På det seneste har jeg læst de sædvanlige artikler og meldinger om, hvordan stadig flere migranter begiver sig ud på farlige sejlture over Middelhavet med kurs mod Europa.
Formålet med disse sejlture er det samme, som det altid har været: de vil fra Italien rejse videre op mod de nordlige lande i EU med forhåbninger om et bedre liv. Det har de tidligere haft mulighed for pga. EU's åbne indre grænser.
EU har endnu en gang vist sig ude af stand til at påtage sig ansvaret for at beskytte de ydre grænser mod den tiltagende masseimmigration fra den tredje verden:
De fodslæbende politikere i Bruxelles er på ingen måde kommet med nogen konkret og effektiv handling på problemet. Tværtimod er EU med til at skabe yderligere incitament for folk til at migrere til Europa.
Selve sejlturen over Middelhavet er bestemt ikke ufarlig og ender oftest med, at migranterne bliver samlet op af kystvagtskibe fra EU og Italien eller af NGO’ers skibe stadig tættere på Libyens kyst, hvorfra de bliver sejlet videre til Italien. Opsamlingerne foregår nu systematisk ganske tæt på den Libyske kyst.
Denne transport gør kun ondt værre, idet menneskesmuglerne, der arrangerer sejladsen af migranter, kynisk udnytter muligheden til at proppe flere migranter i de i forvejen overfyldte gummibåde, hvilken kun gør sejlturen endnu farligere. Det er mig helt ubegribeligt at EU og NGO’erne faktisk er med til at bringe endnu flere menneskeliv i fare, under påskud af humanitære forpligtelser og overholdelse af forældede konventioner.
Italien sidder med et kæmpe problem, som i høj grad er fremkaldt af EU's mangel på handling og virkningsfulde løsninger. Italien har i forvejen masser af problemer med at håndtere de mange migranter, de allerede har modtaget. De håber på, at EU vil hjælpe med at løse problemet.
Hvis der ikke snart kommer en løsning, truer Italien med at uddele visum til omkring 200.000 migranter, så de frit vil kunne rejse videre til andre EU-lande. Det er fuldt forståeligt, at Italien er ved at være desperate, men det er på ingen måde noget som medlemslandene ønsker og her forventer man, at EU kommer med en ordentlig løsning på problemet.
Men det har EU bare ikke gjort.
Man er kun kommet med forslag til symptombehandlinger, som aldrig vil kunne løse problemet på længere sigt. Et af dem er kvotefordelingen af flygtninge til medlemslandene, som i virkeligheden er en beslutning, der er trukket ned over hovedet på nogle af medlemslandene.
Slovakiet og Ungarn har forsøgt at få EU’s beslutning om omfordelingen af 120.000 flygtninge kendt ulovlig, men senest har EU-domstolens generaladvokat anbefalet at afvise sagen. En efter min mening mangel på respekt overfor medlemslandenes krav på suverænitetsbestemmelse. Der er på ingen måde tale om en konkret handling for at begrænse migrationen ved omfordeling, for det vil kun yderligere motivere folk til at tage af sted. Det er ikke holdbart i længden.
EU er nødt til at erkende, at man ikke kan redde den tredje verden fra dennes problemer i form af overbefolkning, krig og fattigdom gennem immigration til vores del af verden.
At lade folk emigrere hovedløst til vores del af verden vil kun være en symptombehandling, som med tiden vil skabe samme problemer hos os.
EU har for nylig foreslået et tiltag, der faktisk har til hensigt at begrænse migrantstrømmen. Men det er komisk og sigende for EU's handlingslammelse, at det er det bedste man kan komme op med:
Eksportbegrænsning af gummibåde og påhængsmotorer til Libyen.
Udover at den slags kan skaffes udenfor EU, så vil det på ingen måde dæmme op for migranternes forsøg på at udvandre til Europa. Forslaget vil være en lille, latterlig dråbe i et endeløst Middelhav af problemer.
Der er kun én effektiv og human løsning:
At beskytte og lukke de ydre grænser fuldstændig af for migranterne.
De, der mener, at de har behov for beskyttelse, må søge det gennem FN i nærområderne. Det er ganske enkelt langt mere humant at sejle migranterne tilbage, så man på den måde sender et klart signal til dem og andre om IKKE at løbe en høj risiko for ingenting. Australien har anvendt denne model, hvilket har ført til en kraftig reduktion af antallet, og på den måde har det afholdt folk fra at sætte deres liv på spil.
Hvis EU ikke tager fat om nældens rod og rent faktisk beskytter dets ydre grænser, så vil medlemslandene selv tage affære, som Østrig for eksempel har gjort ved sætte pansrede vogne ind ved deres grænse til Italien.
Og forsøger EU gennem Schengen at tvinge grænserne op, vil modstanden mod EU kun øges og i sidste ende føre til dets sammenbrud.