Nu kan 340 danskere se ideen i et frit og uafhængigt medie. Kan du?

Bak op om systemkritisk journalistik og et alternativ til de statsstøttede medier

Se mulighederne – eller gå direkte til betaling og vælg pakke der: Til betaling (Allerede abonnent? Log på her)

Sidste salgsdato

Primære faneblade

Foto: Knud Damgaard

Hvis det havde været et supermarked, så havde fødevarekontrollen for længst lukket Rolling Stones Rock'n'Roll supermarked.

4.02

I går i Parken var endnu et bevis på at der findes et liv efter døden. Men man må alligevel tage hatten af for deres indsats, den er ganske anderledes energisk end den dine 70 år gamle naboer lægger for dagen når de spiller Petanque nede i klubben.

Men det er alligevel umuligt at komme uden om at det er en pensionist-koncert, vi taler om:

Ron Wood er klart mærket af sin nylige cancer-operation, men gør et stort nummer ud af at få det til at se ud som om der ikke er noget galt. Bevares han har også utallige års erfaring i at prøve at skjule sine alvorlige misbrug for publikum, så er der nogen der kan det pokerfjæs, er det da ham.

Keith (og du er altså gud) er hårdt ramt at gigt og det ses tydeligt på hans krogede klumpede fingrer, var det ikke fordi han spiller i open tunings, så havde han ikke kunne tage en eneste barré akkord. Alligevel bærer han sin egen legende med den let genkendelige sjuskede stil, som iøvrigt har været forbillede og skabt Johnny Deeps figur i Pirates of the Caribbean.

Jagger er og bliver Mr. Frontman number one, han holder publikum og bandet i et, på en gang stramt, men også overbærende, greb. Stor respekt for hans lyst til at tale dansk, det gik meget godt og viser en empati som der aldrig har været for meget af i branchen. Mick løber også med trofæet for bedste musikalitet, nemlig hans mundharpespil, som vi fik masser af til gårdsdagens koncert, han kan virkelig der der, god tone og feeling så bliver det ikke meget bedre.

Charlie Watts, som er alderspræsident, lagde en super solid bund sammen med Bassisten Darryl Jones, damn hvor lå de bare tight, modsat Ron og Keith - ja man kan næsten fristes til at sige at det af og til virkede som to forskellige bands der tilfældigt mødtes over en pot billard.

Rent lydmæssigt er det også der vi skal hen, det kan være både svært at forklare og svært at forsvare en kritik af lyd til en koncert, måske sidder man et godt sted, måske et dårligt sted.

Deres ærbødigste er kendt med lyd og forstår problematikken og det som vi hørte i går kunne godt have været løst. Guitarerne lå alt for højt i lydbilledet og det har intet med hvor man står henne at gøre, det er gedigen sjusk fra lydmandens side. Det lød faktisk som om at man hørte et orkester til en gade koncert og så lige åbnede døren til den nærmeste musikforretning, hvor et par konfirmander prøvede ny guitar for fuld skrue, så kunne man lukke døren nyde gadebandet, åbne den og høre sjuskede forsøg på at spille Stones riff.

Og parken er bare ikke skabt til den slags koncerter, der er for lidt plads mellem rækkerne og det giver et ikke yndefuldt udtryk, når middelaldrene mænd hele tiden skal ud og tisse, alle dem på rækken skal rejse sig. Normalt laver man bølge i parken når der bliver scoret, men til Stones koncert er det fordi prostata er blevet slap, at man så køber en stor fadbamse med på vejen tilbage, varsler bare endnu en af slagsen – og sådan blev vi ved.

Hvis man har været til Stones koncerter op igennem 90erne og nullerne ville man i går lægge mærke til at scenen godt nok var stor, men beskedent indrettet. Det virker lidt som om de godt er klar over at alt kan ske og at en af dem kan falde fra hvert øjeblik det skal være.

Mon ikke det forsikringsselskab som dækker turen, har har haft lidt at skulle sige i den retning. Når det så er sagt så må man tage hatten af for dem, alene det at de gider - de kan måske ikke lade være - gør at de fortjener al mulig ros. Det er en uddøende race og lur mig om ikke vi er igang med sidste ombæring – på den anden side Les Paul holdt sig jo varm til over 90. 

Det er lidt ligesom Cuba, man skal se det nu eller skulle helst have set den inden Fidel døde, sådan er det også med Stones, selvom de let og elegant udskiftede Bill Wyman, så tror jeg ikke de kan tåle at miste en af de nuværende fire.

Anyway, Rock'n'Roll koncert det var det og sangene lød genkendeligt, men der er stor forskel på at se en løve på den afrikanske savanne og se på en løve i bur, i går så vi en håndtam og træt hanløve løfte hovedet for ikke at skuffe publikum.

MediaCreeper