Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

315

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Demokratierne krænker den sociale kontrakt

Antal

Brugerindlæg af Svend Pedersen

I denne uge træder De Frie Stemmer et skridt og 150 år tilbage i tiden med et uddrag af den franske filosof Hippolyte Taines (1828-1893) essay ”Demokratiets Diktatur”, oversat i 1926 af Retsforbundets stifter, Severin Christensen.

Teksten er bemærkelsesværdig, fordi den trods sin høje alder er så skræmmende aktuel. Samtidig er den tankevækkende og beskæmmende, for når Hippolyte Taine i demokratiernes barndom kunne beskrive statens natur som han gør, og når de efterfølgende 150 år udelukkende har været en stadig forværring af denne dystopi; må vi da ikke begynde at overveje, om ikke det er staternes natur at undertrykke samfundet og borgerne, og de demokratiske flertals natur at undertrykke og ensrette hinanden og mindretallene? Og begge dele i bestandigt højere grad?

Af Hippolyte Taine (1828-93)

Lad os prøve at trække statsmagtens grænser op. Efter angrebenes og erobringernes voldsomme periode, midt iblandt de daglige kampe, som de private kræfter ødsledes på, og som truede med at opløse samfundsordenen, har der i ethvert europæisk samfund rejst sig én offentlig magt, og denne magt, som har bevaret sig i århundredernes forløb, består endnu den dag i dag.

Hvorledes den er opstået, ved hvilke primitive voldshandlinger, gennem hvilke ulykker og konflikter, om det er for bestandig eller kun til en tid, efter hvilke regler den overdrages, om det er ved arv eller valg - alt det er kun af underordnet interesse, det vigtigste er dens hverv og den måde, hvorpå den udfylder det. Af væsen er den et stort sværd, draget af sin skede og løftet i vejret midt imellem alle de små knive, som de private mennesker brugte imod hverandre. Ved denne trussel er alle de små knive vendt tilbage til deres futteral; der er de forblevet ubevægelige, unyttige, tilsidst er de rustet. Bortset fra forbryderne har nu alle mennesker vænnet sig af med og tabt lysten til at bruge dem, og i fremtiden er i det fredlagte samfund det offentlige sværd blevet så frygteligt, at enhver privat modstand falder til jorden, så snart det nærmer sig.

Det er to interesser, der har smedet det: der behøvedes først og fremmest et sværd af denne størrelse for at møde lignende glavind, som de andre samfund svinger ved grænsen; dernæst behøvedes det mod de dolke, som de onde lidenskaber aldrig ophører at slibe indenfor landets grænser. Man vil forsvare sig mod de ydre fjender, mod morderne og tyvene i det indre, og langsomt, besværligt, efter mangehånde famlen og omdannelser er det lykkedes, ved stadig samvirken af viljerne, i årenes løb at skabe det eneste våben, der er i stand til virksomt at beskytte ejendom og liv.

Så længe sværdet blot har denne funktion, er jeg i skyld til staten, der har fattet om skæftet. Staten giver mig den sikkerhed, som jeg uden den ikke kunne have, til gengæld skylder jeg den midlerne til at holde dette våben blankt og at bidrage dertil med min kvotadel. Den, der nyder en fordel, er skyldig at godtgøre den. Der er da mellem staten og mig, om ikke en udtrykkelig kontrakt, så dog en tavs aftale, analog med den, der knytter et barn til sine forældre, en troende til sin kirke, og på begge sider er vor aftale klar. Den lover at våge over min sikkerhed ude og inde, og jeg lover at forsyne den med midler dertil. Når den fordrer sine udgifter dækkede af mig, er det ikke min ejendom, den tager, det er dens egen ejendom, som den forlanger tilbage, og på disse vilkår har den ret til at aftvinge mig denne ydelse.

Men det er udtrykkelig på det vilkår, at den ikke kræver noget ud over denne kontrakt; og dette ville være tilfældet, hvis den går ud over de oprindelige funktioner; hvis den f.eks. desforuden vil påtage sig et fysisk eller moralsk hverv, som jeg slet ikke beder den om, hvis den gør sig sekterisk, moralsk, filantropisk eller pædagogisk, hvis den giver sig til, hjemme eller ude at gøre propaganda for et religiøst eller filosofisk dogme, en politisk eller social retning.

