Gå til hovedindhold

"...og fredag aften var der gallamiddag på Hotel Intercontinental, ligeledes 5-stjernet" – 219 lærere på luksus-rejse. Du betaler.

Kildemedier

Det er Radio24syv, som kan afsløre at blandt andre VUC Syd har misbrugt skattemidler i meget betydeligt omfang.

VUC Syd brugte næsten fire millioner skattekroner på at sende lærere på såkaldte Pædagogiske Dage i Berlin. Det viser bilag fra aktindsigter, som Radio24syv har opnået.

Indkvartering på 4- og 5-stjernede hoteller. Festmiddage med fri bar. Og danske musikere transporteret til udlandet, skriver Radio24syv.

VUC Syd har også haft de ansatte i blandt andet Wien og Hamborg. Om turen til Hamborg udtaler Tidligere underviser på VUC Syd, Helle Hedegaard:

"Gallamiddagen i Hamborg var fest på den gode måde. Der var god mad af den finere slags og vin ad libitum. Der blev rejst et band ind fra Danmark. Vi var vældig godt underholdt - det er det, der står tilbage. Vi havde også en lille smule skyldfølelse, fordi vi allesammen var pinligt bevidste om, at det var offentlige midler, som skolen forvaltes igennem"

Rart at se, at medarbejderne rent faktisk tænker over at det er noget svineri.

Så mangler vi bare at den her form for ødsel omgang med skatteborgernes midler for konsekvenser for ledelsen i det offentlige og politikerne.