Tidspunktet er kommet, hvor samfundets teknologisk betingede frihedsudvikling kolliderer frontalt med staternes stadigt mere totalitære adfærd. Kampen kommer til at stå på vidensdeling og penge, og samfundene vil vinde kampen.
Når det gælder menneskenes frihed, er to væsentlige, modsat rettede udviklingstendenser bemærkelsesværdige.
På den ene side har vi staternes bestandige begrænsning af borgernes frihed og selvejerskab. Logning af telefonsamtaler og e-mails overrasker os næppe længere. Snarere morer det os, når hykleriske politikere forarges over, at denne uret rammer dem selv. En mindre diplomatisk krise opstod mellem EU og USA, da den tyske kansler erfarede, at hendes egen private fred var blevet krænket af USA's National Security Agency - NSA. Men den slags rammer altså os alle. Vores færden på gader og veje overvåges af kameraer overalt, og mobilantennemasterne gemmer data om vores færden.
Kommuner overvåger fraskilte borgere for at afsløre dem i at platte med sociale ydelser, og der opstilles arbitrære regler for, hvor ofte sådan et fraskilt par må besøge hinanden og overnatte for stadig at være berettiget til sociale ydelser. SKAT opkræver ejendoms(værdi)skatter af ulovligt høje vurderinger og ignorerer efterfølgende vurderingsankenævnenes og Landsskatterettens afgørelse. Politiet foretager ulovlige visitationer, konfiskationer og anholdelser, og betjente dækker over hinandens ulovligheder. Det københavnske politikorps fik kollektivt hukommelsestab efter at have tilbageholdt en uskyldig flyttemand ulovligt og i timevis. Klagesager træneres. Ytringsfriheden annulleres når der er statsbesøg fra Kina. Myndighederne ransager uden mistanke folks biler ved grove og uhensigtsmæssige ”totalkontroller” og samarbejder om at kortslutte Retsplejeloven. Staten ser den anden vej, for myndighederne er staten. Og sådan kunne jeg blive ved.
Mens staterne på den ene side strammer deres greb om borgerne og begrænser frihedsrettighederne, udvikler samfundene imidlertid teknologier, der trykker den anden vej og giver os mere frihed.
Internettet med dets underliggende protokoller (TCP, IP, http, IMAP osv) og samfundsudviklede kodestandarder (html, css, Javascript, PCP osv) har som bekendt udvidet vores muligheder for at kommunikere indbyrdes, lære meningsfæller at kende og ikke mindst skaffe og sprede informationer. Ingen stater har formået at styre udviklingen eller regulere anvendelsen i nævneværdig grad. Man kan DNS-spærre visse stats- eller moralundergravende sider, men det kan VPN-forbindelser nemt omgå. Man kan overvåge kommunikationen, men det kan krypteringsteknologierne forhindre. Mange af disse teknikker er oprindeligt udviklede med henblik på militære formål, men samfundene har ”stjålet” ideerne fra staterne og bruger dem nu frit. Og ofte fremmes friheden og tilliden for og mellem borgerne. Politikere afsløres øjeblikkeligt når de lyver. Despoter er endda blevet afsat som konsekvens af vidensdelingen og kommunikationen.
Geografiske begrænsninger er ophævet når det kommer til menneskelig interaktion og udveksling af ideer og informationer. Samfund opstår på tværs af statsgrænser og kontinenter. Klodens næststørste samfund er Facebook.com. Kun én stat er (marginalt) større: Folkerepublikken Kina. Vi har fået en masse frihed, som kun den allermest visionære procentdel af vore bedsteforældre kunne drømme om.
Der må derfor nødvendigvis komme en dag, hvor disse teknologiers frihedsskabende muligheder ramler direkte sammen med totalstaternes frihedskrænkelser. Og meget tyder på, at det øjeblik er ved at oprinde.
For nogle måneder siden skrev jeg i Folkets Avis kronikken ”Bitcoin – nørdernes valuta bliver folkelig”. Bitcoin er nu fem år gammel, og udbredelsen har gennem alle fem år været eksponentiel – som stadigt større ringe i vandet. Bitcoin-teknologien bevæger sig imod et mere folkeligt gennembrud i 2014 og 2015. Stadigt flere virksomheder tager imod bitcoins, og iværksættere udvikler nye løsninger på baggrund af bitcoins.
Der er mange eksempler. Sitet www.proofofexistence.com overflødiggør notar-dommeren til en brøkdel af prisen.”Coloured bitcoins” kan symbolisere aktiver, for eksempel skødet på en ejendom, således at ”møntens” ejer er ejendommens eller værdipapirets ejer. Det 600 år gamle dobbelte bogføringssystem med dets obligatoriske debitering og kreditering af hver enkelt transaktion kan nu endeligt udvikles nu til tredobbelt bogholderi (”Triple Bookkeeping”) som Yuji Ijiri allerede udtænkte i 1989: en tredje postering, der bekræfter begge transaktionsparters korrekte og enige postering af transaktionen.
