Vi skal bruge 334 betalende brugere mere for at "breake even" - vil du være en af dem?


FOLKETS kan kun eksistere i kraft af direkte opbakning fra brugerne

Se hvordan DU hjælper

Primære faneblade

'Stem på mig fordi jeg har en tissekone'

Screenshot
Screenshot fra Facebook

Antal

Debatindlæg af Lennart Kiil

Kunne man forestille sig en mand stille sig op og sige:

"Stem på mig fordi jeg er en mand"

Jeg udelader spørgsmålstegnet - for spørgsmålet er retorisk ment.

Nej, det kunne man selvfølgelig ikke. Han ville blive opfattet som bimlende idiot.

Men af en eller anden grund kan kvinder stadig slippe af sted med den slags galskab.

Og det er egentligt en skam, for vi vil jo gerne have at kønnene er ligestillede, ikke?

"Stem på en kvinde!"

Sådan lyder kampagnen som socialdemokrat Elisabeth Grüner står i spidsen for. I hvert fald står hun som organisator under arrangementets Facebook-side.

Jeg kan lige se det for mig. Kvinder med skilte og råb: "Stem på en kvinde!" – "Stem på en kvinde!" – "Stem på en kvinde!"

Hvor er det dog dumt.

Politik handler om holdninger. Ikke om man er mand eller kvinde.

Det ganske glimrende ligestillings-site Reelligestilling.dk har forsøgt at spørge Grüner hvad meningen egentligt er med det besynderlige arrangement. Tilsyneladende uden held.

Reelligestilling hæfter sig også ved at det tåbelige arrangement åbenbart har opbakning fra stor set alle partier.

Det bekræfter mig så blot i at politikere hele vejen rundt er jævnt underfrankerede. Eller også regner de borgerne for at være det.

Det kan selvfølgelig også være at enkelte kvindelige politikere er skeptiske over for arrangementet, men alligevel håber at samle lidt stemmer op fra de fremmødte, som jo ikke just kan forventes at kræve meget af det politiske indhold.

Mange har dog gennemskuet forestillingen og det giver anledning til flere tørre kommentarer under arrangementet på Facebook:

Det var da alligevel en idiotisk ide. Jeg foreslår at i udvider med "Kryds med Kussen" og "Stem med dit Lem" kampagner ....

Skriver en.

 

 

 

 

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS.DK og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.
Udgivet: 

04/09/2017 - 13:56

Seneste ændring: 

21/03/2019 - 11:11

Personer: 

Elisabeth Grüner

Organisationer: 

Socialdemokraterne, Feminismen