Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

320

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Den fortsatte kamp mod racismeparagraffen

Antal

Katrine Winkel Holm, uddannet teolog og kendt som til tider krads og konfronterende debattør, er ny formand for Trykkefrihedsselskabet (TFS). I dette interview med Folkets Avis fortæller hun om at udfylde tomrummet efter dommen og attentatet mod forgængeren Lars Hedegaard, de fortsatte bestræbelser på at få afskaffet 266b, den såkaldte ´racismeparagraf´, sit syn på den voldelige del af den ekstreme venstrefløj og om, hvorfor hun synes, at Enhedslistens indflydelsesrige spindoktor Pelle Dragsted burde have været udsat for langt hårdere kritik grundet en fortid som autonom frontløber i Antifascistisk Aktion (AFA). Winkel Holm går til emnerne her uden megen omsvøb. Det blev også til nogle EU skeptiske udfald og almen refleksion over offentlighedens syn på TFS som værende dem, der altid er efter islam og muslimerne.

TFS røg ud i en tumultarisk periode efter dommen mod Hedegaard for sine stærkt generaliserende og nedsættende udtalelser rettet mod muslimske medborgere her i landet og senere det mislykkede attentatforsøg mod ham. Hvordan oplevede du tiden under og efter denne virak omkring din forgænger på posten? Alt dette må have smittet kraftigt af på TFS?

Straffesagen indbragte en del modvind fra opinionen, men det var også en meget vigtig sag for os, at vi bakkede vores daværende formand op. Det har altid været en mærkesag at ville bekæmpe den paragraf. Det var principielt vigtigt at bakke op, da han blev sigtet og straffet efter 266b. Det var en hård tid. Drabsforsøget var uhyggeligt, men der havde vi til gengæld medvind fra offentligheden. Rent praktisk betød drabsforsøget mod Hedegaard, at han simpelthen forsvandt som formand. Jeg agerede skyggeformand, da han blev sat ud af spillet. Et drabsforsøg skaber selvfølgelig sympati – en sigtelse efter 266b har derimod en brandmærkningseffekt.

Gav det jer anledning til at ruste op til en mere ideologisk præget kamp mod 266b?

Ja, det gjorde det. Det gode ved det var dog, at det skabte en byge af sigtelser, fordi der har været sympatisigtelser – sympatiudtalelser – hvor man har gengivet præcist det, som Lars Hedegaard sagde. Lars Andersen og Firoozeh Bazrafkan gjorde det og skabte en sneboldeffekt. I den sammenhæng var det egentlig ligegyldigt, om Hedegaard blev frikendt eller dømt. Selve processen har betydet, at der på lang sigt kom fokus på 266b – der er simpelthen sket et stemningsskift med rod i hans sag. Jeg er glad for, at en enig bestyrelse bakkede op.

Hvordan oplever du det stemningsskift i forhold til 266b? Fornemmer I større lydhørhed overfor at sætte denne paragraf ude af kraft?

Der er jo sket det, at selv Politiken har skiftet linje. Også borgerlige partier som de Konservative har skiftet linje. Det var Firoozeh Bazrafkan, der gjorde udslaget, er min tese. En ældre hvid mand som Lars Hedegaard skaber ikke sympati, men når en ung irakisk og køn kvinde gør det samme, bliver det svært at kalde hende racist. Nogen folk begynder at tænke, at der er et eller andet galt. Det gælder også Yahya Hassan sagen. Det er for kompliceret til at blive en folkesag, men der er en voksende erkendelse af, at der er tale om et problem. Det store problem er, at vi ikke rigtig kan fjerne den, som man har gjort i Canada. På grund af EU kan vi ikke afskaffe, men kun reformere den.

Tror du, at racismeparagraffens skæbne vil ende som den gamle blasfemiparagraf, der ikke har været anvendt i årtier? At 266b simpelthen glider ud?

Det kunne man håbe. Men jeg tror, at der stadig er for mange, der vil bruge den. Min fornemmelse er, at der er efterspørgsel efter at blive krænket. Det er jo det, den kan bruges til. Når man ser, hvordan de behandlede Bazrafkan, der først blev frikendt, afgørelsen appelleret, hvorefter hun blev dømt, viser det en nidkærhed fra domstolenes side. Så længe du har en sådan paragraf med den ordlyd, er det svært for domstolene ikke at tage sagerne op. Jeg vil ønske, at det gik som med blasfemiparagraffen, men jeg tror det ikke.

Hvad skal der ske i TFS med dig som formand. Du er jo kristen teolog, og skeptiske røster kunne frygte, at det med dig i stolen vil betyde den helt store ´kristendom mod islam´ bashing. Skal de frygte det?

Nej, det tror jeg ikke. Vores bestyrelse er kommet frem til, at det er den samme linje som før, og det handler ikke kun om islam. Vi vil gerne have mere fokus på et emne som EU og andre områder, hvorfra jeg tror, at vi vil se ytringsfrihedskrænkelser. Jeg er meget optaget af islam og kristendom, og de emner har jeg haft lejlighed til at præge tidligere. De kommer ikke til at dominere mere end før, og hvis de gør, er der nok nogen, som trækker mig i frakkeskøderne.

