Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

313

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Før var de tilfredse med at være løsagtige – nu kræver de også at vi andre beundrer dem for det

Foto: Pixabay
Foto: Pixabay

Antal

Debatindlæg af Lennart Kiil

Jeg har fulgt lidt med i debatter om den såkaldte 4. bølge af feminisme.

Så vidt jeg har forstået, gør man en stor sag ud af spørgsmålet om hæmningsløs sex.

Især beklager man sig meget over, at mænd skulle opnå respekt og beundring hvis de har mange sex-partnere, hvorimod det modsatte skulle gøre sig gældende for kvinder.

Jeg tror man fra feministisk side har det med at overvurdere, den beundring og respekt mænd angiveligt skulle opnå ved at være løse på tråden. Det er mest i umodne miljøer at det for alvor er noget, der står beundring og respekt omkring.

Ikke desto mindre har feministerne overordnet ret i, at kvinder bredt set i endnu ringere grad kan opnå respekt og beundring ved at have mange sex-partnere, end mænd kan.

Der er en forskel.

Det er rigtigt set.

Der hvor feministerne imidlertid går galt i byen, er når de tilskriver denne forskel noget rent samfundsmæssigt. Ifølge feministerne skyldes det en "ide" eller "noget kulturelt", at omgivelserne beundrer en score-Karl mere end en score-Mette.

Det skyldes at "samfundet" stadig "ser" ned på kvinder og op til mænd, hævdes det. Nogle gange påstår man, at forskellen er et - af mange - udtryk for, at vi lever i et "patriarkat".

Men samfundet er jo et aggregat af individer. Samfundet er os alle sammen. Så det vi skal forklare er, hvorfor hovedparten af os ikke i samme grad lader os imponere af kvinder som scorer mange mænd, som vi lader os imponere af mænd der scorer mange kvinder.

På det umiddelbare plan er forklaringen ikke en generel uvilje imod kvinder. Undersøgelser viser at begge køn egentligt opfatter kvinder som mere venlige og sympatiske end mænd.

Så forklaringen på mindre respekt til promiskuøse kvinder end promiskuøse mænd er ikke en generel uvilje imod kvinder i samfundet.

Der er noget mere specifikt på spil:

Som mennesker flest har vi respekt for og beundrer det eksklusive.

  1. Det som er svært at opnå.
  2. Det som kræver evne.
  3. Det som kræver indsats.

Og for en gennemsnitlig mand kræver det betydeligt mere evne og indsats at score en masse kvinder, end det gør for en gennemsnitlig kvinde at score en masse mænd.

Se, det var forklaringen på forskellen i respekt og beundring for de to køns mange-sex-partner bestræbelser - eller en stor del af den.

På det umiddelbare plan.

Men det er ikke en helt tilfredstillende forklaring. For forklaringen leder til et dybere spørgsmål.

Hvorfor er det nemmere for en gennemsnitlig kvinde at komme i seng med mange mænd, end det er for en gennemsnitlige mand at komme i send med mange kvinder?

Her skal vi over i biologien for at finde et svar.

Det handler om hvor meget hvert køn både i moderne tider og gennem vores udviklingshistorie investerer i afkom.

Hvis en kvinde bliver gravid, kræver det en masse energi. Og der går lang tid, før hun kan blive gravid igen. I naturen går der måske en tre til fire år. Hun har med andre ord færre skud i bøssen end en mand.

Derfor skal hun også være sikker på at den mand, hun parrer sig med, er af nogenlunde høj kvalitet, for han lægger jo beslag på hendes reproduktive kapacitet i årevis. Hun optimerer sit reproduktive potentiale kvalitativt. Derfor er hunner i de fleste arter med yngelpleje mere kræsne end hanner.

(Der findes også nogle få arter med yngelpleje, hvor hannen investerer mere i afkommet end hunnen, og her ser man faktisk - ganske som evolutionær teori villle foreskrive - at det er hannerne, som er det kræsne køn.)

En mand derimod kan sagtens gøre én kvinde gravid i juni, og en anden i juli, og en tredje i august. Han investerer ikke nær så meget i afkommet som kvinden. Og han har langt flere skud i bøssen.

Derfor behøver han ikke bruge tid på at finde en kvinde af høj kvalitet hver gang, hun lægger jo ikke i nær samme grad beslag på hans reproduktive kapacitet. Han optimerer sit reproduktive potentiale kvantitativt. Og som forventet ser vi da også, at hanner er mindre kræsne end hunner.

