Primære faneblade
Debatindlæg
Åben

Gratis

Frihed til forskellighed

På politiken.dk kunne man d. 20. marts læse, at 41 procent af de danske forældre er villige til, at den ene forælder er hjemmegående, såfremt det økonomiske råderum er der. Hvorfor så ikke lade familier få dette økonomiske råderum tilbage, som der historisk set har været? Hvorfor forhindre folk i at leve deres liv, som de finder det mest ønskværdigt?

Jeg tænker, de fleste af os næppe vil forhindre folk i at leve deres egne tilværelser, så længe de ikke skader andre. Alligevel har vi ad demokratisk vej indrettet et samfund, hvor vi med regler og skatter styrer, påvirker og regulerer hinandens liv, vaner og livsstil. Nu, hvor 41 procent af forældrene står i en situation, hvor de ønsker forandring på hjemmefronten og i arbejdslivet, er vi så villige til på samfundsplan at gøre, hvad der er nødvendigt?

Hvad der er nødvendigt er ikke offentlige tilskud til hjemmegående husmødre og husfædre. Tværtimod skal vi have gjort op med et omkostningstungt system, der fordrer et generelt højt skatte- og afgiftstryk. Jeg taler her ikke om at lade folk ligge i rendestenene døende af sult, men at hvis vi som samfund ønsker at give folk mulighed for at have den livsstil, de ønsker, hvorfor gør vi så det modsatte, når vi sætter krydset til bl.a. folketingsvalgene?

Ønsker vi inderligt, at der skal være plads til familiær mangfoldighed, skal vi ikke søge at ensrette og standardisere folks liv, men lade dem styre deres egne liv.

Én løsning passer ikke alle. Én model passer ikke alle. Derfor: sænk det samlede skattetryk, afregulér og lad der være frihed til forskellighed.

Marc D. Bangert Lokalbestyrelsesmedlem i Liberal Alliances Ungdom (LAU) Aarhus og medlem af LAUs Politisk Udvalg

Du har læst et indlæg på Folkets.

Uden opbakning fra læserne ville vi ikke kunne bringe det.

Bliv betalende bruger og støt den frie journalistik i Danmark.

Se fordele

Seneste ændring: 
19/12/2019 - 19:11

Kære læser,

Med FOLKETS har jeg skabt en medieplatform der er uafhængig af statsstøtte.

Den uafhængighed er enestående i Danmark hvor medierne har snablen dybt nede i skatteborgernes lommer. De får milliarder af staten. Hold kæft-bolsjer, kalder jeg det.

Bør der ikke være medier som går systemet kritisk efter i sømmene. Hvor fokus er dybere end de enkelte politikeres fadæser eller rød mod blå blok.

Hvis du kan se hvorfor det er vigtigt med uafhængige medier, må næste spørgsmål være – hvordan?

En dag er denne side helt tom, hvis ikke du bakker op.

Meld dig til her.

Og god læselyst,
Lennart Kiil