Disclaimer: Jeg anbefaler dig ikke noget som helst. Jeg forklarer simpelthen hvordan jeg ser på tingene.
Bitcoin er ikke i en boble. Bitcoin er bare lidt ustabil fordi den er ny og vakler mens vi finder ud af hvad det er.
Bitcoin er baseret på en helt ny teknologisk platform, som åbner ufattelige (ja, ufattelige) muligheder for at sikre dokumentation af kontraktlige forhold. Det er en sikkerhedsplatform der kan bevise, at noget er tilfældet - fx at to mennesker har aftalt noget.
Bitcoin er ikke den eneste “cryptovaluta”. Det er den største og den første.
To af forudsætningerne for at bitcoin kan være sikker og kan dokumentere har at gøre med, at man ikke (på en økonomisk forsvarlig måde) kan hacke systemet. Når man producerer bitcoin, så skaber computeren faktisk noget. Den producerer en krypteret nøgle - som er meget, meget svær at bryde. Det koster umådelig meget computerkraft. Og det bliver sværere med tiden - så fremtidens hurtigere computere ikke indhenter dem - eller så det i hvert fald ikke kan betale sig at prøve.
I øjeblikket koster det over 1000 dollars i strøm at producere en enkelt bitcoin. Det er bunden for værdien af en bitcoin. Du kan ikke skabe samme sikkerhed billigere. Så det har en "indbygget værdi" i den forstand.
Det kan være svært at forstå hvad vi skal med bitcoin. Ligesom det i sin tid kunne være svært at forstå hvad vi skulle med computere og med internettet.
IBMs direktør mente der var behov for fem computere (svagere end computeren i en syngechip i et postkort med lyd) - på verdensplan. Han baserede det selvfølgelig på datidens samfund.
Bill Gates forstod han var sent ude i 1995 og tilbød at købe internettet. Han havde ikke set det komme. Men pludselig indså han, at der var noget som kunne true hans firmas dominans.
De forstod ikke potentialet. Og de undervurderede hvad det var der var ved at ske.
Forskellen til blockchain teknologi er kun, at alle kan "købe sig ind" fordi det er "penge". Og så bliver det lidt vildt og bølgerne går højt.
Men nu er toppen vel nået?
Hvis man ser på hvor hurtigt facebook fangede an - og hvor hurtigt antallet af mennesker der var på facebook steg, så vil man kunne indse, at bitcoin dårligt kan kaldes en succes på den måde. Der er måske 15-16 millioner mennesker med en bitcoin wallet på verdensplan.
Man vil også forstå, at potentialet er mindst 100 gange større. At bitcoin faktisk ret let vil kunne vokse til det hundrededobbelte.
Men antallet af bitcoin er begrænset. Og de kommer “dryssende” i et behersket tempo. Der kan maksimalt blive 21 millioner bitcoin, som hele verdens befolkning skal deles om. Heldigvis kan hver mønt deles i 100.000.000 stykker (satoshi), så man behøver ikke at eje en hel. Men fordi der kommer mange nye “kunder” til og fordi de bitcoin der kommer til er få, så vil folk have en tendens til at ville købe for “overpris” for at være med - og så går prisen op.
Og når prisen går op, så holder folk på de bitcoin de har - fordi de ikke vil risikere, at have brugt deres bitcoin på noget, som så senere ser ud som om det har været vældig dyrt.
Tænk på den stakkel der købte en kuglepen af mig for 0.3 bitcoin for et par år siden. Han er heldigvis klog nok til ikke at sidde og ruge over om han kunne have klaret sig med en bic-pen i den mellemliggende tid. For 15-20.000 kroner for en pen er immervæk mange penge.
Man kan da sagtens argumentere for at bitcoin er i en boble. Men man kan ikke argumentere for at bitcoin er noget der går over eller pludselig mister al værdi.
Men hvad nu hvis der kommer en bedre teknologi? Hvad så?
Jamen der kommer helt sikkert en bedre teknologi. Men der kommer også forbedringer til bitcoin - ovenpå bitcoin: Og bitcoin er ikke anderledes end fx et tekstbehandlingssystem. For 30 år siden var der også kamp mellem tekstbehandlingsprogrammerne. De to store var Word og Wordperfect. Der var også andre. Word vandt. De som havde sat deres penge på Wordperfect tabte deres penge. Og DSI tekst og mange andre - tabte også.
