Gå til hovedindhold

Vi kæfter op så længe som muligt

Af Thomas

Denne gang tager jeg mig den utilladelige frækhed at skrive om det medie, jeg selv er redaktør på med ansvar for kultur- og debatstof i anledning af, at Folkets Avis nu har eksisteret et års tid. Derfor er det tid til en form for status, her hvor fødselsdagsbarnet så småt begynder at få selvstændige nykker. Det var oprindeligt min gode kollega Lennart Kiil – på facebook kendt som Don Kiil – der fik grundideen til at etablere dette medie, du læser pt. Jeg kontaktede ham, og vi mødtes første gang i min lille andelsbolig på Amager i starten af marts 2013. Vi kom med ingenting og går måske med ingenting – det vil tiden vise.

Visionen lå hurtigt klar – Folkets Avis skulle være et frit og uafhængigt foretagende og ej bundet af partipolitiske interesser samt styre uden om offentlige tilskud. Finansieringen skulle bestå af annoncekroner, evt. fondsmidler og støtte fra læserne. Sådan er det også blevet – en hjælpende hånd fra nogle annoncører plus bidrag fra interesserede via en ganske succesfuld crowdfunding. Hensigten er at fortsætte ad den vej inklusiv muligheden for at tegne en abonnementsordning, der for nylig er oprettet via et link øverst på siderne inde på folkets.dk.

En nogenlunde bæredygtig økonomi er således forudsætningen for, at vi kan producere indhold i form af artikler, ledere og kulturstof samt sideløbende facilitere en levende debatsektion med kronikker, læserbreve, klummeserier og kommentarer i øvrigt. Det synes vi i al ubeskedenhed er lykkedes ganske godt ikke mindst de meget sparsomme ressourcer taget i betragtning. Nogen kan være af en anden mening, og den debat skal de i så fald være velkomne til at sætte i gang, hvilket jo er muligt i kommentarfelterne både på vores facebook- og hjemmeside. Vi foretrækker dog konstruktive indspark og tips frem for at blive kaldt navne – det har vi prøvet, og ingen blev vist klogere af den slags argumenter eller rettere mangel på samme.

Folkets Avis tager fat i emner, som ikke normalt har den store bevågenhed i mainstreammedierne være sig DR, TV2 og de landsdækkende dagblade. Nævnes kan skatter og afgifter på daglige fornødenheder som strøm, fødevarer og lign. Hertil lægges en generel systemkritisk linje i forhold til udstedelse af forbud, påbud og restriktioner i almindelighed, der generer eller direkte skader den enkelte borger og/eller erhvervsdrivende. Dette sker både redaktionelt og fra det voksende panel af skribenter, der ikke sjældent tager andre emner og tematikker op, hvor der gives udtryk for holdninger og anskuelser, som Folkets Avis i sagens natur kan være helt, delvist eller slet ikke enige i.

Det skal ethvert seriøst medie, der brænder for en kvalificerende debat i det offentlige rum, være villig til at gøre og give plads til. Folkets Avis opfattes som et organ med et borgerlig/liberalt udgangspunkt, hvilket jo fremgår af de publicerede ledere, og som vi heller ikke agter at løbe fra. Dette har imidlertid ikke forhindret os i at trykke skarpt konfronterende kronikker, der går endog hårdt til angreb på velfærdssamfundets behandling af dets svageste og mest sygdomsramte medborgere, som ofte ender ud i en markant svækkelse af retssikkerheden – deres retfærdighedsfølelse lider et knæk, og den diskussion er vigtig at tage. Også borgere, der indbetaler en væsentlig andel af deres indtjening til SKAT, har følt sig kraftigt trådt under fode, og deres sag er lige så vigtig at forfægte i vores elektroniske spalter.

Vi er fuldt ud klar over, at man risikerer at rende ind i både jubelråb og hidsige øretæver, når man kæfter op overfor og letter ben op ad den politiske og administrative beslutningsproces i stil med Folkets Avis – det indbringer heller ikke umiddelbart hverken Cavling-, skønheds- eller popularitetspriser fra det etablerede samfunds side, og dem kan vi også leve foruden, selv om et vist mål af anerkendelse selvfølgelig ikke skader ens renomme og sarte ego. Faren for at dratte i populistfælden med hurtige udmeldinger præget af forargelse frem for perspektivering og grundighed i det journalistiske arbejde er i sagens natur til stede, og der gælder det om at gribe selvkritisk i egen barm, når tingene går for stærkt drevet af vrede på bekostning af viden og refleksion. Disse faldgruber må redaktionen og en hårdt arbejdende bestyrelse bag den være sig bevidst om – det mener vi nu også er tilfældet, men det kan altid og skal gøres bedre.

