På universiteter rundt om i verden har akademiske feminister - ofte for skatteydermidler - gennem årtier systematisk kultiveret en fjendligt indstilling til hvide mænd.
Hvide mænd er blevet fremstillet som grundårsagen til alverdens dårskab. Som selve hovedfjenden af al menneskelighed.
Som dæmoner - for nu at sige det rent ud.
På den måde har den teoretiske feminisme lagt fundamentet for det rødglødende had imod hvide mænd, som nu får frit løb på twitter - det mest berømte nylige tilfælde kom i form af et underlødigt tweet fra den danske "komiker" Sofie Hagen.
Tweetet lød:
Hugh Hefner's death is a nice reminder that the old white men in power will die eventually.
Eller lige fra hestens egen mund:
Hun bruger altså Hugh Hefners død til nok engang at lancere sit eget had til hvide mand.
Class act. Som man siger.
Det er virkelig dårlig stil at håne mennesker som lige er døde. Og et bruge nogens død som middel til at lancere had imod hele grupper af mennesker med det forkerte kropsvedhæng eller den forkerte hudfarve - det er langt under lavmålet.
Det bliver bare ikke lavere. Det gør det ikke, Sofie.
Endemålet 'had mod hvide mænd' er åbenbart så vigtigt at ethvert middel kan retfærdiggøres.
Men ytringsfriheden gælder for Thor såvel som Toke. Og også for Sofie Hagen. Så hendes angreb skal imødegås med kritik.
Og i mine øjne helst med nogenlunde lødig kritik.
Rigtigt mange har da også reageret på det usmagelige tweet.
Desværre har en del reageret ved at svine Sofie Hagens udseende til eller kommentere på hendes vægt.
Det er en forståelig respons da Sofie Hagen jo selv i første omgang lægger hele grupper af mennesker til had netop på baggrund af kropskategorier såsom fravær eller tilstedeværelse af penis og hvid hudfarve.
Men som jeg skrev på Facebook:
Selvom Sofie Hagen selv gør sit udseende og sin overvægt til politik, og selvom hun lægger andre til had ud fra kropslige kategorier som køn og race, så mener jeg ikke at der er nogen grund til at gå ned på hendes niveau og gøre det samme imod hende.
Lad hende i stedet selv udstille sit syn på andre mennesker og lad hende udstille feminismen for den hadefulde, racistiske og sexistiske bevægelse den er.
Sofie Hagen forstår næppe til fulde at det had hun dyrker imod bestemte grupper også i høj grad er blevet kultiveret og legitimeret af den akademiske verden gennem årtier.
Sofie Hagen skriver, det er rart at blive mindet om at hvide mænd dør.
Ja, det må være en rar følelse at blive mindet om at ens fjender dør.
Og det er for mig at se netop problemets kerne. Hun ser hvide mænd som fjenden af den grund at de er hvide og mænd.
Hun bedømmer folk på gruppeplan ud fra kropsligt vedhæng og hudfarve i stedet for hvad hver enkelt individ har gjort.
Og den tankegang - og legitimeringen af den - har hun ikke selv skabt. Den er socialt sanktioneret af årtiers forskeraktivisme, "studier" og selection bias. Og har rødder tilbage til Marx og andre gruppetænkere.
Hun forstår det ganske givet ikke. Eller måske gør hun. Jeg tror det ikke.
Hun er jo ganske ung - og skarp det virker hun bestemt ikke på mig.
Men hun er grim - indeni.
For hadefuld ideologi gør mennesker grimme indeni.
Man kan kun håbe på at Sofie Hagen en dag kan undslippe den ideologi, der nu gør krav på hendes verdensyn. Og får hvide mænd til at ligne fjenderne af alt godt.
Den ideologi der gør hende i stand til uden blusel at sætte hvide mænd i bås som de onde, der helst skal dø så hurtigt som muligt.
Og der er da bestemt håb for hende.
Jeg har tidligere set religiøse mennesker komme til fornuft og få et mere nuanceret syn på verden.
I mellemtiden kan vi andre jo bruge lidt af vores tid på at undersøge hvad feminismen er blevet for en størrelse.
Om den skaber glæde og godt forhold mellem kvinde og mand.
Eller om den skaber splid og had.