Mange havde det nok på fornemmelsen.
Og nu bakker videnskaben dem så op:
Kvinder bliver mere konservative, når de får børn.
Det er jo interessant. For vi hører af og til at kvinder er kulturbærende og kulturbevarende, men måske er det i virkeligheden mere præcist at sige at mødre er kulturbevarende.
Nå. Tilbage til undersøgelsen.
Man bad en lang række par svare på hvilke værdier de anså som mest væsentlige. Og man bad samtidig de mange par svare på hvilke værdier de mente, deres partner anså som væsentlige.
Interessant nok gennemskuede mænd skiftet i deres partner over mod mere konservative værdier, hvilket kvinderne i øvrigt også selv gjorde.
Kvinderne gættede i så også på at mænd blev mere konservative efter fødslen, men mændenes værdier ændrede sig ikke. Det kunne man forestille kunne give anledning til nogle mindre konflikter.
Jeg gentager: Når et par får barn, så bliver kvinden mere konservativ - men manden forsætter med samme værdisæt som før.
Værdierne i undersøgelsen bygger på Schwartz' værditeori.
Undersøgelsen er utrolig interessant i forhold til et Europa hvor mange kvinder ikke får børn og et stort antal af de barnløse kvinder giver sig i kast med eksempelvis politik i stedet.
Så her er nok nogle selvforstærkende effekter på spil.
Læs selv hele undersøgelsen her og så på grafikken øverst her på siden.
Senere kan vi så vende tilbage og så på nogle af Europas ledende kvindelige politikere og undersøge om de har fået børn eller ej.