Når man sætter sine sparepenge i aktier, så satser man på at et firma har en teknologi og en produktserie, som kan klare sig i markedet. Når mennesker satte deres penge i Apple og Microsoft, så var det derfor. Det var fordi de syntes det var cool og fordi de troede at aktierne kunne stige.
Hvis man så på aktiekurserne for Apple og Microsoft i de afgørende perioder i deres liv, så ville man kunne se helt vanvittige stigninger i værdi. Der er rigtig mange millionærer som er skabt på de aktier. Ligesom på Oracle, Google, Amazon, Ebay, Facebook og så videre.
Og det var endda selvom disse aktier kun handles på bestemte børser og selvom det ikke er alle og enhver der bare selv kan logge sig ind på internettet og sørge for at kunne købe dem.
Alting går hurtigere nu om stunder.
Økonomierne svinger mere i vore dage. Og hurtigere. Det er svært at følge med. Det går op og ned i lyntempo. Men hvis man ser på hvordan bitcoin-kursen udvikler sig, så ser det kun meget voldsomt ud hvis man tænker direkte i kroner og ører. Det gør man ikke når man taler investering i aktier. Her taler man om procent. Og bitcoin har i lang tid svinget MINDRE i procent - som tiden går. Tendensen er, at udsvingene procentvis snævrer en lille smule ind. Den samler sig selv op - når den er faldet 10, 20, 30 procent. Og det gør den nogle gange i løbet af et år. Og det vil den blive ved med.
Jeg ville ikke panikke og tale om boble - bare fordi den en dag falder 30-40 procent i værdi: Hvis en bitcoin der igår var 10.000 dollars værd, pludselig kun koster 7000 dollars den næste dag, så er det ikke andet end de udsving den har - her i sin tidlige pubertet, eller hvor vi er i dens livscyklus.
Bitcoin vil forvandle økonomien
Engang var vi afhængige af postvæsenet til at sende breve over lange afstande.
Vi var afhænige af de store medier til at holde os informerede om hvad der skete ude i verden.
Begge dele har mistet noget af sin uundværlighed - men er ikke blevet helt irrelevante. Vi kan sende breve pr e-mail og vi kan selv vælge en lang række mikro-medier, som vi tror mere på end de store mediers centrale informationsstyring.
Det er en form for "dis-intermediation", som det hedder når man fjerner mellemmanden.
At der nu er opfundet en teknologi, som kan udfordre banker og realkredit til at håndtere ens penge, kreditkortfirmaer til at håndtere ens varekøb og advokater til at håndtere ens kontrakter - er åbenbart svært at forstå, kan være andet end et pyramidespil.
Og det kan da også se ud som et pyramidespil - når noget stiger så hurtigt i værdi og der kommer flere og flere til, som skal betale mere og mere for "varen". Hvad sker der når ALLE har købt bitcoin? Så er der jo ikke flere købere!
Men der kommer kun 21 millioner bitcoin - og der er færre end 21 millioner mennesker, der idag har købt bitcoin. Hvis vi forestiller os at antallet af bitcoinbrugere stiger på en måde der svarer til fx facebook, så er der plads til at vi kan gange med 100 (2 millarder brugere). Og så vil prisen på bitcoin stige med samme faktor - er mit lille amatørmæssige ræsonnement.
Det er potentialet!
I et pyramidespil - i netværkmarkedsføring - er et de nye købere, som betaler for at de gamle købere kan tjene penge. Dem der er tidligt med i systemet, sender penge opad i systemet - og tjener selv på de “suckers” der kommer til senere. Og sådan kan det godt se ud som om bitcoin også virker. Men så vil enhver aktiehandel faktisk også være et pyramidespil. Der er kun 100% aktier. Og værdien af de aktier stiger primærkt hvis firmaets produkter og services har succes og der er nogen som vil købe dem. Det er det samme med bitcoin.
Men bitcoin har jo ingen egentlig værdi!
At det faktisk er DYRT at vedligeholde sådan en teknologi - og sikre at sikkerheden i form af kryptering og andre forhold, kan koste umådelig meget regnekraft, som ikke er gratis - forbigår åbenbart også folks opmærksomhed, når de ser bitcoin som varm luft.
Det koster tusinder af dollars (afhængig af sted og regnemetorde) at producere den sikkerhed, for én bitcoin.
Det kan ikke lade sig gøre, at skabe den sikkerhed billigere (på nuværende tidspunkt).
Derfor er der indbygget værdi i bitcoin. For hvis man vil gøre det som bitcoin kan, er man nødt til at investere computerkraft i at blive i stand til det. Og det koster.
