Gå til hovedindhold

Feminismen fylder utroligt meget i den offentlige debat – men kun fire procent af kvinder kalder sig feminister, viser ny forskning

I et nyt studie har en række forskere spurgt kvinder hvad de identificerer sig med.

Og blot fire procent af kvinderne identificerer sig med feminismen. Mon ikke tallet er endnu lavere for mænd?

Det er i øvrigt ikke første gang at et studie kommer frem til at relativt få kvinder ser sig selv som feminister. Og det kommer forskerne også ind på i det nye studie, hvor de henviser til to tidligere undersøgelser som kom frem til nogenlunde samme resultat:

It is worth noting that in this study, only a very small number of women (4%) self-labeled as feminists. This finding is in line with findings of previous research showing that women are reluctant to self-identify as feminists, even though they may hold feminist attitudes (Aronson, 2003; Zucker and Bay-Cheng, 2010).

Men hvorfor fylder feministerne så så meget i den offentlige debat og avisernes debatspalter?

Hvorfor er feminismen så central og dominerende under kulturåret i Aarhus eller på Louisianas litteraturfestival?

Mit gæt er følgende:

Hvis man kalder sig feminist, så bliver man mere interessant i medie- og kulturkredse.

Medie- og kulturfolk kan godt lide at opfatte sig selv som nogen der er lidt på forkant med tingene. Med på moden. Og hvis feminismen anses som noget med kant og en smule avantgarde, så er det noget man gerne hjælper med at promovere.

Det betyder jo så at "feminister" får mere eksponering end deres meritter berettiger til.

En middelmådig kunstner, som normalt ville gå ubemærket hen, kan kalde sig feminist. Og pludselig opleve at interessen stiger.

På samme måde vil en middelmådig debattør eller analytiker kunne forbedre sin eksponering ved at kalde sig feminist.

Feminismen og feminister kan således være overrepræsenterede på medieplatforme og i kulturinstitutioner i forhold til deres antal i den omgivende befolkning.

Sådan tror jeg, det forholder sig.

Det er meget væsentligt at medierne er opmærksomme på deres egen selektions-bias her.

Og også lader de kvinder komme til orde, som ikke er feminister.

Her på Folkets Avis kan alle komme til orde.

Mand eller kvinde. Feminist eller ej.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.