Tallene på skemaet i billedet herover er LD50-værdier.
Jo lavere et tal er, jo mere giftigt er det pågældende stof.
LD50 er udtryk for den akutte giftighed ved en række forskellige stoffer - dagligdags såvel som sprøjtemidler og andre ting. LD50 angiver den mængde af et givent stof, som slår halvdelen af forsøgsdyr i en gruppe ihjel.
Tallene kan du selv finde her. Du kan også søge andre steder på nettet. Måske vil du se at tallene kan variere lidt alt efter hvilket forsøgsdyr, man har brugt, men mønstret er det samme:
Vi indtager i det daglige stoffer som er langt mere giftige end sprøjtemidlet glyfosat - også kendt som RoundUp.
Og vi indtager på kort tid mere af disse dagligdagsstoffer end vi gør af glyfosat gennem et helt liv.
På billedet ses også noget bordsalt, som altså har højere akut giftighed end glyfosat.
Og endelig ses forsiden af den nyeste udgave af Coops medlemsmagasin Samvirke.
At vise en person iført gasmaske og beskyttelsesdragt fordi han skal spise salat hvor der angiveligt kan spores rester af sprøjtemidler er helt igennem propaganda.
Det har intet med virkeligheden at gøre. Der er ingen proportioner i det.
Nogle ville kalde det for Fake News.
Nu vil den vågne læser måske indvende, at det ikke er den akutte giftighed af sprøjtemidler som Coop og Danmarks Naturfredningsforening forsøger at skabe interesse omkring.
Jo, det er det for det første til dels. Blandt andet med forsøg med familier og urinprøver.
Men det er naturligvis en reel pointe, at der godt kan være alvorlige langsigtede konsekvenser ved stoffer som ikke på kort sigt er specielt giftige.
Hvad for eksempel kræftfremkaldelse angår er der dog ikke nogen overbevisende evidens for at glyfosat, som er det mest udbredte sprøjtemiddel i Danmark, har nogen effekt ved de koncentrationer som almindelige mennesker støder på i hverdagen.
Faktisk er landmænd en af de faggrupper i norden som er mindst ramt af kræft.
Et reelt problem med glyfosat i sig selv kan være stoffets indvirken på tarmflora hos dyr som får meget GMO-foder som er blevet sprøjtet med Roundup lige inden høst. Glyfosat rammer en mekanisme som findes i planter og visse mikroorganismer. Derfor kan det gå ud over tarmfloraen.
Men det er ikke et problem i de minimale mængder danskere får ind med føden.
Nogle af de følgestoffer som man bruger i sprøjtemidler baserer på glyfosat kan der også være problemer med. Men de er løbende blevet udskiftet med mindre farlige alternativer.
Man kan godt bekymre sig om glyfosatrester. Men reelt har glyfosat meget lidt indvirkning på os.
Og så bør man nok også ændre sine kost- og nydelsesvaner på en lang række andre punkter som har målbar og betydelig indflydelse på helbreddet i modsætning til de minimale mængder sprøjtemiddel vi får ind med føden.
Coops og Danmarks Naturfredsningsforenings kampagne er dybt useriøs.
Men den bør få os til at se nærmere på både NGO'er, interesseorganisationer og virksomhedernes brug af CSR som undskyldning for skræmmekampagner.
For det er tydeligvis ikke kun medier, der kan sprede fake news.