TFS har jo for mange været synonym med kamp og konfrontation mod islamisme – TFS er dem, der taler grimt om islam og muslimerne. Er det en kasse, I gerne vil ud af for at brede jeres pallette yderligere ud ved netop at fortælle om andre former for ytringsfrihedskrænkelser?

Vi har haft palletten derude i lang tid, men vi vil gerne gøre noget for, at folk forstår, at palletten er så bred.

Nu nævnte du EU. Er EU for jer ved at udvikle sig til en centralistisk størrelse, der forsøger at dæmpe unionsskeptiske røster?

EU har vilde ambitioner om at regulere den netbaserede debat. Det handler ikke kun om islam, men også om hatespeech mod kvinder. En EU kommissær opfordrede for nylig medlemslandene til at regulere den slags i deres lovgivning – at forbyde hatespeech mod kvinder på nettet. EU´s rammeafgørelse mod racisme og fremmedhad fra 2009 forhindrer os i at afskaffe 266b. Der kommer et stadigt pres mod ytringsfriheden fra alle mulige og mærkelige EU forslag, og det rammer områder, der ligger uden for det, vi normalt beskæftiger os med. Noget andet, der også er vigtigt, og som vi har haft oppe, men ikke fået den gennemslagskraft, det fortjener, er den voldelige venstrefløjsundergravning af ytrings- og forsamlingsfriheden. Her kunne der gøres meget mere – eksempelvis mod Antifascistisk Aktion.

Tænker du her på AFAs ´march i gaderne´ mod eksempelvis højreradikale kræfter, eller i hvilken retning går din kritik?

De forhindrer folk i at holde lovlige møder.

Har du nogen konkrete eksempler herpå?

Jeg har oplevet det i Sverige, hvor vi blev overfaldet før et møde med det svenske Trykkefrihedsselskab. Vores næstformand Aia Fog blev fysisk overfaldet og fik et æg i hovedet. Det var dels den yderste svenske venstrefløj og autonome folk fra København, der tog derover. De truede med at lave ballade i Danmark, da KU ville holde et møde med Danskernes Parti – det er farligt og forkert. For at undgå optøjer, er der folk, som aflyser deres møder. Til 1. maj forrige år angreb de sågar SF’ere. De har en magt til at kunne sige, at det og det møde skal bare ikke finde sted. Det er meget organiseret og ikke bare ‘Gadens Parlament´, der lyder mere kaotisk, og derfor synes jeg, at SA (nazisternes Sturm Abteilung – red. anm.) er en bedre sammenligning. Hvis man fik meget mere fokus på det, ville det være langt nemmere at stoppe.

Du taler så her om den yderste venstrefløj og AFA plus de autonome. Tænker du på andre grupper end de nævnte, eller er det særligt dem, der forstyrrer og saboterer andres forsamlingsfrihed?

Der findes også nogen, der kalder sig Anarkistisk Fraktion. Nogen angreb jo JP bloggeren Morten Uhrskovs hus. Jeg ved ikke, om det var AFA eller andre, men når man angriber folks private bolig, har man overskredet en grænse, der er ekstremt ubehagelig. Ens børn kan vågne om natten og blive bange.

Er det TFS´s generelle opfattelse, at samfundet og herunder politiet gør for lidt ud i at opretholde disse grundlovssikrede rettigheder herunder forsamlingsfriheden, når yderligtgående grupperinger fremturer mod dem?

Ja. Det er samfundet, der gør for lidt her. Politiets indsats har jeg sværere ved at gennemskue. Der burde være en unison fordømmelse, så man virkelig blev hængt ud for at være med i sådanne grupper og dermed stigmatiserende. Så ville de ikke have denne gennemslagskraft. Du har en spindoktor på Christiansborg, som altid bliver omtalt meget positivt, men som decideret har en voldelig fortid. Enhedslistens Pelle Dragsted – i den grad kompromitterende at det er direkte forbløffende. Jeg er ikke ude på, at han skal dømmes, men fordømmes. Utroligt få mennesker ved, hvad han egentlig har lavet. Han mente og agiterede for, at vold var et legitimt middel i den politiske kamp.

Hvordan er jeres vurdering af den yderste højrefløj? Er den også i jeres søgelys?

Vi vil gerne holde et møde om den. Er der samme grad af voldelighed på den yderste højrefløj, skal den også kritiseres. Den har åbenbart ikke helt den samme succes som modstykket på venstrefløjen, er min umiddelbare vurdering. Der er dog grupper som White Pride, der bruger vold og intimidering, og det vil vi gerne sætte fokus på. Ytrings- og forsamlingsfriheden er vigtige at kigge på, og der skal råbes op helt principielt, hvis de krænkes. Det er væsentlig, at vi gør det som samfund og selvfølgelig også i TFS.

Del

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

03/04/2014 - 10:30

Seneste ændring: 

13/02/2019 - 14:23

Typer: 

Artikler

Del eller citer med linket her

MediaCreeper