Thi da føjer den en ny artikel til den oprindelige pagt, og hvad denne artikel angår, er tilslutningen ikke så enstemmig og sikker som til selve pagten. Enhver af os indvilliger i at blive forsvarede mod vold og svig, men ud over det og næsten på alle punkter divergerer viljerne. Jeg har min religion, mine meninger, mine skikke, mine sædvaner, min opfattelse af verden og min levemåde for mig selv: det er netop alt dette, der udgør min personlighed, det er alt det, som æren og samvittigheden forbyder mig at lade i stikken, og som staten har lovet mig at beskytte. Hvis den derfor i følge tillægsparagraffen forsøger at ordne disse ting efter sit hoved, svigter den den oprindelige overenskomst, eftersom statens hoved ikke er mit hoved; og i stedet for at beskytte mig, undertrykker den mig. Selv om flertallet støtter den, ja, selv om samtlige vælgere minus een var enige om at overdrage den denne magtfylde, selv om der kun var en eneste modvillig, ville denne blive krænket, og på to måder.

For det første vil staten for at opfylde sine nye hverv kræve af ham en mængde afgifter og tjenester, thi enhver ny funktion medfører forøgede udgifter; der opstår nye poster på budgettet, når staten påtager sig at beskæftige arbejderne eller at anvende kunstnerne, at støtte en industri eller forretning, at øve godgørenhed, at give undervisning. Til de økonomiske udgifter må der føjes tab af menneskeliv, hvis staten indlader sig på krige af højmodige grunde eller for at gøre propaganda. Og mindretallet, som misbilliger alle disse udgifter, deltager i dem lige så fuldt som det flertal, der billiger dem. Så meget desto værre for den udskrevne soldat eller den skattepligtige borger, hvis de hører til de misfornøjede!

Med det gode eller det onde roder skatteopkræverens hånd i borgerens lomme, og gendarmer tager den værnepligtige i kraven.

For det andet, og i en mængde tilfælde, behandler staten mig ikke blot uretfærdigt i modstrid med alle forudsætninger, men den bruger endog de penge, den afpresser mig, til uretfærdigt at påføre mig ny tvang; det er tilfældet, når den vil pånøde mig sin teologi eller sin filosofi, når den foreskriver eller forbyder en bestemt kultus, når den påtager sig at ordne mine skikke og sædvaner, begrænse mit arbejde eller mine udgifter, lede opdragelsen af mine børn, bestemme priserne på mine varer eller på min lønning. Da griber den, for at gennemføre sine befalinger, til lette eller svære straffe ligeoverfor de genstridige, lige fra berøvelse af politisk og borgerlig indflydelse til bøder, fængsel, landsforvisning og guillotine.

Med andre ord: med den tikroneseddel, som jeg ikke skylder staten, og som den stjæler fra mig, udreder den omkostningerne ved den forfølgelse, den iværksætter overfor mig; jeg er nødsaget til at udlevere min tegnebog, for at min forhørsdommer, min fangevogter og min bøddel kan få deres løn. Man kan vel næppe tænke sig nogen mere himmelråbende undertrykkelse.

Lad os derfor vogte os for at forøge statens magt, og lad os ikke finde os i, at den bliver andet end en påpasselig pladshund. Medens de andre gæster i hjemmet lod deres tænder og kløer blive stumpe, er statens hugtænder efterhånden blevet frygtelige; de er vokset ud til enorm størrelse, og i nutiden er det staten alene, der har appetit på at føre sin kamp. Lad os ernære den rigeligt imod ulvene, men lad den aldrig nærme sig sine fredelige beboere; appetitten ville nemlig indfinde sig, medens den spiser, snart vil den selv blive en ulv, den grådigste af ulve, indenfor husets fire vægge. Det gælder om at holde den i sin kæde og i sit indelukke.

Hippolyte Taines essay kan læses i sin helhed her: http://www.grundskyld.dk/2Tain....

De Frie Stemmer ønsker vore læsere en god påskeferie og på gensyn om 14 dage.

Del

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

11/04/2014 - 07:24

Seneste ændring: 

21/03/2019 - 11:51

Del eller citer med linket her

MediaCreeper