Primære faneblade
Debatindlæg
Åben

Gratis

Er vi alle lige for loven?

Eller er nogle mere lige end andre, når det kommer til retssikkerheden? I øjeblikket ser det ud som om, at der findes to sæt love. Dem vi borgere skal følge og rette os efter, og dem systemet samt erhvervslivet følger og retter sig efter.

Det lyder skørt i de flestes ører, men sådan er det i et ”retssamfund” som Danmark. Forskellen består i, at borgere i klemme i systemet har fået frataget retten til at få sager prøvet udenfor systemets rammer. De sygeforsikringer, mange har tegnet, fordi de ville sikre sig. hvis uheldet var ude, er tit ikke fem flade ører værd. Psykisk syge kan godt glemme alt om ulykkesforsikringer, livsforsikringer og sygeforsikringer, når først stemplet ”psykisk syg” står på papirerne. Det kan i sjældne tilfælde lade sig gøre at købe en forsikring som psykisk syg, men den koster mange penge, og der er så mange undtagelser, at det er billigere at gemme pengene i madrassen så at sige. Gem pengene og tag til udlandet i stedet for hvis du som psykisk syg får en fysisk sygdom. Der er ingen hjælp at hente i Danmark.

Patienterstatningen (tidligere Patientforsikringen) udbetaler stadig ikke erstatninger til psykisk syge, heller ikke hvis medicinen, mange psykisk syge tager, giver skader fra bivirkningerne. Det kan være livsvarige skader som sukkersyge, fordi meget af medicinen gør psykisk syge overvægtige. Med sukkersygen følger der andre sygdomme som f.eks. grå stær og dårligt hjerte. At Patienterstatningen ikke udbetaler erstatninger, er det samme som at lige ud at sige, psykiaterne aldrig laver nogen som helst fejl.

Om man er psykisk syg eller ej, risikerer man at blive det, når man først er havnet i systemets kløer. Kommunerne læser lovene på én måde og følger dem, mens borgerne får at vide de skal følge de afgørelser, kommunerne og Ankestyrelsen afgiver. Her er det, jeg ikke kan følge med længere, lovene fortolkes bredt af mange. Advokaterne læser på lovene på én måde, kommunerne på en anden måde. Borgerne bliver fastholdt i systemets selvbeskæftigelsespolitik, selv om lovene blev lavet af politikerne for måske at hjælpe borgerne, ikke systemet. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at lovene er lige så fleksible som elastikker, alt efter hvem der er bedst til at tale sin sag.

Men det er lovene desværre, fordi der i mange love står det, jeg kalder gummiord. Gummiord ord som f.eks. ”kan” og ”bør” fortolkes på mange forskellige måder til kommunernes fordel. Kommunerne tjener masser af penge på ulovligt at sende syge på Forskningsklinikken i Århus med fysiske sygdomme. Når den syge kommer hjem derfra, er vedkommende pludseligt psykisk syg. Sygedagpengene slipper op, og den syge ryger på kontanthjælp. En ydelse kommunen med fuldt overlæg bruger som en økonomisk trussel over for borgeren. ”Hvis du ikke gør som vi siger, tager vi din kontanthjælp fra dig.” Dén sætning er velkendt, og misbruges af kommunerne til at bruge deres version af loven.

Kommunerne mener endda, det er helt ok ulovligt at trække borgeren i kontanthjælpen af én eller anden grund. Anker borgeren og får ret, har vi set mange eksempler på, at kommunen bare modregner den efterbetalte kontanthjælp i den kontanthjælp, borgeren stadig får. Det er faktisk helt lovligt set med kommunernes samt Kommunernes Landsforenings øjne. I min optik er det bundulovligt og fratager borgeren retssikkerheden helt og aldeles. Det er møghamrende uretfærdigt, at kommunerne får lov til at gøre sådan uden at blive straffet overhovedet. For det er jo en form for bedrageri i stil med skattesnyd. Skattesnyderne slipper bare lettere omkring lovene, de kan jo betale både advokater plus revisorer til at finde alle hullerne i lovene.

Forsikringsselskaberne snyder også, når de først på side 15 i forsikringsbetingelserne med meget småt skriver, at de ikke dækker noget som helst, hvis man bliver psykisk syg, eller før man er på en offentlig førtidspension. Pengene vil de gerne have, men de vil ikke af med dem igen. Der skal årelange juridiske slagsmål til, før et forsikringsselskab slipper slanterne, hvis det da i det hele taget gør det. Mange venter i 10-20 år på dén erstatning, de har betalt for hos forsikringsselskabet. De bliver nødt til at betale til forsikringen, imens det hele står på, ellers er de ikke forsikret mere.

