tilbagevise påstanden her.
I stedet vil jeg forsøge at sætte påbuddet i perspektiv:
De europæiske landes oprindelige befolkninger skrumper ind. Fødselstallene er alt for lave.
Muligvis er der et land eller to, hvor det ikke gælder. Men samlet set er udviklingen klar. Det går imod en afvikling.
Europæerne får børn sent - og de får få børn. Det giver en aldrende befolkning og med tiden en mindre og mindre befolkning. Eller måske rettere en mindre andel af oprindelig befolkning.
For samtidig med at mange europæere ikke gider have børn selv, så er befolkningernes størrelse i Mellemøsten og store dele af Afrika mangedoblet på ganske få årtier.
Det der med at finde balancen er åbenbart noget af en udfordring.
Men der er ikke megen tvivl om at den store befolkningstilvækst på kort tid syd og sydøst for Europa, har været med til at skabe problemer i de områder. Problemer som rykker tættere på Europa.
Så er det vi hører, at "vi har en pligt til at hjælpe andre". Underforstået; vi har en pligt til at tage folk fra disse områder ind og understøtte deres ophold i Europa.
Omvendt har jeg selv ofte tænkt, at man da først og fremmest har en pligt til at føre sin egen slægt videre. Til at få børn, hvis man kan. Til på den måde at holde sit eget samfund kørende.
Det kunne man jo så lidt provokerende formulere sådan her:
"Vi har en pligt til at få børn"
Se, det ville af mange blive opfattet som et stærkt problematisk påbud.
Men det er åbenbart ikke problematisk at byde andre, at de skal hjælpe folk fra fjerne egne?
Europa er under ingen omstændigheder i stand til at løse omverdenens problemer. Heller ikke dem som er afledt af voldsom befolkningstilvækst. Det er problemer, de områder må løse lokalt.
Et problem som vi dog kan løse, er vores eget problem.
Løser vi ikke det, er vi der slet ikke til at løse problemer.
Der skal være balance i tingene - og den balance er blevet forrykket.
Nu må vi - for en periode om ikke andet - se at få orden i eget hus. Inden vores ambitioner om at redde verden tager livet af os.
Så spørg dig selv: Har vi en pligt til at hjælpe "andre" – eller er vi først og fremmest forpligtede til at sikre en fremtid for vores egne?