Hermed et "tillykke" til København med valgresultatet. Nu med mørkerødt flertal!

Man kan da ikke andet konstatere, at københavnerne er meget glade for status quo.

Det være sig den manglende beskæftigelse, som flere røde og lyserøde integrations- og beskæftigelsesborgmestre ikke har løst i alle de år, de har siddet på posten.

Hovedstaden fører stadig på procenterne, hvad angår folk på kontanthjælp.

Ej heller er integrationsproblemerne løst. Især de voksende parallelsamfund, hvor bandernes faderfigurer nu forhandler på bedste mellemøstlig vis med hinanden, så de små bandepusser lærer, hvem der bestemmer.

Politiet eller politikerne bestemmer ihvertfald ikke over nogle i parallelsamfundene.

Det lykkedes så heller ikke at mindske parallelsamfundene, eftersom de er vokset støt og roligt.

Det synes borgerne i København åbenbart er rigtig godt, eftersom de nu stemmer for status quo.

På socialområdet gik det ikke bedre.
Her viste en rapport, at sagsbehandlingen vedr. udsatte børn var behæftet med 100% fejl. Borgere, der skal i kontakt med de sociale myndigheder på Rådhuset klager over, at de slet ikke kan få kontakt.

Når de endelig kommer igennem til en sagsbehandler, kan de se frem til en langvarig sagsbehandling, der banker ethvert tidligere overskudsmenneske i gulvet. Som en bekendt skrev til mig forleden - "man ville næsten ønske, de selv skulle prøve, hvordan det var".

Nu har næsten hver 3. københavner så valgt at stemme på Enhedslisten eller Alternativet. Partierne som - lidt enkelt sagt - ikke har nogen som helst ide om, at penge ikke bare er noget, der skal gives ud, men faktisk også tjenes.

Det er klart, at jo flere borgere på kontanthjælp, jo flere vil stemme på de partier, der vil hæve deres kontanthjælp. Det behøver man ikke være en akademiker ansat i københavns kommune for at forstå. Dem er der ellers nok så rigelig af, og de bliver flere og flere.

Indvandrere og flygtninge, som for mange vedkommende er på overførselsindkomster og derfor ikke har så mange penge, stemmer også rødt. Undersøgelser har vist, at 80% af nye danskere stemmer rødt, når de stemmer.

Det gjorde de også sidste gang og forrige gang, så det er bestemt heller ikke overraskende. Især set i lyset af, at de netop ikke siden sidste kommunevalg er kommet i arbejde og oplever, hvor fedt det er at tjene sine egne penge.

Til gengæld er der bare fuld beskæftigelse inde i kommunens administration.

Her er beskæftigelsen for konsulenter, akademikere og journalister i gennemsnit vokset med over 130% siden 2006.

Det siger sig selv, når borgerne skal fortælles, at det går simpelthen så “godt”, så skal der både dygtige konsulenter og journalister til at fortælle borgerne den løgn.

Hvad er det så, vi oplever her i Hovedstaden.
Jo, vi oplever nye som gamle beboerne flytte ind i de dyre lejligheder, fordi de tjener de penge, de andre, der ikke har noget arbejde, bruger, og det betyder så, at uligheden vokser mellem rig og fattig.

Alle de dyre lejligheder, eller næsten alle, bygges ikke af de borgere i hovedstaden, der intet arbejde har, men ofte af udenlandsk arbejdskraft.
Der er ellers arbejde nok at få, men årtiers Beskæftigelses - og Integrationsborgmestres slendrian og laden stå til fra det røde kabinet i Borgerrepræsentationen har ikke fået løftet disse mennesker op til at kunne klare et arbejde.

Ej heller selv at få løftet sig socialt i vejret, så de måske også kunne have købt en af de fede lejligheder, der bygges hurtigere end det tager i tid af sagsbehandle i Københavns Kommune.

Tænk, hvis københavnerne havde turde prøve noget nyt. F.eks. at få folk i arbejde, få mindsket eller helt fjernet de ødelæggende parallelsamfund, mindskes de antidemokratiske og samfundsnedbrydende kræfter. Styrket den sociale indsats overfor syge borgere eller i det mindste tage dem alvorligt, når de råber om hjælp.

Men det ville københavnerne ikke!