De to ting; det forretningsmæssige potentiale og den indbyggede værdi gør, at jeg ikke tror på, at bitcoin kan crashe fuldkommen og få nul værdi. Og da det over tid bliver mere og mere vanskeligt at lave en bitcoin - og dermed dyrere og dyrere at producere den, vil sikre, at den kommer til at blive mange gange dyrere i sin indre værdi. Sikkerheden man køber med bitcoin-teknologien SKAL stige i pris, fordi det er en indbygget del af den måde denne sikkerhed med kryptering er bygget op på. Så af den grund vil bitcoin stige måske 100 gange i indre værdi. (nogen kan måske fortælle mig hvor meget det bliver i løbet af perioden frem til alle bitcoin er minet).
Det der skal til for at erstatte bitcoin er, at man kan opnå samme eller bedre sikkerhed i systemet - meget billigere - og det derfor vil kunne betale sig at implementere systemer for milliarder for at erstatte bitcoin.
Det satser jeg på ikke sker. For hver dag der går - bliver det mere og mere usandsynligt at bitcoin crasher fuldkommen. De udfordringer bitcoin har af teknisk art - kan i praksis løses ret nemt med tillægsteknologier. Evnen til at håndtere mange transaktioner og prisen på en transaktion - er nogle af udfordringerne. De bliver løst. De er ikke nødvendige indbyggede barrierer - men mindre, praktiske problemer.
Men den er meget ustabil!
Bitcoin kan sagtens falde 40% på en dag - og det vil den sikkert også gøre. Men den vil komme op igen hurtigt.
Det er en teknologi - der har en indbygget teknisk begrundelse for, at den bliver dyrere og dyrere. For det bliver vanskeligere og vanskeligere og derfor dyrere og dyrere i regnekraft at finde de koder, der vedligeholder sikkerheden i systemet.
Der er altså både markedsmæssige og tekniske årsager til, at bitcoin stiger i værdi. Den første stigning er afhængig af udbredelsen - altså anvendelses-"rummet". Den anden er afhængig af det man kalder "mining" af bitcoin, som bliver sværere over tid, når der er nogle som miner.
Systemet har i sig selv sikret at der er en begrænset adgang til "mønter" i markedet. Så det er kun hvis INGEN længere er interesserede i at bruge bitcoin, at den mister sin værdi for alvor. Men INGEN der har bitcoin er interesserede i at den ikke kan bruges.
Hvad nu hvis man ikke kan bruge Bitcoin længere?
Hvad skulle der til for at det skete? Et forbud med høj straf for at gøre det alligevel? Teknisk set kan man ikke hindre folk i at bruge dem. Lige så lidt som man kan hindre folk i at se film og høre musik, som de ikke har betalt for. Det er et decentralt og distribueret system - og der findes ingen central styring. Ikke engang nogle centrale computere der holder styr på regnskabet. Regnskabet ER i selve netværket. Hvis man fjerner 100% af det netværk vil det bare stoppe der hvor det var nået til og intet vil ske. Det vil fortsætte i samme øjeblik noget af det kommer op igen.
Bitcoin er ikke mere afhængigt af internettet end resten af verdenssamfundet er. Hvis en regering besluttede at stoppe bitcoin i deres land ved at slukke for internettet, ville samfundet bryde sammen øjeblikkelig.
I Danmark ville det offentlige ikke længere kunne opkræve skat, sende regninger og breve til borgerne, få kommunekontorer og hospitaler til at fungere (al deres indbyrdes kommunikation foregår over nettet), og så videre og så videre. Gartnerne ville nok kunne vedligeholde parkerne - selvom de ikke længere fik instrukser. Skolelærerne ville nok kunne undervise, hvis det var lyst og varmt. For varmen ville lukke ned, elektriciteten ville lukke ned og lærerne ville selvfølgelig heller ikke få løn.
Og da butikkerne ikke ville kunne modtage betaling og heller ikke ville kunne få bragt varer ud, ville lærerne skulle hjem og dyrke kål og kartofler i haven - i løbet af meget meget kort tid.
Så det er ikke i myndighedernes interesse at stoppe bitcoin. Men vil de forbyde den?
Hvis man forbyder bitcoin sender man den bare helt ud på det sorte marked (hvor noget af den er idag) - og så skyder man sig selv i foden, fordi man derefter vil have fremskyndet en situation hvor også lovlydige borgere vil være nødt til fortsat at holde deres cryptovaluta skjult. Lige nu kan man trods alt håbe på, at folk er ærlige nok til at opgive deres crypto-indtægter til SKAT i et vist omfang. Så sandsynligheden er - at regeringer i hele verden vil vide, at de skal trække tiden ud og håbe på at de finder en god måde at sikre sig skatteindtægter fra crypto, på.
