Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

331

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Omskæring: Muhammedkrisens spøgelse lurer i kulissen

Antal

Debatindlæg af Lena Nyhus

Hidtil har Folketingets politikere tilsyneladende været så bange for Muhammedkrisens spøgelse, at de ikke har turdet sætte børnenes tarv i højsædet og lovgive mod omskæring af raske drenge, men nu hvor Manu Sareen har taget bladet fra munden og erklæret sig villig til at se på etikken ved indgrebet, er det på tide at flytte debatten fra medierne ind på Christiansborg. Lad os få en høring om emnet snarest muligt.

Langt hovedparten af Danmarks politikere er imod omskæring af raske børn – både drenge og piger – og de ønsker også lovgivning på området, så drengene får den samme beskyttelse, som pigerne har haft i årevis. Det fortæller de i hvert fald i al diskretion, når det lykkes at få drejet samtalen ind på emnet. Når det kommer til at gøre noget ved sagen, er der dog en bemærkelsesværdig fodslæben på Christiansborgs nydelige gulvtæpper.

Sjældent har Danmarks samlede professionelle politikerstand været så enige, som de er på drengeomskæringsområdet: Det er noget skidt, synes de at mene, men lad os i flok stikke hovedet i busken og gøre ingenting, så går problemet nok væk. Kun enkelte udmærker sig ved at kræve lovgivning nu. Problemet går imidlertid ikke væk, Danmarks vælgere kræver, at børns rettigheder beskyttes.

Hvorfor er det så, at politikerne slæber fødderne gennem gulvtæpperne, som var de tynget af taburetter klistret til bagen? De frygter simpelthen Muhammedkrisens spøgelse næsten alle som en, viser det sig, når man går dem på klingen.

Der er en udpræget frygt for, at muslimer og jøder (og måske også amerikanere, der også omskærer i stor stil) vil føle sig så forfulgt af lovgivning om omskæring af raske drenge, at det vil føre til afbrændinger af ambassader og flag, handelsbegrænsninger og måske endda tab af menneskeliv.

Det virker naturligvis grotesk set fra dansk perspektiv, at ønsket om at beskytte børnene mod amputation af kroppens allermest følsomme og helt raske organ – nemlig forhuden – kan føre til forestillinger om massedemonstrationer og diplomatiske kriser, men det er formentlig ikke helt forkert. Det skal selvfølgelig ikke forhindre Danmark i at aldersbegrænse adgangen til omskæring, så det bliver et valg, den voksne mand kan træffe for sig selv, hvis han ønsker det.

Derfor er det vigtigt, at vi tager problematikken alvorligt. Og der er en række væsentlige ting, som befolkningen og politikerne i fællesskab kan gøre for at forhindre, at situationen tilspidses, dels nu hvor vi har debatten og dels, når vi får lovgivning på området.

For selvfølgelig vil drenge blive beskyttet mod kønslemlæstelse på lige fod med piger. Danmark har altid været foregangsland for børns rettigheder. Det vil vi fortsætte med at være.

Først og fremmest skal vi holde den gode tone. Omskæring er en krænkelse af barnet, og det er lemlæstelse, simpelthen fordi det er de korrekte juridiske og medicinske begreber for indgrebet. Begrebet lemlæstelse beskriver det uetiske i at operere på et menneske, der intet fejler og ikke kan samtykke. Det må dog ikke forveksles med mishandling, der sker med intention om at skade.

Er forældre, der tilvælger omskæring af deres drengebørn, så onde? Nej, selvfølgelig ikke, og de mishandler heller ikke deres børn. Derfor bør de heller ikke hverken tiltales eller omtales ubehageligt eller krænkende. De er simpelthen påvirket af traditioner, der ikke har deres berettigelse i et moderne samfund og måske af uvidenhed om drengeomskæringens konsekvenser.

På samme måde er det uacceptabelt at komme med ydmygende bemærkninger overfor mænd, der står frem og fortæller om gener som følge af ufrivillig omskæring. Ligesom de færreste vel ville finde ydmygende hentydninger om kvindelige ofre for kønslemlæstelse rimelige, er det tilsvarende uacceptabelt latterliggøre mandlige ofre. Denne uvidenhed skal vi gøre noget ved med en gedigen kombination af lovgivning og respektfuld oplysning.

Politikerne skal levere lovgivning, og det skal de selvfølgelig gøre med et massivt og bredt mandat på tværs af blokke, partiskel og alliancer. Det er nu, de skal vise os, at intet kan stoppe dem, når det gælder beskyttelsen af samfundets allersvageste, nemlig børnene – de stemmeløse i mere end én forstand. Med et bredt mandat kan politikerne stå skulder ved skulder overfor den kritik, der uvægerligt vil komme fra både ind og udland.

Heldigvis er mange unge forældre med baggrund i omskæringskulturer begyndt at stille spørgsmålstegn ved indgrebet og helt fravælge det. Derfor er nogle af dem faktisk også medlemmer af Intact Denmark – Forening mod børneomskæring.

Og heldigvis er langt størstedelen af Danmarks borgere – også dem med baggrund i omskæringskulturer – jo lovlydige borgere, der respekterer de love og regler, som vi når frem til på demokratisk vis. Det mindretal, der ikke vil respektere demokratiet og dansk lovgivning, må vi gribe ind overfor, hvis de vælger at ty til ulovligheder.

De kræfter i udlandet, der måske vælger at reagere, må vi imødegå med respektfuld dialog, naturligvis sammen med danske repræsentanter fra omskæringskulturerne, der vil kunne bevidne, at lovgivningen alene er vedtaget med børnenes tarv for øje. Ingen ønsker vel en gentagelse af den delegation, der satte sig for at rejse rundt i verden og puste til gløderne, så Muhammedkrisen blussede op?

Det mindste, vi må kunne forvente af vores folkevalgte, er et enigt Folketing, der i fællesskab og respektfuldt melder ud, at både politikere og befolkning har fuld tillid til, at alle Danmarks borgere – uanset baggrund – sagtens kan videregive sin kultur og sine værdier til sine børn uden at skære den ind i kroppen på dem.

Det handler grundlæggende om børnenes rettigheder. Man skærer da ikke i raske børn.

Kære politikere. I er da ikke bange for spøgelser, vel? Lad os nu starte processen med en høring på Christiansborg.

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

27/03/2014 - 11:06

Seneste ændring: 

13/02/2019 - 14:30

Del eller citer med linket her