Forsikringsselskabet scorer på denne måde hele kassen uden problemer. Det gælder faktisk i mange andre sammenhænge. Husejere er kommet i klemme mellem forsikringsselskabet og det hus, skaden er sket på. Man må nemlig ikke reparere huset, før forsikringen har givet lov til det. Reparerer man det alligevel, fjerner man beviserne på skaden, igen scorer forsikringsselskabet kassen. På dén måde skal man altså leve med husets ødelagte vinduer i årevis, selvom man stadig betaler til forsikringen. Dét er da en fed forretning - for forsikringsselskaberne.

Nej vi er ikke lige for loven. Lovene er lavet af de, der har råd til advokater, og til dem der har råd til advokater. Har du penge så kan du få, har du ingen, må du gå, selv om du faktisk har retten på din side. Set med mine øjne kunne vi lige så godt bo i USA. Uligheden for loven er nøjagtigt den samme her i Danmark som derovre. Er dét en fair forandring? Nej! Det gør forskellen mellem rig og større og større. Retsfølelsen bliver trådt på godt og grundigt, hver gang systemet fupper en.

Det skaber ikke ligefrem mere tillid til systemet, det inspirerer måske endda mere til, at flere og flere blæser lovene en lang march. Hvorfor skulle man dog ikke det? Når man alligevel taber mod systemet hver gang på den ene eller anden måde, kan man lige så godt finde andre veje uden om systemet, for simpelthen bare at overleve. Fattigdom giver mere kriminalitet, det kræver ikke den store kædestrammereksamen at regne dét ud.

Tilliden til systemet og ikke mindst kommunerne, kan kun genoprettes, når kommunerne får en decideret straf for at snyde borgerne. Det kan være en kæmpe bøde, at staten ikke refunderer de mange tilskudsordninger, kommunerne får til f.eks. arbejdsprøvninger eller, at kommunaldirektøren fyres på gråt papir uden et gyldent håndtryk. Borgmestrene, der er de egentlige ansvarlige, er mere svære at slippe af med. Men det lykkedes da for Peter Brixtofte, Farums tidligere borgmester, at fuske så meget, at han kom i fængsel. Mon ikke det er på tide politikerne på Christiansborg tager sig sammen og ser kommunalpolitikerne efter i sømmene?

Når de første borgmestre er røget i fængsel eller har fået en kæmpe bøde, kan det jo være, de andre borgmestre retter ind og behandler borgerne efter lovenes bogstaver, ikke efter hvor meget kommunekasserne kan slippe for at udbetale. Mange af os ved jo udmærket godt, hvor de 34 milliarder, kommunerne havde sparet op før kommunalvalget sidste år, kommer fra. Det er os på bunden af samfundet, der har betalt dem, fordi kommunerne ikke gør det arbejde, de er sat i verden for at gøre, nemlig at hjælpe borgerne som de skal som det står i lovene.

Liste over gummiord der bruges af f.eks. lægekonsulenter og (mis)forstås af f.eks. sagsbehandlere:

Kan
Bør
Sandsynligvis
Burde
Tænkes
Muligvis
Anses
Overvejende
Antagelig

Du har læst et indlæg på Folkets.

Uden opbakning fra læserne ville vi ikke kunne bringe det.

Bliv betalende bruger og støt den frie journalistik i Danmark.

Se fordele

Seneste ændring: 
19/12/2019 - 19:11

Kære læser,

Med FOLKETS har jeg skabt en medieplatform der er uafhængig af statsstøtte.

Den uafhængighed er enestående i Danmark hvor medierne har snablen dybt nede i skatteborgernes lommer. De får milliarder af staten. Hold kæft-bolsjer, kalder jeg det.

Bør der ikke være medier som går systemet kritisk efter i sømmene. Hvor fokus er dybere end de enkelte politikeres fadæser eller rød mod blå blok.

Hvis du kan se hvorfor det er vigtigt med uafhængige medier, må næste spørgsmål være – hvordan?

En dag er denne side helt tom, hvis ikke du bakker op.

Meld dig til her.

Og god læselyst,
Lennart Kiil