Gå til hovedindhold

Frådsende pampere genvalgt på stribe – få tre af de værste eksempler her

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Kildemedier

Det burde være diskvalificerende at have en meget ansvarsløs tilgang til borgernes penge. Sidste uges kommunalvalg viser dog, at det langt fra behøver at være tilfældet.

– Nu får jeg mulighed for at prøve livet som selvstændig på fuld tid, og det glæder jeg mig til. Om jeg vender tilbage med fornyet energi i forreste række på den politiske scene det vil tiden vise.

Sådan lød en del af et længere Facebook-opslag fra Daniel Nybroe Andersen i den forgangne uge i forbindelse med, at han meget overraskende ikke blev genvalgt som hverken rådmand eller byrådsmedlem i Aalborg Kommune. Den radikale politiker opnåede nemlig kun 643 personlige stemmer, hvilket var langt under, hvad han sikrede sig ved 2013-valget.

En del af forklaringen på Daniel Nybroe Andersens dårlige valg, kan være de problematiske sager, som den nu snart tidligere rådmand har rodet sig ud i igennem den seneste valgperiode.

Således har Journalista.dk eksempelvis tidligere kunnet dokumentere, at han var blandt deltagerne på en iøjnefaldende og dyr rejse til Tyrkiet, hvor Daniel Nybroe Andersen sammen med andre nordjyske kommunalpolitikere så på infrastruktur – uanset at Middelhavslandet ellers ikke ligefrem er positivt berømmet for en sådan.

Samtidig spillede det formentligt også ind, at Journalista.dk kunne afslører det store forbrug, som Reno Nord havde i 2016. Her betalte det kommunale selskabs repræsentationskonto over 200.000 kroner, da det skulle fejre direktørens pensionering.

Men Daniel Nybroe Andersen fremstår som undtagelsen der bekræfter reglen om, at frådsende politikere ikke smides på porten.

Rundhåndede politikere med fremragende valg

For ifølge en opgørelse foretaget af Journalista.dk, har det ligefrem været muligt for særdeles rundhåndede politikere ikke kun at blive genvalgt, men også at sikre sig fremragende personlige stemmetal.

Det drejer sig eksempelvis om Hjørrings socialdemokratiske borgmester Arne Boelt, som ifølge Journalista.dk også er under efterforskning hos Nordjyllands Politi for dokumentfalsk og injurier.

I 2015 drog han sammen med en række andre byrådsmedlemmer til Boston i USA, hvilket kostede skatteyderne omkring 300.000 kroner. Inkluderet i prisen var en kamp med det lokale legendariske basket-ball-hold Boston Celtics, hvilket i sig selv løb op i over 30.000 skattekroner.

Hjørrings vælgere belønnede alligevel Arne Boelt med et klart genvalg, hvilket også var tilfældet for Furesø Kommunes borgmester, Ole Bondo Christensen. På trods af at han stod i spidsen for det kommunale Vestforbrændings såkaldte bestyrelsesfester, hvor kuvertpriserne løb op i over 3.000 kroner, opnåede han alligevel et så godt valg, at han kan fortsætte som borgmester for den københavnske forstadskommune.

Heller ikke deltagelsen i Vejle Havn-skandalen, var nødvendigvis et problem for at fortsætte i lokalpolitik. Således sikrede Venstre-folkene Peder Hummelmose og Lars Schmidt sig i den forgangne uge genvalg til Vejle Byråd, på trods af at de begge havde været med til at bruge skatteydernes penge på eksempelvis meget dyre rejser og iøjnefaldende repræsentationsudgifter.