Primære faneblade

Hvad skal vi med Danmarks Radio?

Del Hvad skal vi med Danmarks Radio?
Like F

Er DR endt som en public service kolos på lerfødder med 3.7 mia. licenskroner i ryggen, der producerer for lidt journalistisk indhold og i stedet bruger dens netplatform til at citere andre private medieudbyderes nyheder, eller er etaten med domicil på Amager stadig en væsentlig del af danskernes daglige radio- og tv-forbrug og på den måde med til at forme hr. og fru Hansens verdensbillede gennem et kvalitativt programudbud, der appellerer til flest mulige?

Disse spørgsmål blev rejst under en høring i Berlingskes konferencelokale i slutningen af marts arrangeret af Dansk Journalistforbund op til de snart igangværende forhandlinger om det kommende medieforlig. Fronterne var trukket markant op fra det øjeblik, Kurt Strand satte diskussionerne i gang først blandt paneldeltagerne og efter pausen med publikum involveret. Berlingskes chefredaktør Lisbeth Knudsen mente sågar, at staten sidder tungt på det samlede mediemarked anført af de to public service stationer DR og TV2 – derfor er der tale om nærmest ´nordkoreanske tilstande´.

Venstres medieordfører Ellen Trane Nørby er af den opfattelse, at DR fortynder indholdet ved at ville være både kommercielle og public service orienteret på samme tid. Derfor skal der satses på sidstnævnte udsendelseskategori. De Radikales Zenia Stampe kunne meddele, at hendes parti endnu ikke havde et udspil klart, men at DR dog burde fokusere på billede og lyd (tv og radio). Efter pausen forlød det fra Stampe, at den licensfinansierede institution også kunne meget andet, og at det egentlig ligeledes er ok. Deres udsendte var næppe ene om at føle sig lettere desorienteret oven på denne politiske signalforvirring - ´sådan er det jo´ åbenbart.

Alt tyder på, at der bliver kamp til stregen mellem de private og offentlige udbydere af indhold via nettet plus radio- og tv-kanaler samt div. apps til den enkeltes smartphone, og at kampen flyttes ind i det politiske forhandlingslokale, hvor den store pengepose skal fordeles af regeringen og dens parlamentariske flertal. Vi kan kun gisne om pt., hvor vidt det ender med et smalt forlig med Enhedslisten eller et bredere inklusive de borgerlige partier. Står det til Venstre, bliver DR og TV2s regionale stationer slået sammen til en uafhængig enhed for at give plads til flere private medier i lokalområderne, og ideelt set burde TV2 sælges til højestbydende – disse tiltag er dog næppe regeringens yndlingsretter.

Ikke overraskende befandt DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn sig i orkanens øje under høringen og måtte forsvare sig med arme og ben – i overført betydning. DR havde set fra hendes stol produceret en masse journalistik af egen avl de senere år, og man havde ikke fået nye indtægtsmuligheder til trods for, at udsendelserne når ud til op mod 96 procent af landets indbyggere. Desuden påpegede generaldirektøren, at hendes arbejdsplads kun udgjorde en mindre brøkdel af den samlede aktivitet på nettet, og at TV2 også lagde avisernes historier gratis på deres hjemmeside.

Lisbeth Knudsen medgav, at ikke alt, der gik galt for de øvrige aktører, kunne lastes DR alene, men generelt sidder staten for tungt på det samlede medieudbud, og det bliver ikke bedre af, at DR lægger citater fra dagbladene på tekst tv og hjemmesiden, når bl.a. Berlingske og Jyllands-Posten forsøger at køre en betalingsmursmodel for at øge indtjeningen. Rasmus Emborg, direktør for onlinemediet avisen.dk, havde svært ved at forstå, at DR prøver at skabe trafik til egen side ved at citere andres historier, som man ikke har ejerskab på – public service stationen skal være mere bevidst om, at den trods alt agerer på et privat marked.

