Det der er galt hele vejen rundt i systemet er - at vi har koblet sund fornuft, moral, dømmekraft og solidaritet - helt væk fra regelsættet.
Der arbejdes med "incitamenter" - som om de var en magisk løsning på alt muligt, som reelt kræver egentlige menneskelige egenskaber.
Men disse er ikke så lette (endnu) at sætte i system. så et regelsæt kan forvalte dem. Og de der skal forvalte reglerne har man ikke tillid til. Og det er i stigende grad med god grund.
For der er ikke længere brug for det.
Politimænnerne skriver fartbøder. Det er ikke fordi de forvalter en færdselslov der skal sikre trafiksikkerhed. Det er fordi der er nogle regler og et incitament: Hvis de skriver mange bøder får chefen bonus, så de får ikke skæld ud.
Sundhedspersonalets incitament er, at hvis de følger reglerne - begår de ikke fejl. Og når man ikke begår fejl, så har man fortsat en karriere. Der er ingen incitamenter til at helbrede patienterne. Tværtimod skal man bare ekspedere dem - have mange igennem.
Det skal man også på universiteterne og uddannelsesstederne. Man skal ikke producere dygtige kandidater. Man skal producere MANGE. Det kan tælles og måles. Og derfor er det godt i sig selv.
I kommunerne skal man ikke give folk førtidspension. For det skal staten betale - og derfor giver staten et "incitament", så kommunen nægter folk pension. 67000 pr afvisning.
Så skide være da med de kronisk syge.
I stigende grad er formålet med det såkaldte velfærdssamfund (som reelt er velfærdsstaten) - selve systemet.
Meningen er ikke længere at tjene befolkningen bedst og give så mange som muligt en reel chance for at komme videre i livet selv eller at få en værdig død eller måske endda en helbredende behandling.
Meningen er at selve systemet skal opretholde sig selv.
De ansatte tjener ikke længere folkets interesser. De tjener egne interesser og systemets interesser - som de forveklser med deres egne.
Derfor vokser systemet med administration, mellemledelse, bureaukrati og så videre.
Og derfor vokser magtmisbrug, nepotisme og direkte korruption også.
For dem i systemet er ikke længere akut opmærksomme på hvad de skal i systemet - andet end at "gå på arbejde" og "rage til sig". De beskytter magten og tjener den - så den kan vokse og så de selv kan "glide med op" og få de "goder", som man kan høste ved at være god til at tjene magtens interesser.
Og derfor sidder der en ung borgmester i København - som ikke selv kan se, at det er i direkte modstrid med hendes position som folkevalgt, der skal tjene de københavnske borgeres interesser, at hun kaster sig over "tag selv bordet" af særlige begunstigelser, som man kan give hinanden, når man nu har muligheden for det.
Og derfor kan hun heller ikke lige huske at reglerne for beskatning af værdifulde gaver fra arbejdsgiveren har et årligt max på 1100 kroner og 700 pr gave. For det er jo bare en meningsløs regel - som ikke tjener hendes egne interesser.
Og derfor kan mange mennesker heller ikke se det helt gale i det. For det er ikke noget der optager hverken medier eller mennesker - at der skal være sammenhæng i disse ting.
Man har glemt at ikke alt er x-faktor og konkurrence. Eller man mener at det ER konkurrence. Konkurrencestaten - som Thorning og Corydon yndede at kalde det.
Og hvad er så pointen og konklusionen?
Du må bruge din egen moral og din egen etik og din egen vurdering af hvad der er ok og ikke udenfor hvad der er i orden. Det skal de titusinder af regler disse "magthavere" (magtens lakajer) har lavet, ikke ødelægge.
For regelsættene er ikke længere til for at få samfundet til at fungere og menneskene til at få det bedre.
Reglerne er i stigende grad til i mistænkeliggørelse af borgerne og for kontrol af borgerne og som incitamenter for dem som skal piske borgerne.
Følg de regler du synes giver mening. Det gør magtens lakajer. For de ved godt at systemet har ændret samfundet på den måde. Staten og samfundet er ikke til for at tjene borgerne. Tværtimod:
Det er borgerne der er til for at slave for systemet og den elite af magtlakajer, som har solgt deres sjæl for at tilrane sig fordele på andres bekostning.
Så gør bare det samme. Det er det der er meningen.
Sådan er det blevet og romantiske drømme om gamle dages velfærdssamfund med solidaritet, anerkendelse og forståelse af at vi har en fælles interesse i at hjælpe hinanden - er afløst af et system hvor vi skal konkurrere i incitamentstrukturerne for at hjælpe os selv først til goderne.
Og på den bane - er du sikkert ret langt bagud i forhold til politikere, kendisser, in crowd, medie-eliten og andre, som netværker i toppen af samfundet.
Tjen dig selv - og tjen dine nærmeste.
Men tjen ikke mere til "fællesskabet" end du mener er moralsk forsvarligt. Du kan ikke lave det om. Og det fungerer ikke som du tror.
Bliv ikke trist, deprimeret, skuffet, gal og vred.
Gør det der skal gøres.
Det er dit eget valg.