Gå til hovedindhold

Nu kan du låne høns af kommunen - på skatteydernes regning

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Miljøpunkt Østerbro, som er finansieret af Østerbros Lokaludvalg under Københavns Kommune, har oprettet en særlig service til de gode borgere på Østerbro.

Nu kan man ganske enkelt få lånehøns på prøve i tre måneder. "Gratis".

Kvit og frit.

Eller rettere, skatteyderne har jo betalt.

Man må altså bøje sig i støvet for projektmagernes evne til evig og altid at komme på nye måder at misbruge skatteydernes penge på.

Selvlysende bænke til 1 mio. stykket. No problem.

Apps ingen bruger som koster millioner at udvikle. No problem.

Tunge og klodsede bycykler til knap 80.000 kroner - stykket. No problem.

Som vi siger: Ingen kvaler skatteyderne betaler.

Og nu altså lånehøns på skatteborgernes bekostning.

Og ikke nok med at du "gratis" kan låne høns, hvis du bor på Østerbro. Der følger sågar et Mobilt Hønsehus med.

Ja, et Mobil Hønsehus på skatteydernes regning.

Noget skal man dog selv sørge for, hvis man vælger at låne høns og hønsehus for andres penge. På deres hjemmeside forklarer Miljøpunkt Østerbro:

"lånerne skal selv sørge for mad og pasning af hønsene."

Seriøst - kommer der ikke engang nogen fra kommunen ud og passer og fodrer mine lånehøns?

Sig mig engang, hvad blev der egentligt af velfærden?

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.