Efeu, eller Vedbend som nogen kalder den, er en spændende plante at at følge, smukt bunddække så langt øjet rækker og så lige den grumme undtagelser, når den leger snylter.
Jeg elsker at gå tur i skoven og se på de store træer, og endnu mere at se et lille bitte skud for foden af en 30 meter høj dominator.
Man tænker - "det lille skud har aldrig en chance" men jo det har det: Det står i læ for vinden bag det store træ og pludselig en dag kollapser kolossen, eller bliver fældet fordi nogen kan bruge træet, og den lille spire kommer til. Fuldstændig som ude i den virkelige verden. David mod Golitath, den store virksomhed mod den lille.
Det er naturens gang og dumt at lave om på, der er ingen grund til at fjerne det lille træ for at få det store til at vokse bedre, når forholdet er som beskrevet, det store dør alligevel på et tidspunkt af vejr og vind eller af ælde - eller af socialisme!
Det kæmpe store træ som har kæmpet sig op fra et frø til en spire, til et skud, og nu står rank 30 meter op i luften, kaster god skygge om sommeren, ser smukt ud med sne på om vinteren, det knejser med værdighed og vi ser op til det.
Så en dag har Efeu'en sneget sig tæt på og med sine rødder begynder det stille og roligt at kravle op ad den store stamme. Meter for meter ud af grenene, for til sidst fuldstændigt at have overtaget magten, bevares det ser da pænt ud, men det har ingen reel værdi, tværtimod - det store træ er dømt til døden, unødigt ødelagt at en snylter.
Får denne Efeu så noget ud af det?
Nej - intet. De ramler begge til jorden med et brag og Efeu'en er samme sted som før. Kravlende ydmygt hen ad skovbunden, ligeglad med det træ som måtte lade livet og hvis værdi forsvandt fordi dets ved rådnede af snylterens griben om sig.
Kan I se billedet? Virksomheder, iværksættere, entreprenante mennesker, som straks de får succes, hvis de da kan komme til det, bliver overmandet af socialister, der uden anden indsats end gruppepres og trusler, vil have deres del af kagen. Når den store virksomhed så er i knæ, vender de den ryggen og falder tilbage på velfærdsstatens patter og suger i sig derfra.
Så fat det dog - hvis de skal virke for begge parter, skal det ske side om side - ikke ved at lukrere på hinanden.