Med triple bookkeeping kan revisorerne, der oftest arbejder mere for myndighederne end for den betalende kunde, undværes. Myndighedsregistrering af selskaber kan i øvrigt allerede nu undværes, for man kan registrere stiftelsesdokumentet i blokkæden.
Det er meget teknisk, men bunder fundamentalt i kryptering og i peer-to-peer teknologien, der overflødiggør central magt. En gammel teknologi, der gemmer data alle vegne frem for i centrale servere. De kopirettighedskrænkende fildelinger lever stadig godt i kraft af peer-to-peer teknologien. Der er ingen central server at slukke for. Man kan blokere for én computer, men ikke for dem alle. Og peer-to-peer teknologien sikrer, at filerne befinder sig tusindvis af steder på hele kloden. Musikindustriens forretningsmodel er brudt sammen, men en ny er under udvikling, for vi efterspørger stadig deres produkter.
Statens kendetegn er centraliseringen. Samfundets kendetegn er mangfoldigheden. Peer-to-peer er ukontrollabel mangfoldighed. Statens forretningsmodel står også foran sammenbrud. Men vi bør nok udvikle erstatningerne først.
Bitcointeknologien fungerer peer-to-peer. Krypterede telegrammer, der repræsenterer økonomiske transaktioner, deles øjeblikkeligt globalt med 100.000 servere. I dag flytter vi typisk pengene elektronisk via centrale servere i banken eller kreditkortselskabet, som myndighederne har taget sig ret til at kigge i. Selv om pengene befinder sig i private virksomheders serversystemer, så er de i allerhøjeste grad under staternes kontrol.
Den slags plejer kun at være farligt for kriminelle personer og for personer, der af forskellige årsager ikke ønsker at dele deres indkomst med staten. Men den 25. marts 2013 skete der noget, som for alvor rystede samfundenes tillid til myndighederne. Cypern var statsbankerot, og som modydelse for et 75 milliarder kroner stort skatteyderfinansieret lån fra staterne konfiskerede den cypriotiske stat uforsikrede bankindeståender over 100.000 EUR. Havde bankdirektørerne selv gjort dette, var de blevet sat i fængsel i årevis. Nu var det så politikere, der gjorde det, og ingen er draget til ansvar, for stater er pr definition ikke kriminelle. Men.
Katten er ude af sækken, og det kan ske igen. Alle borgere gør derfor bedst i at sikre deres værdier, uanset om de er tjent lovligt eller ulovligt. Og banken er ikke længere et sikkert sted på grund af kriminelle stater. Det lykkedes i øvrigt at bringe store dele af formuerne i sikkerhed ved hjælp af blandt andet Bitcoin.
I 2012 sendte en fynsk importør af cigarer 26.000 USD til en tysk firma som betaling for et parti cubanske cigarer. Pengene nåede aldrig frem, for undervejs mellem Danmark og Tyskland blev beløbet konfiskeret af USA's myndigheder, der som bekendt ikke bryder sig om Cuba af rent politiske årsager. Mig bekendt hver hverken den danske eller den tyske stat kriminaliseret cigarer fra Cuba, men det har en helt fjerde stat – USA. Således skal man altså passe gevaldigt på, når man bruger amerikanske statspenge til legale transaktioner, hvis transaktionen foregår i det traditionelle banksystem.
Vi KAN bare ikke have tillid til banker og bankoverførsler, så længe kriminelle stater kontrollerer pengene. Men så er det jo godt, at vi har Internet, krypteringsteknologier og peer-to-peer ideen. For de er anonyme og frigør os fra ”herremandens” åg og krænkelser.
Som den amerikanske nobelpristager og forfatter til den fremragende bog ”Free to Choose”, økonomen Milton Friedman (1912-2006) profetisk udtrykte det allerede i 1999:
"I think the internet is going to be one of the major forces for reducing the role of government. The one thing that's missing, but that will soon be developed, it's a reliable e-cash. A method where buying on the internet you can transfer funds from A to B, without A knowing B or B knowing A. The way in which I can take a 20 dollar bill and hand it over to you and there's no record of where it came from. And you may get that without knowing who I am. That kind of thing will develop on the Internet.”
Staterne vil blive presset tilbage de kommende år, og samfundenes frihed vil vinde frem. Staterne har kun én mulighed for at bevare fodfæstet, og det er at blive endnu mere voldelige og endnu mere totalitære.
Men så tænder vi bare for 3D-printeren og printer en masse fakler og høtyve.