I hvert fald er det under alle omstændigheder ret usandsynligt, at vi vil se mange regeringer gå aggressivt efter selve teknologien og forsøge at hindre den ved lov. Og det er fuldkommen utænkeligt, at de vil “trække stikket” - fordi det vil gøre endnu større og øjeblikkelig skade, som langt overstiger hvad der kan gøres uden at fremprovokere øjeblikkelig revolution.
Cryptovalutaer er kommet for at blive. Hvordan man reagerer på det, afhænger af hvilken mennesketype man er. Det afhænger af ens psykologi.
Der er nogle mennesker som er “vilde” og som kaster sig ud i det nye og spændende - hver eneste gang. De er uforsigtige og slår sig. De falder og rejser sig igen. De prøver og de lader sig begejstre. De ser efter muligheder og de undervurderer typisk risici.
Der er andre mennesker der er mere tøvende. De ser nysgerrigt og interesseret til og lader andre prøve om isen holder, før de spænder skøjterne. De har det med at overleve og kunne fortælle om følelsen af frostens bid i næsetippen.
Og så er der de forsigtige.
Dem der helst ser efter fejl, problemer, usikkerheder. De mennesker som fortæller andre, at de skal nok passe på, fordi det er sikkert farligt at vove sig ud og at man er idiot hvis man prøver. De har det med at være svære at få med til noget som helst.
Den typiske bitcoin-køber har indtil videre været de vilde. De risikosøgende, som nogle gange virkelig tager grueligt fejl.
Men vi er i en overgang - og flere og flere af de mere tøvende, begynder at vove sig ud på isen. Hvis den holder bare nogenlunde i et halvt års tid endnu, vil der ske det, at disse mennesker vil kunne købe sig et kreditkort, som direkte og uden kvaler omsætter ens cryptovalutaer til almindelige penge, som kan bruges præcis som man bruger et visa-kort. De vil kunne købe ind i adskillige indkøbscentre, som har omfavnet teknologien, således som det sker i verden mest teknologi-begejstrede land, Sydkorea. I Sydkorea har vi netop set den næststørste bank annoncere at de tager bitcoin til sig og det største indkøbscenter vil lade folk købe med bitcoin i alle deres 600 butikker.
Der er hundreder af veksleautomater alene i Europa, som kan veksle mellem “rigtige penge” og crypto - hvilket gør forskellen minimal allerede. At der kun er et par stykker her i landet, er irrelevant for en global valuta. Det siger noget om Danmark og ikke noget om bitcoin.
Vi har ikke de forsigtige med endnu. Det varer nok ret længe inden de kommer med. Og de vil også blive ved med ikke at ville vedkende sig, at det er det de er. De vil aldrig nogensinde indrømme, at de skulle være hoppet på vognen noget tidligere. Og det har de ret i. Man er den man er. Og det er et karaktertræk. Et karaktertræk der er brug for i en befolkning. Hverken de hurtige, de tøvende eller de langsomme kan undværes i et samfund. Det skaber en slags “checks and balances” hvor man sørger for at der sker noget - men at det ikke løber alt for meget vildt. Så vi skal være glade allesammen.
Bitcoin er ikke en scam. Det er ikke tulipanløg og det er ikke et pyramidespil eller ponzi-scheme. Der er ægte indre værdi i bitcoin og det er en væsentlig teknologisk nyskabelse, som gør det til noget der har stor anvendelighed. Og så har et potentialet til at virke “disruptivt” på nogle af de største “økonomier” i verden: penge og kontrakter.
Kommunikation, information og medier - blev disruptet da internettet fandt en måde at gøre det nemt, interaktivt og billigt og frit, at skabe medier, at formidle information og at kommunikere direkte over store afstande.
Det skete for 20-25 år siden for alvor. Det har forandret verden til ukendelighed.
Det skete fordi der blev lavet en teknologi - en “protokol” - på internettet, der hed http (hypertext transfer protocol). Vi ved allesammen hvordan det gik.
Nu er der kommet en ny teknologi (i 2008) som hedder “blockchain”. Den vil forvandle verden endnu mere end internettet. Den vil blive større og komme til at forandre vore kulturer, politiske liv, demokrati, magtrelationer og især selvfølgelig vores måde at forholde os til økonomi på.
Men det er stadig svært at se for de fleste.
Og sådan må det være.