Feminister har det svært med uenighed.
Enten er man enig med dem og underkaster sig deres holdningstyranni 100 procent. Eller også er man stemplet som fjenden.
Og så gælder alle kneb når man skal jordes.
ET meget anvendt og yderst effektivt men også umoralsk våben i feministernes arsenal er såkaldt:
"no-platformning"
Altså hvor feminister forsøger at få folk, som ikke deler alle feministernes holdninger, fyret fra arbejdet eller fjernet fra tillidsposter i samfundet.
Der er egentligt ingen grund til at bruge ordet "no-platformning", for vi kender alledede til fremgangsmåden under betegnelsen berufsverbot.
No-platforming er dog bredere: Det kan også henvise til at feminister for eksempel retter henvendelse til Facebook eller Youtube og forsøger at få folk hvis holdninger adskiller sig fra deres egne "banned" - altså udstødt.
Hvad end man kalder det, så kan få vide sig sikre.
Det måtte den svenske journalist Staffan Heimerson, med ikke mindre end 54 års arbejdserfaring inden for branchen, sande for et par uger siden.
Han havde skrevet et kritisk indlæg om den efterhånden meget berømte og omfattende #metoo kampagne, som har optaget mediernes forsideplads den sidste måneds tid.
Og to dage efter var han fyret fra sin arbejdsplads Aftonbladet. Eller som man siger på politisk korrekt:
Aftonbladet avslutar samarbetet med Staffan Heimerson
Se, når man lægger sig ud med feministerne så hjælper mange års tro loyalitet over for arbejdspladsen ingenting.
Feministerne - ikke mindst i Sverige - er iskolde.
Kritik skal udraderes for enhver pris.
I den forstand er feminismen som ideologi dræbende for samfundsdebatten.
Jeg har selv oplevet det tidligere, da jeg endnu ikke havde stiftet mit eget medie.