I hverdagen opleves der en øget opbakning fra læserne, når det drejer sig om at få det daglige indhold bredt ud. Især når de økonomiske midler ikke tillader de helt store annonceringsmæssige armbevægelser. Derfor er sidernes faste brugere vigtige, da det er dem, der er med til at videreformidle budskaberne i deres virale netværk ikke mindst via facebook – det skylder vi jer en stor tak for. Initiativtagerne bag Folkets Avis – redaktionen, bestyrelsen og en kreds af rådgivere ud i den praktiske implementering af teknik og hjælp med annoncetegning – er en broget flok på linje med læserne. Vi er ikke altid enige i det hele – langtfra.

Det gælder også for klummeskribenten her og kollega Kiil. Der diskuteres, hugges hæle og klippes i op til flere tær ad gangen. Denne proces er vigtig og må aldrig stoppe. Ellers risikerer man at løbe tør for ideer og ende i intellektuel tomgang, og det er en krank skæbne at måtte lide, når ens kreative hjernevindinger er ens vigtigste kapital på et marked, hvor der er stor kamp om at få mest mulig opmærksomhed.

Til trods for vores lidenhed i det samlede mediebillede er det ikke desto mindre lykkedes os at sætte dagsordenen med enkelte artikler og debatindlæg, hvor tusindevis af mennesker har delt indholdet og diskuteret det næsten helt op i det røde felt af arrigskab. Dårlig behandling af borgere i det sociale system, i retsvæsenet og under familiesammenføringer via Udlændigeservice er emner, der kan medføre sådanne reaktioner med kraftigt forøgede læsertal på de enkelte indslag til følge. Dette momentum kan ikke holde hele tiden, selv om det da ville være fantastisk. Men forsøges skal selvfølgelig gøres.

Ambitioner er der rigeligt af, hvilket også fremgår af koncepterne med de faste klummeserier hver tilknyttet en kreds af bidragsydere, der holder dem kørende som faste ugentlige indslag. Jeg er ikke alene om at være en smule stolt af Mangfoldige Stemmer med Folkets Avis bestyrelsesformand Karen West som tovholder, hvor danskere af anden etnisk herkomst og som regel med en muslimsk baggrund kommer til orde – det er vigtigt, at de taler til os og ikke kun bliver talt om og ofte negativt. Det levende ord og fægtning med åben pande, hvor argumenterne tæller frem for kun at fokusere på hudfarve og ens tro, er vigtige skridt i retning af bedre integration, og den forpligter begge veje. Folkets Avis vil gerne yde et bidrag hertil og hilser de mangfoldige stemmer velkomne.

De Frie Stemmer fokuserer på frihedsbegreberne og civilsamfundet vs. staten problematikken og kridter således banen op til den ´slagmark´, hvor de værdimæssige og ideologiske stridigheder vil blive udkæmpet. Individets rettigheder i relation til systemets magtudøvelse er højt prioriteret stof i Folkets Avis og ved at udmunde i nogle konfrontationer, der slår gnister, hvilket allerede ses i den hårde kritik, der rettes mod eksempelvis politiets fremfærd bakket op fra politisk hold. Heller ikke de folkevalgtes legitimitet og forvaltning af demokratiets vilkår såvel teoretisk som praktisk går ram forbi, og her agter Folkets Avis ligeledes at bide sig fast i magthavernes haser for at bruge et retorisk ´fakler og høtyve´ metafor, der emmer lidt af revolutionær stemning. Hvilke visioner har politikerne på tinge for vores samfund – hvis de da overhovedet har nogen? Vi tager gerne imod, skulle enkelte have lyst til at lufte evt. højtflyvende tanker.

Men husk at I, kære læsere og brugere af både indhold og platforme der huser det, er de vigtigste brikker i hele det puslespil, det er at drive et medie med sparsomme midler. Uden jer er Folkets Avis der ikke – ren logik for perlehøns. Derfor håber hele holdet bag nærværende medie, at I hænger på fremover, så der kan fejres fødselsdag igen til næste år. En vej mod en ny fest er at tage godt imod vores støtteabonnentordning til kun 31 kr. om måneden. Håber der bæres lidt over med min kommercielle fremturen i dag, men jeg vil jo fortsat gerne kunne vedblive med at skrive disse klummer hver onsdag. På forhånd tak for støtten og tak for, at vi sådan fik lov til at ´trænge ind´ ind i jeres stuer.