DSB erkender over for Radio24syv, at 5,3 millioner kroner er for meget at bruge på at designe en uniform til togpersonale.
Det skriver Radio24syv i en afsløring, som mediet har kunnet lave med baggrund i aktindsigt i sagen.
Men det er ikke bare dele af ledelsen i DSB, som nu beklager forløbet. Dem som skal gå med uniformen er heller ikke helt tilfredse med resultatet af den dyre og langsommelige designproces:
Flere medarbejdere, som Radio24syv har talt med, er langt fra tilfredse med, hvordan dragten tager sig ud. ”En katastrofe” og ”klovnedragt” bliver blandt andet brugt til at beskrive uniformen.
Ifølge DSB er det nødvendigt med en ny uniform fordi aftalen med den nuværende leverandør af uniformer udløber.
Hvorfor dette også kræver et nyt uniformsdesign melder historien indtil videre intet om.
Når de ansatte endelig kan iføre sig den nye uniform vil den have været godt otte år undervejs.
Uniformen kan ses i DSB's interne blad her.