Danmark har i den grad brug for at få lettet skatterne.
Vi har ganske enkelt verdens højeste skattetryk og det klemmer langsomt initiativ og virkelyst ud af landet.
Mange offentlige ansatte vil gerne have mere i løn, men skænker ikke skattelettelser en tanke, selvom disse er både mere solidariske med kollger i det private og bedre for Danmarks fremtidige position i det internationale kapløb.
Vi har i øvrigt en af verdens uden sammenligning største offentlige sektorer. Hvad sker der når de ansatte heri egoistisk og selvisk vil have lønforhøjelser med skattestigninger i det private erhvervsliv til følge?
Samtidig er for mange danskere - og udlændinge der bor i Danmark - i den arbejdsdygtige alder placeret på offentlig forsørgelse uden for arbejdsmarkedet.
Det er i dette lys det ulykkelige ægteskab, vi kalder regeringen, skal ses og forstås.
Udenfor står så DF som på skift er utro med de forskellige regeringspartier, som hver især stiller sig selv forandringer i udsigt. Og DF skuffer hver gang.
LA får i denne forbindelse rollen som den forsmåede hustru, der bliver ved med at tro på sin utro ægtemand. LA tror hver gang på at man kan lave en aftale med DF. Eller håber i hvert fald på det.
Konklusionen på det hele er, at sålænge flere danskere ikke kan se fornuften for os alle sammen i at få lempet på skatterne, så ser det svært ud.
Udfordringen er altså ikke blot politisk, men formidlingsmæssig. Medierne burde være bedre til at forklare hvordan tingene hænger sammen.
Desværre er medierne - med Folkets Avis som notabel undtagelse - selv bistandsklienter og modtager årligt hundredevis af millioner af skatteborgernes penge i form af mediestøtte.
Så medierne nyder selv godt af den situation hvor danskerne flås i skat.
Jeg kan kun sige til alle som ønsker en bedre fremtid - en fremtid uden verdens højeste skattetryk - støt nu op om de medier, der ikke modtager mediestøtte!
Det er for nemt og aldeles gratis bare ar brokke sig over situationen i Danmark.
Gør noget ved mediebilledet, så skal tingene nok ændre sig.