En han lader altså et bredt udvalg af hunner komme til sig - det taber han ikke noget ved. Han er klar igen til at befrugte en ny hun i princippet dagen efter, hvis den forudgående viste sig ikke at leve helt op til forventningerne.

Mens en hun typisk er langt mere diskriminerende i til- og fravalg og vil holde en del hanner på afstand for at sikre, at hendes mere begrænsede reproduktive potentiale anvendes om ikke optimalt så i hvert fald nogenlunde fornuftigt.

Dette ligger dybt i os. Og det gælder stadig den dag i dag. Det viser undersøgelser. Men også en langt bredere kendsgerning fra dagligdagen:

Selv i nutiden får omkring dobbelt så mange mænd som kvinder aldrig afkom!

Så jo, for en mand er det sværere at komme til at have sex med mange kvinder, end det er for en kvinde at åbne op for sex med mange mænd. Der er længere vej fra en beslutning om dette til en realisering af dette for en mand end for en kvinde.

Måske er det derfor der findes et hav af scorebøger til mænd. Mens der til kvinder findes et hav af bøger om hvordan man finder den rette. Eller hvad?

I alt hvad jeg her har skrevet og forklaret taler vi naturligvis om den helt almindelige typiske mand og den helt almindelige typiske kvinde.

Det er reglen - ikke undtagelsen - der fortæller os noget om hvordan tingene forholder sig for de fleste mennesker, og det er netop dette spørgsmål vi undersøger her.

Nå.

Her har vi altså forklaringen på hvorfor det er nemmere for en plain Jane at score mange mænd end det er for en plain Joe at score mange kvinder.

Det har at gøre med vores biologiske ophav og indstillinger og en logik på udbud og efterspørgsel, som altid spiller ind.

Så overordnet kræver en forståelse af det fænomen, som feministerne anser som en samfundsmæssig uretfærdighed, evnen til at erkende to tværkulturelle sandheder:

  1. At det ene køn er mere kræsent end det andet hvad sex-partnere angår.
  2. At vi beundrer det som kræver indsats og evne mere end det som ikke gør.

Mere formelt kan det siges på følgende måde.

Præmis: Mænd er mindre kræsne i partnervalg end kvinder. Konsekvens: Det er relativt nemt for en kvinde at få mange mandlige sex-partnere.

Præmis: Vi mennesker beundrer det som er svært at opnå. Konsekvens: En kvinde opnår relativt mindre beundring gennem et højt antal mandlige sex-partnere.

Og vice versa:

Præmis: Kvinder er mere kræsne i partnervalg end mænd. Konsekvens: Det er relativt svært for en mand af få mange kvindelige sex-partnere.

Præmis: Vi mennesker beundrer det som er svært at opnå. Konsekvens: En mand opnår relativt mere beundring gennem et højt antal kvindelige sex-partnere.

Dette er hovedsageligt forklaringen.

Det er altså ikke nogen konspiration imod kvinder generelt eller løsagtige løsagtige kvinder specifikt. Vores holdninger til de her ting påvirkes af nogle alment gyldige sammenhænge. 

Det betyder ikke, at kultur og samfund ikke også er medspiller eller modspiller og kan gå ind og arbejde med eller imod den biologiske base og mekanikken omkring prestige.

Men det betyder, at det bliver overordentligt svært over længere tid at vedligeholde en bred folkelig opfattelse at, at kvinder som scorer mange mænd er lige så "seje" som eller "sejere" end mænd, der scorer mange kvinder.

Der skal meget massiv propaganda til at modvirke vores naturlige tilbøjeligheder. Og spørgsmålet er om kræfterne ikke er bedre brugt på andre områder.

Spørger du mig, skal vi bevare retten til og muligheden for at begge køn kan være promiskuiøse eller lade være.

Men vi skal ikke spilde tiden på pålægge befolkningen en bestemt holdning til eller opfattelse af de mennesker som enten er løsagtige eller mere dydige - uanset om det er mænd eller kvinder.


Undersøgelser og studier:

Clark, 1990; Clark & Hatfield, 1989; Greitemeyer, 2005; Hald & Høgh-Olesen, 2010; Schützwohl et al., 2009; Surbey & Conohan, 2000; Voracek et al., 2005, 2006.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS.DK og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

23/06/2017 - 09:55

Seneste ændring: 

21/03/2019 - 11:11

Del eller citer med linket her

AddToAny
MediaCreeper