Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

310

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Direktørfeminisme eller hjælp til forslåede Fatima?

Antal

I går vakte en kritisk klumme om feminisme stor debat på denne avis' debatsider. Påstanden var blandt andet, at det statsstøttede ligestillings-center Kvinfo ikke kommer de mest undertrykte grupper af kvinder i Danmark til undsætning.

Det skyldes næppe ond vilje fra Kvinfos side, men simpelthen at man har fokus rettet mod andre mål - og så skyldes det en stærkt teoretisk tilgang til ligestilling. Endelig er Kvinfo selv en elitær organisation uden meget føling med, hvad der foregår på samfundets bund.

Elite uden virkelighedssans

Det elitære og indspiste kom tydeligt til udtryk, da Kvinfo for nyligt skulle have ny direktør. Man valgte et relativt ubeskrevet blad uden den store erfaring inden for området. Til gengæld havde hun gode forbindelser. Hendes mand er ingen ringere end den socialdemokratiske transportminister Magnus Heunicke.

Der er selvfølgelig masser af eksempler på den slags indspisthed i samfundets top, og det giver vitterligt et problem i forhold til realitetssansen og indsigten i, hvad der bevæger sig i befolkningen et godt stykke væk fra de bonede gulve. Men det er nu engang præmisserne, som tingene er indrettet i dag.

Teori over praksis

Det bringer os videre til det næste problem med Kvinfo. Nemlig den overdrevne tiltro til feministisk teori, som er lettere et bibeholde, når man har få erfaringer fra det virkelige liv. Feministisk teori arbejder med en række grupper af mennesker. Forskellige klasser, køn og racer, hvor undertrykkelse ses som en funktion af disse.

Ifølge den teori er undertrykkeren over dem alle den hvide mand. Hvis det så viser sig, at der faktisk sidder relativt flere ofre for indvandrermænd ude på krisecentrene, opstår der en konflikt mellem teorien og virkeligheden. Man skulle så tro, at en organisation som Kvinfo ville sætte teorien til side og forholde sig til den praktiske virkelighed. Men nej.

For nylig kunne man på Kvinfo angående vold mod kvinder i Sverige læse:

De fleste er helt almindelige svenske mænd. Et lille antal har etnisk minoritetsbaggrund, nogle få har en kriminel baggrund eller narkotikaproblemer, men de fleste er hvide, arbejder- og middelklassemænd

Her er det almindelige hvide, svenske mænd, der står for skud, men den samme tankegang omfatter såmænd også danske hvide mænd. Feminister viger nødigt fra teorien om, hvem der er voldelige - og hvem der ikke er. På trods af at rapporter fra skadestuer og erfaringer fra krisecentre taler deres eget tydelige sprog.

Status mere end ligestilling

Endelig kommer Kvinfos prioriteringer til at virke mindre besynderlige, når man ser på det skift, der er sket i feminismen. Den oprindelige klassiske (og liberale) feminisme handlede om ligestilling over for loven. Udgangspunktet for den kamp var et ønske om, at kvinder skulle havde de samme juridiske rettigheder som mænd. Det fik de så.

Men det er længe siden. I dag er fokus et helt andet. Nu handler det om status. Kvinder skal have den samme status, som feminister forestiller sig, at mænd har. Da Kvinfo er en meget elitær organisation, tager man ganske naturligt udgangspunkt i toppen af samfundet.

I de kredse, man færdes i, er der flest mænd på topposterne. Særligt i erhvervslivet. Derfor har Kvinfo fokus på forskellige mekanismer i de højere luftlag, som man påstår ligger til grund for denne asymmetriske fordeling mellem de to køn.

Kvinfo ser de flere mænd i toppen og tolker det som et udtryk for - hvis ikke decideret bevis på - at der findes strukturel undertrykkelse af kvinder i det moderne Danmark. De ser ikke fordelingen som udtryk for valg, prioritering eller naturlig disposition hos den enkelte person.

Følgeligt foreslår man forskellige politiske indgreb, der skal rette op på, hvad man anser som en meget væsentlig uretfærdighed beroende på undertrykkelse af kvinder og kulturel favorisering af mænd. Her kommer kvoter til kvinder ind i billedet og ønsket om at tvinge mænd på barsel.

Sæt Kvinfo fri

Men denne kamp for lettere adgang til samfundets mest statusbetonede top-jobs vedkommer i realiteten kun en meget lille del af alle kvinder. Ligesom det kun er en lille del af mænd, der nogensinde når derop. Igen må man altså konstatere, at der er meget langt fra Kvinfos kamp for endnu mere status til de i forvejen mest priviligerede kvinder til forslåede Fatima, der måske ikke engang tør opsøge et krisehjem.

Jeg ved af erfaring, at kritik ikke altid modtages i den ånd, den er givet. Det er nemt at afslå kritik fra et lille medie, når man sidder på samfundets top. Kvinfo fik i 1982 en mindre midlertidig bevilling, men som det så ofte går med den slags, blev tilskuddet permanent - og løbende forhøjet. I takt med det stigende støttebeløb, steg også magtarrogancen og jordforbindelsen svandt i næsten samme tempo.

Derfor skal danske skatteydere i dag belemres med væsentlige udgifter til en interesseorganisation for magtfulde og priviligerede kvinder. Det må være det første job for en kommende regering at få sat en stopper for dette eklatante misbrug af skatteydernes penge. De magtfulde kvinder i Danmark må selv betale for deres kamp for endnu mere indflydelse og prestige.

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

11/04/2014 - 08:23

Seneste ændring: 

28/03/2019 - 09:36

Typer: 

Ledere

Emner: 

Debat

Del eller citer med linket her

AddToAny
MediaCreeper