Primære faneblade
Debatindlæg
Åben

Gratis

Danske vinduer skaber kondens og fråser med energien

Siden 1976 har jeg beskæftiget mig med vinduer, startende med min tømrerlære i Flensborg og fulgt med i udviklingen af dem. I 2001 kom jeg til Danmark og etablerede sammen med min hustru firmaet Aarhusvinduet, som nu er et binavn til vinduesfirmaet Varion ApS.

I 12 år har jeg været forhandler for en af Danmarks største vinduesfabrikker og har også sørget for monteringen af dem. Selvom det danske vinduesprodukt er et af de bedste i Danmark, begyndte kunder pludselig at ringe for at klage over kondens/dug på indvendig side af vinduerne - især ved glasranden. Dette var både galt i nybyggerier og i dårligt isolerede ejendomme, hvor vinduesudskiftningen og gulv/væg/loft-isoleringer blev sponsoreret af regeringen i form af håndværkerfradrag. Der var altså noget rivende galt! Før efterisoleringen var der ingen kondens og nu, hvor det hele er isoleret, skal der tørres vand op fra vindueskarmen hver evig eneste morgen i vinterhalvåret – især ved nattefrost.

For at kunne forstå problematikken skal man vide, at den normale fugt, som er til stede i et rum, altid sætter sig på de koldeste flader, og hvor temperaturen er under ca. 12,5 grader (dugpunktet) ved en relativ luftfugtighed på 40-50 procent. Før efterisolering af gulv/væg/loft kunne fugten sprede sig jævnt over alle flader, men efter at rummet er blevet pakket ind, var der kun vinduerne tilbage, hvor kondensen kunne sætte sig på. For at skabe balance i rummet igen og uden at tørre vinduerne af hele tiden skal man derfor sørge for at få installeret vinduer med en såkaldt randzonetemperatur (område ved glasranden), der er over 12,5 grader.

Dette har så vist sig ikke at kunne lade sig gøre ved køb af danske, udadgående vinduesprodukter, hvor der kun er plads til en tætning og måske en enkelt læbe uden rigtig isoleringsfunktion. En tætning kan ikke kompensere for 30 graders temperaturforskel ved minus 10 grader udendørs og plus 20 grader indendørs. Det siger faktisk sig selv.

Selvfølgelig har jeg dengang påtalt dette hos min danske vinduesleverandør og påpeget, at man bliver nødt til at udvikle vinduer, der kan holde randzonetemperaturen over de 12,5 grader – også ved minus 10 grader udenfor. Jeg fik at vide, at jeg bare skal sige til kunderne, at det ikke er vinduerne, det er galt med, men mangel på udluftning. ”Men ryger varmen så ikke ud?” - ” Jo, men man kan ikke have begge dele.” Så enten har man kondens på vinduerne eller kolde rum. Dette var ikke godt nok for mig, og da der ingen fabrikker i Danmark er, der tager sig af problemet, søgte jeg til udlandet for at finde løsningen. Siden 2013 er jeg blevet hovedforhandler i Danmark og Skandinavien af Europas største vinduesfabrik, Internorm fra Østrig.

Ved mit første møde med den østrigske direktør spurgte han mig, hvad slags vinduer vi har i Danmark. Jeg viste ham de typisk udadgående vinduer, der ofte bliver lukket med anverfere og stormkroge. Han kiggede lidt irriteret på mig og spurgte med lidt vred stemme, hvordan det kan være, at Danmark er berømt i hele verden for deres energiprodukter som f.eks. Rockwool, Vestas, Grundfos, Danfoss, men samtidig har vinduer, der, bortset fra en termorude og en tætning, ikke er forskellig fra vinduer man producerede for 250 år siden – det passer ikke sammen. Internorm producerer udelukkende højtisolerende vinduer, hvor kondens intet problem er overhovedet.

Man kan ikke rigtig klandre regeringerne i de sidste 10-15 år for dette, da de hører på rådene fra den danske vinduesindustri, som er sammensat af danske vinduesfabrikker med produktionen mestendels i udlandet. Vinduesindustrien har opfundet et begreb, der hedder Eref, som man kun kender i Danmark, selvom de siger, at det følger europæiske normer. Eref bestemmer forholdet mellem vinduets isolering og varmetilskuddet fra solen, men regulerer på ingen måde den så vigtige randzonetemperatur. Først nu, hvor sager med skimmelsvamp omkring vinduerne bliver hyppigere, kan man på energivinduer.dk finde tabeller med randzonetemperaturen.

Men grænsen er ikke sat ved det almen kendte dugpunkt 12,5 grader, men ved 9,3 grader ved nul grader udenfor. Passivhusinstituttet i Darmstadt og Rosenheim-Instituttet har fastsat deres grænser ved 12,5 grader ved minus 10 grader. På energivinduer.dk kan man endda indsætte de randzonetemperaturer, som de danske vinduesfabrikker er nået frem til, og hvis man sætter udendørstemperaturen på minus 10 grader, er der ingen af de opførte vinduer, der kan komme under dugpunktet. Det vil sige at vinduerne på energivinduer.dk´s side altid vil danne kondens ved minusgrader udenfor. Selvom også DTU anbefaler at sætte grænsen til 12,5 grader og minus 10 grader udenfor, bliver dette fuldstændig ignoreret af byggestyrelsen.

Ca. 40 procent af Danmarks energibehov går til opvarmning af bygninger, og ca. 30 procent af en bygningsfacade består af vinduer. Det er derfor fatalt ikke at skærpe kravene til vinduerne i de danske byggerier for at undgå kuldeudstråling og kuldenedfald, hvis man ellers mener det alvorligt med, at Danmark skal være CO2-neutral i 2040, og mange kommuner har sat kravet til 2025. Der er så mange regler og love i bygningsreglementet, men dér hvor man virkelig kan spare på energien, stoler regeringen på fabrikanter, der ikke vil ændre produktionen.

Ved brug af højtisolerende vinduer vil det, udover besparelsen på materialerne, isotermisk set være muligt at gøre ydervægge tyndere og dermed få flere kvadratmeter bolig ud af sit nybyggeri. Tvangsudluftningsanlæg med syslende ventilatorer i hvert rum kan spares væk ved simpel stødudluftning på tre minutter en-to gange om dagen. Måske også arkitekter og bygningsingeniører skulle have mere fokus på vinduer, der er funktionsdygtige og ikke kun flotte i designet.

Du  har  læst et indlæg på Folkets.

Uden støtte ville vi ikke kunne bringe det.

Se fordele

Seneste ændring: 
19/12/2019 - 19:11