Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

318

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Sagen om Exitcirklen har udviklet sig til en farce

Foto: Pixabay
Foto: Pixabay

Antal

Brugerindlæg af Camilla WInther Nissen

Med mandagens udmelding fra Mette Abildgaard (K) om, at Konservative ikke bakker op om Naser Khaders tvivlende indstilling overfor personkredsen bag Exitcirklen, antager sagen efterhånden farceagtige dimensioner.

At sagen ikke blev håndteret særlig fikst er tilkendegivet af Naser Khader i sagens allerførste dage, men det ændrer dog ikke ved, at manden dybest set har en årsag til sin tvivl.

Mette Abildgaard udtalte endvidere to yderst særprægede ting: Dels at man skal se på substans fremfor personer, dels at Naser Khader(K), Marcus Knuth (V) og Martin Henriksen(DF) generelt skulle kigge mere frem fremfor tilbage.

Ud fra et rent objektivt synspunkt, så er personkredsen bag Exitcirklen dog yderst relevant. Ikke alene fordi det er personkredsen, Sherin Khankan og Khatera Parwani, der udadtil tegner organisationen, men ligeledes fordi det er dem, der møder de mennesker, der søger hjælp.

Derudover, så er personkredsens fortid og baggrund netop relevant i dokumentationsøjemed i forhold til projektets validitet og egnethed til støttekroner fra de offentlige kasser.

Hvorfor Mette Abildgaard går på Twitter med sin indledende udmelding, kan man undre sig over. I særdeleshed, da hun efterfølgende vælger at udtale, at hun er enig med Khader og Co i, at dokumentation er påkrævet.

Men farcen er ikke af nyere dato. Tværtimod har det blandt mange været en stående joke på de sociale medier, hver gang Khatera Parwani er tonet frem på skærmen som ”afradikaliseringsekspert”. En titel, der på mirakuløs vis dukkede op under hendes navn i kølvandet på terrorangrebet på Charlie Hebdo 7. januar 2015.

1. februar samme år trådte Parwani frem i Debatten på DR2 med den nye fine titel til stor overraskelse for følgerne af Exitcirklen. Exitcirklen havde indtil da ikke haft noget som helst med afradikalisering at gøre. Pludseligt stod det at læse på organisationens hjemmeside, at man 10. marts 2015 åbnede for ”Exitcirklen ud af radikalisering”. Der skulle man fokusere på social kontrol, religiøs social kontrol og radikalisering. Parwani selv cementerede den nye ekspertrolle i en kronik i Politiken ”Sådan var min vej ind og ud af radikalisering”. Det var også i den forbindelse, at offentligheden hørte om Parwanis tilhørsforhold til HuT, og hvor hun skrev ”Ja, ser du, jeg arbejder med afradikalisering”.

Offentligheden har dog ikke set nogen konkrete eksempler på udkommet af Parwanis ekspertise.

”Hvem er blevet afradikaliseret?”, var vi mange, der spurgte os selv. Hvor mange er den danske stat blevet forskånet for, der med ExitCirklens hjælp undlod at tage turen til Syrien og blev indrulleret i IS?

Men man kunne ligeså godt råbe i vinden, for der kommer næppe et svar.

Khatera Parwani har generelt udvist særligt tæft for netop at have en særlig viden om, hvad der interesserer offentligheden på et givent tidspunkt. Eksempelvis kunne man i Politiken den 8. april 2016 læse en gribende historie om, hvordan Khatera Parwani i selskab med en ven og sin bror Manyar Parwani egenhændigt opsøgte lederen af en bande på Nørrebro og fik ham til at fjerne noget hævnporno fra nettet. En imponerende og prisværdig indsats, og man kan undre sig over, at Københavns Politi ikke med de givne problemer med bandekriminalitet på netop Nørrebro bruger denne ekspertise.

Broderen Manyar Parwani fortalte ligeledes i kølvandet på terrorangrebet på Krudttønden og Synagogen i København en gribende historie om, hvordan han fem gange – uden at anmelde det - var blevet truet med en pistol af elefanthueklædte unge mænd på Nørrebro og endvidere havde været udsat for, at der blevet taget kvælertag om halsen på ham, så han besvimede og måtte på skadestuen. Ligeledes uden at anmelde. Alt sammen fordi Manyar Parwani ville lave en film om Omar El-Hussein, og ifølge storebror Parwani skulle det være de elefanthuebehængte Omar El-Husseins venner i miljøet, der havde truet ham.

Manyar Parwani kom i Deadline for at fortælle om sine genvordigheder, men kort tid efter kom det frem, at Parwani aldrig havde haft kontakt til miljøet eller bande- og familiemedlemmer til Omar El-Hussein. Og de 90.000 kroner, som Statens Filminstitut havde spyttet i kassen til de indledende takter af Manyar Parwanis film, var tabt på gulvet. Der blev såmænd afleveret et såkaldt treatment, men således baseret på langt mere fiktion end fakta i forhold til det lovede. Og fiktion og fabuleren er Parwani åbenbart god til.

Også Exitcirklens afradikaliseringsprojekt fik pludselig karakter af et fatamorgana, da Camilla Dremark, leder af Exitcirklen i Aarhus, på sin facebookside den 30. september 2017 skrev ”Tingene er ofte blevet mudret sammen i diverse politiske debatter, men lad mig understrege, at vi IKKE arbejder med antiradikalisering.”

At der fortsat er reminiscenser af de tidligere fjer som afradikaliseringseksperter på Exitcirklens hjemmeside under Khatera Parwanis profil med teksten ”Hendes indsatsområder er organisationens arbejde med social kontrol, religiøs og kulturel kontrol samt antiradikalisering” kan derfor undre. Men hvis man ønsker at forvisse sig om, at man da ikke huskede helt galt, kan man jo altid gå på web.archive.org og forvisse sig om, at hukommelsen ikke spiller én et puds.

Jo, Naser Khader og Co. har bestemt årsag til at være tvivlende overfor Exitcirklen og personkredsens troværdighed. Måske Mette Abildgaard og offentligheden ligeledes skulle være det og ikke blot være til falds for Parwanis tårer i den bedste sendetid. Spørgsmålene til Exitcirklens støtteberettigelse er fortsat legio.

Del

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

26/10/2017 - 18:04

Seneste ændring: 

13/02/2019 - 14:29

Del eller citer med linket her

MediaCreeper