Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

301

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Hvorfor omskæring?

Debatindlæg

Gratis

Del indlæg

Der bruges mange forskellige, men uholdbare argumenter, for at retfærdiggøre dette overgreb på forsvarsløse børn. Det egentlige formål må være at fastholde de kommende voksne til religionen. Omskæring har sikret en ”holden-sammen” holdning, der har fået jødisk religion og kultur til at overleve i årtusinder på trods af, at jøderne blev spredt i alle verdenshjørner. Indtil 1948, hvor staten Israel blev oprettet, har jøderne levet som et lille mindretal i mange lande. I længden kan man kun holde sammen ved at afvise mennesker med en anden religion og kultur, som skæbnen har anbragt jøderne iblandt.

Omskæring af drengebørn giver de kommende voksne en identitet, der gør det muligt at holde sig væk fra det andet køn fra andre kulturer. Ingen jødisk kvinde ville drømme om have forhold til en mand, hvis hans lem ikke først var blevet lemlæstet – ellers blev hun udstødt. På denne måde gav lemlæstelse adgang til alle de værdier for kvinder og mænd, som det jødiske samfund kunne tilbyde sine medlemmer. Blev man ikke omskåret, var man så godt som fortabt. Findes der mon fædre, som ville byde deres sønner den skæbne?

Konsekvensen var, at man som voksen kun måtte blive forelsket og stifte familie med menneske fra ens egen religion/kultur. At blande sig med dem, som har en anden religion, var ikke velset. At elske sin næste ud over dem fra flokken, var der ikke tale om. Takket være det, kunne jødedommen overleve i en verden, som gik ind for næstekærligheden (i hvert fald som religiøst påbud). Der er en vis symmetri i dette regnestykke. Det gør fysisk ondt på det lille barn at indtræde i forældrenes kultur. Det vil også gøre meget ondt at forlade den, hvis man skulle ønske det i voksenalderen. Så vil man stå helt alene, udstødt af sine egne og uønsket af andre. Og det er der ingen, der har lyst til at opleve.

Opskriften på denne succes blev også grebet af Islam, der en betydelig yngre religion. Og omskæring fulgte med, endda nogle steder omskæring af pigebørn. Det hele har været for at isolere egen kultur og sikre dens overlevelse med den selvbevidsthed, at man er hævet over mennesker fra andre religioner. Her har vi et paradoks: jøderne og muslimerne, der er hinandens værste fjender i dag, ligner i virkeligheden hinanden på dette punkt.

Det er bemærkelsesværdigt, at både omskæring og loven, der siger ”øje for øje”, er udtryk for den samme kultur. Men den er gammel og kan ikke bruges i en moderne verden. Udviklingen kræver, at vi forkaster de gamle principper. En forkert handling skal ikke hævnes, men tilgives, hvis vi vil skabe fred og velstand. Et humant samfund afskaffer begreber som ”Guds udvalgte folk”, kosher mad, halal slagtning etc., som alle er begrundet i historien, og i dag er med til at isolere mennesker fra hinanden. Isolation skaber mistillid, og herfra er der kort vej til intolerance og alt det andet, der kan følge med. Isolation og integration er hinandens modsætninger.

I dag mere end nogen sinde tidligere gælder det, at man skal elske sin næste. Det er bl.a. menneskerettighedserklæringen, ulandshjælp, velfærdsstaten udtryk for. Jeg ser frem til at vi en dag vil få en ”Appelsin Union” i Mellemøsten. Det har jo vist sig, at selv de værste fjender er bedre tjent ved at oprette ”Kul- og Stålunionen” og samarbejde end at blive ved med at bekrige hinanden. At opgive utidssvarende skikke er vejen dertil. Den bitre jødiske og muslimske kamp for at fastholde retten til at omskære deres børn er ikke andet end de sidste krampetrækninger af en døende kultur. Intet kan retfærdiggøre dette levn fra en mørk fortid.

Tadeusz Hynek, forhenværende forlægger og oversætter

Seneste ændring: 
19/12/2019 - 19:11

Del eller citer ved at kopiere linket her

10 sekunder, tak

Vi lægger ikke debatindlæg bag betalingsmur.

For budskabet skal ud til alle.

Men det koster at redigere og bringe debatindlæg.

Bak op om det frie ord og den åbne debat.

Bliv medlem
eller sponsor

FOLKETS

Del eller citer med linket her

MediaCreeper