I Danmark findes der ca. 40 krisecentre, som hvert år huser over to tusind kvinder. Disse kvinder er ofre for vold, trusler, forfølgelse og er nødt til at tilbringe tid bag lås og slå, mens deres gerningsmænd er på fri fod. Især indvandrerkvinder er overrepræsenterede i krisecentrene. De er ikke kun udsat for vold og chikane fra deres partners side, men (især unge kvinder) bliver også forfulgt og truet af familien og lever under ekstrem social kontrol.
Og alligevel hører man ikke nogle feministiske, statsstøttede organisationer gå amok over det. De har for travlt med at stigmatisere sexarbejdere og håndværkere - der måtte kigge på deres krop - fratage familier retten til selv at bestemme hvem der tager barsel, tvinge kvindekvoter ned over hovedet på, i forvejen pressede, danske virksomheder og i det hele taget gøre mænd til fjenden.
Men hvilke mænd er det, der gøres til en fjende? Er det dem, der tæver kone og børn og sender dem på skadestuer? Eller dem der forfølger deres søstre, døtre, kusiner, tvinger et tørklæde over hovedet på dem, eller tvinger dem til at giftes med en mand, de ikke kan udstå?
Eller er det dem, der importerer en kone fra Østeuropa og Fjernøsten, udnytter hende i et par år og så sender hende på et krisecenter, inden de anskaffer sig en ny? NÆPPE! For disse mænd er ikke helt harmløse og ved, hvordan man slår fra sig.
Det er nemlig meget nemmere at slå efter civiliserede jakkesæt og speltfædre. De er harmløse. Det er voldspsykopater og tyranner til gengæld ikke, så hvorfor tage den hårde kamp og gøre dem til sin fjende. Og Gud forbyde det, hvis gerningsmanden er af en anden etnisk herkomst, for så risikerer man at fremstå politisk ukorrekt, hvis man kritiserer tyrannen.
Når alt kommer til alt, er de danske venstrefløjsfeminister en forsamling slapsvanse, som ikke kæmper for noget som helst, andet end egen overlevelse. De finder hele tiden på latterligheder for at gøre sig nødvendige på bekostning af skatteydernes hårdt tjente penge.
Skal vi virkelig støtte den slags unødvendige organisationer som eksempelvis KVINFO? Har vi råd til og brug for betonfeminisme i et af verdens mest ligestillede lande? Vi har i Danmark en kvindelig statsminister, kvindelig regent og selv aser i den nordiske mytologi rummer kvinder. Og alligevel sponsorerer den danske stat folk, som kæmper for særbehandling i ligestillingens navn. Folk der vil fratage kvinder retten til at gøre hvad de vil med sin egen krop, vil tvinge restauratører til at betjene ammende kvinder, presse kvinder i bestyrelser, uanset om deres kvalifikationer til og interesse for at besidde de poster er til stede. Og alt dette mens andre, uligestillede kvinder er uskyldigt dømt til at tilbringe resten af dagene på flugt og i skjul, mens feministerne ikke gør noget.
Det er en sørgelig og på samme tid useriøs verden, vi lever i. Jeg har to drenge og har ærligt talt ingen anelse om, hvordan jeg en dag skal forklare dem, at det åbenbart er en større synd at købe sex af en kvinde, der bruger sin krop til det, end det er at forfølge, true, eller i den sidste ende udsætte den selvsamme kvinde for vold. Sådan er det, når den første gruppe stigmatiseres og ønskes kriminaliseret, mens de andre ikke røres ved.
Men det er helt i orden. Vi har ytringsfrihed i Danmark, og de må råbe og skrige så meget, de lyster, bare for egen regning. Skattepenge og statsligt indgreb skal ikke bruges på populisme, men folk, som virkelig er i nød og har behov for hjælp.