Et andet spørgsmål, som en del kredsede om, var: Hvad skal DR satse på? Livsstilsprogrammer? X Factor år ud og år ind? Er det rimeligt, at etaten udsender nyhedsbreve, som ellers er de private medieproducenters gebet? Rørbye Rønn refererede til en rapport, der konkluderede, at DR er den største leverandør af eget stof næst efter Politiken, og at man generelt citerede korrekt ud fra gældende tommelfingerregler. Repræsentanterne fra brancheforeningen Danske Medier og Berlingske holdt hårdt fast i, at DR ikke skal blande sig i alt, ikke producere apps, og at politikerne måtte træde i karakter for at definere, hvad public service reelt set er og hvilke opgaver, der følger med i kølvandet på denne mere klare definition.

Det udartede sig på baggrund af dette ønske fra de privates side til en ´skomager bliv ved din læst´ diskussion rettet mod DR, og langt hen ad vejen mødte de forståelse herfor fra Ellen Trane Nørby – næppe overraskende vil de fleste sige. Til syvende og sidst ender det daglige udbud af nyhedshistorier på facebook som links på brugernes vægge, og her skelnes der sjældent imellem, om de stammer fra DR, TV2, dagblade eller andre medietyper, hvilket også gør sig gældende for den netleverandør, du læser lige nu. Flere avisers betalingsmure medfører dog, at ikke alle ens facebookvenner kan læse det hele. Mange diskuterer indholdet som regel uden at skele til, om det stammer fra en privat eller public service kilde. I øvrigt er spørgsmålet her, hvor stor forskellen i virkeligheden er, når det kommer til stykket.

Mainstreammedierne i ordets bredeste betydning dækker nemlig ofte stoffet ret ens, selv om der selvfølgelig forefindes nuanceforskelle. Dette kunne give anledning til et par ekstra spørgsmål i denne klumme. Skal DR overhovedet konkurrere på disse vilkår med milliarder af offentlige kroner i ryggen, eller skal mastodonten fra Amager noget helt tredje? En ting er sikkert – den skal ikke opfinde og iscenesætte egne nyheder for at få gode billeder i kassen, som vi har set flere eksempler på de senere år. Er der behov for TV-Avisen 18.30 og 21.00, når der er nyhedskanaler nok i æteren, kunne et mere provokerende spørgsmål lyde, der nok vil få det til at vende sig i flere tilhængere af mest mulig ´public service´ i æteren.

Hvorfor skulle vi ikke kunne nøjes med flere programmer i stil med Deadline og lignende koncepter med tid til fordybelse frem for, at DR skal løbe om kap med andre om det hurtige ´her og nu´ nyhedsfix. Der er nok af steder, hvor de altædende kan få stillet den appetit. Ellers kan det i værste fald ende med at blive en dyr omgang journalistisk junkfood, hvis DRs medarbejdere skal være de første til at lange en paplignende McBreaking NewsNugget over disken sammen med en svært fordøjelig VejrudsigtsWhopper.

Der har lydt utallige opfordringer til, at de offentlige og private aktører sætter sig ned for at nå frem til en form for borgfred – den tror klummenisten her ikke meget på. Der er alt for meget prestige og for store økonomiske interesser i spil for begge parter, nu konkurrencen om annoncekronerne og din og min opmærksomhed er større end nogen sinde før. Onde tunger inklusiv min egen vil nemlig hævde, at skal alt blot ende med at blive jagten efter den laveste fællesnævner, ender højpandede begreber som dannelse og demokrati med at blive taberen.

En sådan trist udvikling behøver den licensbetalte gigant DR ikke just at blive en del af. I så fald har den gamle statsradiofoni definitivt tabt sin berettigelse som en instans, der årligt er 3.7 mia. kr. værd – tvivlen kan i forvejen nage, når visse programtyper rammer bunden i det daglige udbud af skidt og kanel.

/* START ONLY for PRINT */ /* END ONLY for PRINT */

Bak op og få fordele Se muligheder Bak op og få fordele Tilmeld

Ønsker du et Danmark hvor etablerede medier og partier sætter dagsorden uden hensyn til borgerne?

Nej? – Nå, men det koster penge - og meget andet - at drive et medie som går imod magthaverne. Er du villig til at betale en del af prisen?

Første mål er at balancere de direkte økonomiske udgifter ved at drive et medie som i modsætning til den etablerede presse ikke modtager offentlige penge

Se muligheder Tilmeld nu

Nu 296 abonnenter ud af 1000 nødvendige