Gå til hovedindhold

Her er Danmarks mest magtfulde SOCIALIST

Indsendt af Lennart

Der er ingen tvivl om at den økonomiske politik som Dansk Folkeparti fører og ønsker at føre er dybt skadelig for Danmark som nation.

Det virker som om man i Dansk Folkeparti tror man kan bygge en nation på høje skatter og afgifter. Og rundhåndede overførsler og en stadigt større andel af ældre mennesker og danskere uden for arbejdsmarkedet.

Partiet har ingen anelse om eller i hvert fald ingen interesse i at skabe ordentlige vilkår for de mennesker her i landet som rent faktisk skaber værdierne.

Et sådant parti kan kun eksistere i et land hvor alt for mange føler sig i deres gode ret til at leve på ryggen af andres arbejdsindsats.

Og Dansk Folkeparti skyer intet middel og har ingen grænser når det gælder om at presse citronen og rippe danskerne for deres surt tjente penge og hive flere og flere af dem ind i skat og afgift som så omfordeles uden blusel til partiet egne vælgere.

Lad os bare være ærlige:

Dansk Folkeparti er et gennemført socialistisk og kleptokratisk parti.

Et parti som i årevis har søgt skjul i blå lejr gennem falsk varebetegnelse som et borgerligt parti, men som i virkeligheden er ræverødt - langt rødere end socialdemokratiet.

Således kamufleret og i fjendens lejr har partiet langt mere effektivt end de ærligt røde partier kunnet sabotere fornuftig økonomisk politik.

På den måde har partiet gjort ubodelig økonomisk skade på Danmark ved at forhindre borgerlige partier i at føre borgerlig økonomisk politik.

Dansk Folkeparti dyrker forestillingen om at der her i landet findes nogle rige svin som kan plukkes yderligere.

Dansk Folkeparti er jantelovens parti.

Og er der en som i den grad tegner janteloven i Dansk Folkeparti, er det socialist og partiformand Kristian Thulesen Dahl.

Ingen anden mestrer som Kristian Thulesen Dahl 'del og hersk'-strategien på en så tilpas underspillet måde at mange slet ikke opfatter hvad der foregår.

Nu vil han så bestemme over kommunerne og fastsætte deres skattesatser også. Manden kan slet ikke få centralmagt nok. Ægte socialist som han jo er.

Borgere i "velhaverkommuner" skal betale mere i skat. På trods af at vi i forvejen har udligningsordninger i landet. Og verdens højeste skattetryk.

DF's vælgere bor ikke selv i disse "velhaverkommuner" så det er simpel del og hersk.

Man siger simpelthen mellem linjerne: "Vi straffer de rige svin".

Og det kan en del af partiets vælgere godt lide at høre. Mange af DF's vælgere dyrker janteloven højere end deres fædreland. Så er det sagt!

På den måde holder man på stemmerne og man øger klassekampen i landet på samme tid. Klassekamp giver politisk magt. Det er helt klassisk socialisme lige efter lærebogen.

Man er ligeglad med midlet. Målet om at holde på stemmerne retfærdiggør for Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti ethvert tiltag.

Der er temmelig sikkert ingen grænser for hvor meget Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti vil genere den stadigt mindre og mindre gruppe af mennesker her i landet, som virkelig bidrager i det private erhvervsliv, iværksættere og så videre.

Gennem årene har Dansk Folkeparti sørget for højere skatter og ringere vilkår for erhvervslivet.

Partiet har forhindret nødvendige reformer og er direkte skyld i at Danmark sakker bagud i forhold til andre lande på det økonomiske område.

Dansk Folkeparti er socialistisk parti og en pest for produktive borgere her i landet.

Og Kristian Thulesen Dahl er en hykler og løgner der udgiver sig for at være borgerlig, når han i virkligheden fører rød socialistisk politik af værste og mest ødelæggende slags.

Så er det sagt.

Du læste det på Folkets Avis – hvor sandheden IKKE er ilde hørt!